|
0
registrerede
177
gæster og
335
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: TROENS GAVE eller KUNSTEN AT LUKKE ØJNENE.
|
Anledningen til denne tråd er de "Hanskristelige" fantasier i en anden tråd (dette indlæg).
Som ung brugte jeg en hel del tid gennem flere år på at studere sammenlignende religion. For mig bestod troens mystik i, at nogle mennesker åbenbart var i stand til tankemæssigt at lukke øjnene for åbenlyse kendsgerninger og erstatte dem med en fantasifuld forklaring om overnaturlige væsener. At der fandtes mere end 5.000 forskellige af disse fantasier, gjorde ikke mysteriet mindre.
Det pirrede min nysgerrighed at menneskehjernen kunne suggerere sig selv til at benægte logiske sammenhænge og erstatte dem med indbildte årsager og tro på illusioner. Jeg holdt da meget af eventyr, og elskede som barn at fantasere, men jeg var da meget bevidst om, at det var fantasier. Hvordan kunne voksne mennesker ignorere det?
Det ledte mig selvfølgelig til at studere psykologi, og her ventede der en ny overraskelse. De forskellige psykologiske teorier bar umiskendelige lighedstegn med religionerne. Anført af freudianske troende digtede de på samme måde forklaringer om fiktive "væsener" som jeg'er, overjeg'er og id'er, der skulle befolke vore tankeprocesser og kæmpe om magten, ligesom kampen mellem de religiøses guder og djævle.
Begge slags fantasier var milevidt fra de naturvidenskabelige fag, der havde min store interesse, og som metodisk arbejdede sig frem mod en større forståelse af de begivenheder, der både lod sig registrere af vore sanser og vore instrumenter. I en årrække forblev den religiøse tro derfor et mysterium for mig. Jeg måtte dengang nøjes med at konstatere, at den eksisterede, at den måtte skyldes defekter i tankeprocesserne, og jeg kaldte i mit stille sind de troende for "benægterne".
Ved et tilfælde kom jeg senere i forbindelse med nogle psykologer, der ligesom jeg fandt det nødvendigt at bruge videnskabelig metodik i udforskningen af psyken og sindet. Disse kætterske psykologer var selvfølgelig uglesete blandt deres "troende" kolleger, og måtte derfor forske privat i ubemærkethed. Til gengæld opnåede de holdbare resultater, der nu mange år efter så småt er ved at vinde indpas i psykologien i specialet kognitiv psykologi. Der er dog stadig lang vej igen før psykologien som helhed kan betragtes som videnskab.
Nogle års fornyede studier i psykologi som privatelev gav mig så omsider svaret på troens gåde. At opdage den logiske sammenhæng i vore tankeprocesser, der kan forklare de troendes fornægtelse af virkeligheden, kan fuldt ud sammenlignes med en åbenbaring. Man oplever den samme euforiske glæde og følelse af afklaring. Forskellen er kun, at den videnskabelige åbenbaring ikke nødvendiggør benægtelse af nogen som helst konstaterbare fakta. Det vil alle ophavsmænd til banebrydende teorier kunne bekræfte.
En detaljeret forklaring på den videnskabelige psykologi vil i sagens natur kræve en længere afhandling, som der ikke er plads til her, men konklusionerne vedrørende "troens gave" kan udtrykkes ret kort.
Tro er en blanding af et medfødt behov for forståelse af verden, kombineret med en kulturel indoktrinering. Man kan også udtrykke det således: Hos nogle mennesker afføder manglen på en forklaring en usikkerhedsfølelse, som de har svært ved at leve med. De nødsages derfor til at konstruere en forklaring, der kan dulme denne usikkerhed og tilfredsstille behovet for en forklaring. At dette nødvendiggør vold på den medfødte logiske sans er et mindre onde end angsten for det ukendte.
De autoriserede religiøse forklaringer er en stor hjælp i denne proces, men ikke tilstrækkelige. Derfor fortolker alle troende de religiøse fantasier efter deres individuelle behov.
I sagens natur vil de troende ikke være enige i ovenstående konstateringer.
Mvh
Ole Bjørn ;)
|
|
|
|
