|
3
registrerede ABC, Arne Thomsen
,(1 usynlig),
429
gæster og
43
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Religioner - som jeg opfatter dem
|
Arne:
Jo, Hanskrist.
Hvad du skriver er jo din tro.
Men det er jo ikke, hvad verdens over 2 miliarder kristne tror
1):
jeg tror ikke Arne (uden at jeg kan udtale mig på vegne af alverdens kristne så vil jeg vove at påstå de ikke tror som du forstår tro - fx jomfru fødsel og undfangelse ved Helligånden som er liturgisk billede tale en måde at sige noget teologisk (ikke en faktuel virkelighed kristne render rundt og tror på)).
Hvordan forstår kristendommen TRO:
What is the source of faith? The only possible answer is: "God himself as Spiritual Presence. Every other answers would degrade faith into a belief, an intellectual act produced by will and emotion. Paul Tillich, systematic theology.
Paul Tillich:
The worth "faith" cannot be applied to the Christ unless it is taken in its biblical meaning of a Spiritual reality in itself (det jeg betegner som Kristusvirkeligheden).
The faith of the Christ is the state of being grasped unambiguously by the Spiritual Presence.
Lad os drøfte med hinanden og forstå det her med TRO som Paul Tillich på eminent vis forklarer det.
-0-0-0-0-
I er et Kristus-brev, der er blevet til ved vores tjeneste, ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod.
En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus. Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende.
Ved at læse det her indlæg Arne kan du konstatere at både Paulus og Paul Tillich mener det samme som jeg gør og ja som hovedparten af verdens kristne.
Kristendommen bygger på Begivenheden KRISTUS: den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke/Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus der grundlægger de kristne menigheder og samfund og KIRKEN (Kirken er Helligåndens Værk).
Kristendommen er at erfare Gud Helligåndens Nærværelse og underfulde vidunderlige gerninger med os.
Det er EKSTATISK - en EKSTATISK GLÆDELIG ERFARING.
Ingen kan have erfaringer af Gud og Gud Helligåndens Nærværelse og underfulde vidunderlige gerninger med os uden i forbindelse med en EKSTASE GLÆDE OPLØFTELSE.
Derfor er gudstjenesten fyldt med musik og sang (især den protestantiske som bygger på Paulus) - fordi MUSIKKEN og SANGEN er en EKSTATISK kunstart der løfter os ud af os selv - i denne EKSTASE bliver vi frie og løse af os selv og priser GLÆDEN der er de kristnes grundfølelse og affekt i forbindelse vores erfaringer af Gud Helligåndens Nærværelse og underfulde vidunderlige gerninger med os.
Paulus: Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud.
Paulus: lad jer fylde af Ånden, tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren.
Luther og musikken
Ikke uden grund blev Martin Luther kaldt Nattergalen fra Wittenberg. Han satte musikken højt og mente, at den havde fandtes siden skabelsens tid. Som ung havde han modtaget musikundervisning, og han kunne spille på både fløjte og lut. Luther mente, at musik kunne glæde de bedrøvede, opmuntre de fortvivlede, neddæmpe et hadefuldt sind og fordrive Djævelen. Næsten al musik var gavnlig og god, mente Luther, men den var allerbedst, hvis den blev brugt til at prise Gud.
Menigheden skulle synge
Blot det at høre musik, mente Luther, var gavnligt for sjælen. Men han anså det for at være allermest velgørende, at man selv sang. Det var Luthers mål, at hele menigheden gennem sang skulle deltage i lovprisningen af Gud og forkyndelsen af evangeliet ved højmessen.
Når menighedens sang på modersmålet i dag er en væsentlig del af den protestantiske gudstjeneste, er det Luthers fortjeneste. I dag betragter vi det som en selvfølge, at menigheden synger salmer ved gudstjenesten, men i 1500-tallet var det revolutionerende nyt. Den lutherske menighedssang stod i skarp modsætning til den katolske messe, som på Luthers tid mest indeholdt munkesang på latin.
|
|
|
|
