|
3
registrerede ABC, Arne Thomsen
,(1 usynlig),
132
gæster og
35
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: AFSKAF RELIGIONSFRIHEDEN!
|
Hej Treram...
"Jeg kan se på dine svar at du har det lidt som politikkerne, du vil gerne give det hele en chance for at ????, jeg synes som flere, at politikken overfor islam er total fejlslagen".
- For det første, synes jeg ikke vi kan isolere selv yderliggående politiske ell. religøse fraktioner fra at ytre sig i frihed. Vi ka' ikke forfægte individets frie ret til ytring, under henvisning til en konsensus der tilfredsstiller vore egne idéer. Der må argumenter på bordet, og det indebærer politiske og ikke religiøse diskussioner som vægtfylde. At fanatiske islamister faktisk udelukker sig fra politiske diskussioner ved krav om respekt for deres religiøse idéer, viser udelukkende deres manglende forståelse for kompleksiteten i demokratiske samfundsorganer.
Der er ikke set fra mit synspunkt tale om at give nogen chancer, hvad du så end måtte mene dermed, men derimod om at fastholde individets ret til frit at ytre sig uden frygt for eget liv, såvel som forfølgelse fra staten i øvrigt. Vi må tåle at blive kritiseret, og udvikler faktisk demokratier ved hjælp af kritik af demokratiske værdisyn. Så medmindre nogen kan argumentere fornuftigt for at vægte andre værdisyn, ser jeg bestemt ingen grund til at ændre standpunkt. Og som jeg forstår en stor del af diskussionen omkring islamisk fundamentalisme, så omhandler den idéer om forbud der skulle gøre os mere trygge, ergo er det vor egen frygt der er det centrale. Men at vi ka' frygte selv de mest yderliggående fanatikeres handlinger, kvalificerer ikke ikke idéen om forbud overfor yderliggående ytring til noget strålende argument - på den måde ville vi pr. def. have accepteret en fortløbende afvikling af en demokratisk grundtanke, nemlig selve ytring- og trosfriheden. Og det er jo mere dét, der er målsætningen for disse reaktionære religiøse fanatikere. Og du tror da vel ikke for alvor, at et Orwelsk samfund skulle danne grundlag for et fremadrettet samfund, hvor mennesker i kraft af uenighed argumenterer overbevisende for synspunkter der kan understøtte evt. fælles love?
"Du sagde i et tidligere svar til mig at kristendoms undervisningen mere var ment som en oplysning om historien bag,samt en oplysning om alle andre religioner. Nu siger du, at det ikke er meningen, at alle religionerne skal hives frem i undervisningen, det findes der ikke lærerkræfter til".
- Nej, det jeg siger er, at det ikke giver mening at lægge Religionshistorie ind under faget Historie, udfra den idé, at man derved får belyst kulturhistoriske forudsætninger osv.
Vi kan udmærket ha' et fag der hedder Religion(shistorie) ell. Kristendom som fag i folkeskoler, al den tid undervisning ikke handler om eksegese - og det du hævder er jo akkurat, at skolelærere skulle prædike kristendom, hvilket jeg betvivler er tilfældet. Og iden forbindelse tror jeg i øvrigt ikke det er nogen god idé at underkende børnenes egen fornuft. I ældre tider, hvor lærere underviste i kristendomslære- kundskab, da var præmisserne væsensforskellige fra idag, hvor man jo netop har fokus på den slags problemer. Forældre ville næppe finde sig i at deres små poder blev underlagt en prædiken. Dét er hvad jeg siger.
"At fravælge religionerne vil blive et kulturelt tilbageslag,jeg mener ikke at vi skal delete alt det forgangne, men se på det med "fornuftige" øjne,hvilket vi snart er udelukket fra, hvad angår de mange andre "religioner", der helt er forsvundet fra vor kultur,tilbedelsen af solen, Odin og Thor".
- Jamen, jeg er da enig med dig i, at man udmærket ku' undervise i tidligere kultursyn, som fx. Nordisk Mytologi, samt at der ér større fokus på kristendommen. Men samfundet er ikke påvirket af nordiske guder, på samme måde som det er påvirket af indholdet fra kriste værdisyn. Og skulle det fag du foreslår indeholde samtlige kulturpåvirkninger, for ikke at forfordele den ene fremfor den anden, da ville børn slet ikke ha' tid til at læse andre fag - medmindre du da lige vil skimme fagområdet for fløde?
Børn eksamineres ikke i kristendom, de forventes ikke at repetere bibelske påstande eller at læse biblen. Du ka' muligvis finde en friskole med dén form for undervisning, men dét gad jeg nu nok se et eksempel på?
"på Grønland tilbad man til for ikke ret mange år siden, nogle fedtstens figurer Krivitogger mener jeg de hed, det skulle ikke undre mig om nogle fangere langt ude fra civilisationen stadig har lidt tilknytning til dem".
- Tja, kristne missionærer har jo haft vældig travlt, og har det stadig, med at rende rundt og prædike tro her og dér, også på Grønland. Jeg har en bekendt der har været missionspræst i Argentina og i Japan. Jeg vil næsten tro, at det har været lettere at missionere med effekt i et område med 50.000 inb., hvis vi ser bort fra de utilgængelige geografiske områder. Men det ville da være helt rart at vide, at der faktisk findes mennesker deroppe, som er uberørt af vores kristne fidusmagere. I forvejen kan de jo takke os for at ha' "kommunikeret" et bredt spektrum af sygdomme.
"Med de store religioners indførelser, blev alt andet udryddet, som om de nye var de eneste rigtige".
- Dét må man sige.
"Hvorfor kærligheden skulle blive større fordi en mand blev født i en halmstak og udgav sig for at være en guds søn, er mig uforståeligt, det er måske en kulturbrist i mit tilfælde?".
- Det er også en gang apologetisk pjat, når kristne indfører komponenten 'kærlighed' som begrundelse for deres værdisyn. Men dette skyldes enkelt, at den kristne tros apologetik stadig ligger i samme hængekøje som for 1000 år siden. Senere tiders troende kristne forsøgte så at intellektualisere sig ud af paradokserne omk. virkelighedssynet i trosgrundlaget med alverdens 'ontologiske gudebeviser', hvor erkendelse senere blev, at dette var uladsiggørligt. Herefter blev guden så placeret udenfor menneskets erkendelighed, hvor guderne tidligere befandt sig i menneskets erkendelighed, og sidenhen har troende så forfægtet at troen var et spørgsmål om kærlighed.
Så nu elsker man mystik og paradokser, virkeligheden er åbenbart ikke helt så elskværdig. I den forbindelse, vil mange kristne troende jo også hellere fremelske illusioner om menneskets "åndelighed", fremfor at skabe visioner udfra kendskab til mennesket som det nu engang ér. Det svarer vel lidt til konstant at placere sine idealer udenfor rækkevidde, for på den måde at kunne fastholde sin offerrolle - en livslang syssel 
"Jeg ved ikke om alle disse ugudelige guder, bliver nævnt i nogen form for undervisning mere, men sikkert ikke under kristendoms kundskab".
- Det ved jeg faktisk heller ikke, men det kan vi jo finde ud af - skal prøve at se hvad jeg ka' finde.
mvh
Simon
|
|
|
|
