|
3
registrerede Hanskrist, ABC
,(1 usynlig),
428
gæster og
126
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: AFSKAF RELIGIONSFRIHEDEN!
|
Hej Treram..
"Vi ser nu at man er begyndt at sælge ud af kirkerne, det vil jeg betegne som et sundhedstegn, man kan ikke blive ved at bilde folk ind at der er brug for de mange kirker, når kun de første rækker i kirken er besat til gudstjenesterne".
- Jeg er enig. Vi må vel gå udfra, at også troendes moralske kompas klarer at vise vej, uden at de må konsultere guddommelige imperativer osv.
"At religionen i de fleste vestlande er på tilbagetog, ser vi tydeligt her i Danmark i de tomme kirker som du nævnte, men islamismen er desværre ikke på samme tilbagetog, tværtimod, den tilkæmper sig mere og mere magt blandt de unge letfængelige".
- Hmm...jeg ser at mange mener dette, altså at der skulle være belæg for forestillinger om fanatiske islamister som en trussel imod verdensfreden. Men det er jeg nu ikke overbevist om.
"De borgere der ikke melder sig til og alle os der er tvangsindlagte til folkekirkens oprethold, odager pludseligt hvad vi har "smidt" ud af penge på foretagenet i mange år".
- En meget fin pointe - økonomi er altid et godt parameter. Men problemet her er vel, at vi som mennesker pr. def. finder tryghed i det velkendte, og derfor ofte fastholder selv idéer der har mistet deres relevans. Eller vi ændrer fx. skik og brug, for derved stadig at ha' nogle traditioner at opleve fællesskab omkring. For hvad har vi til beskrivelse af den samenhængskraft vi tildeler begrebet samfund, når/hvis vi med et snuptag opløser samtlige traditioner, der udgør de forestillinger om tryghed vi havde tilbage til barndommen? Det er bl.a. ved spørgsmål af den art, jeg forestiller mig at det giver fin mening at tænke kulturudvikling i et langstrakt perspektiv. Altså at samfundet langsomt, og ikke uden grund, justerer sig. Og begrundelsen er for mig at se, at vi skal have os selv og hinanden med i omlægninger, have en substans at indsætte i stedet for værdisyn vi ikke længere tillægger mening. Ellers ender vi bare med, at blive lige så friskfyragtige som overvældende mange af nutidens politikere: hva' der er godt for mig og mine, vil også være godt for andre. Jeg tror ikke på det holdbare i den optik. Vi må tænke langt frem, med perspktiver langt tilbage, når vi konkluderer om fremtidens værdisyn.
"Jeg mener stadig at kristendomskundskab bør tages af skemaet og da vi går ind for globalisering, bør det erstattes af reel religionshistorie, dækkende alle former for religion, for alle religionerne har jo bidraget til udviklingen i verden".
- Jamen du har da en god pointe, enig. Men hvis vi kigger lidt på den undervisningsform der pt. er aktuel, så er der ikke tid til at komme rundt om en grundlæggende kundkabslære. Og indholdet i undervisning med en endnu mere omfattende tematik, vil idet lys bare blive endnu en illustration af et fag hvor indholdet skimmes. Og fremfor alt, vi vil vi sandsynligvis se endnu flere lærere ansat med overfladisk kendskab til stofområder - de er jo trods alt være billigere at ansætte, fremfor lærere med dybere kendskab indenfor et afgrænset fagområde. Hvis man vil ha' god undervisning, må man kunne ansætte lærere der har stort overblik og kendskab til deres stof. Det er ved eget overblik en lærer kan rette elevers fokus mod centrale spørgsmål i diskussioner m.m.
Desuden synes jeg vi bør lære noget af undervisningsformer i andre kulturer, ikke bare overtage og indrette undervisning efter parametre om internationalisering ell. globalisering. Men her ku' det måske være relevant hvis nogle lærere fra folkeskolen udtrykte deres meninger.
"På den anden side synes jeg det føles somom at menneskets udvikling først startede i ca. år 30, man tillægger kristendommen en så stor betydning, så meget andet blegner ved siden af,der har trods alt være mennesker på kloden ihvertfald mindst 200,000 år vil jeg tro, så 2000 år er jo intet at regne imod dette".
- Enig. Det var er en dybt problematisk målsætning, at tale om 'vor tidsregning' og skyldes udelukkende klerikales "sjove" idéer. Men der er intet morsomt ved at ekskludere grundlaget for kulturudvikling fra sin optik. Dens slags fører bare til uvidenhed.
Logiske paradokser osv. har jo eksisteret helt fra antikken, så når kristne troende prioriterer en virkelighedsanskuelse, som i udgangspunktet ikke logisk kan eksistere, givet præmisserne troen selv bygger på, da bliver troen et foretrukkent alternativ til ellers let tilgængelig information. Folk skal i den optik åbenbart hylde en subjektiv livssynslære, uden relation til en objektiv virkelighedslære, man endda ku' finde eksempler på tilbage til antikken. Så kirken har vel i forestillinger om den gode moral villet udstøde ældre kulturer fra en samtidsopfattelse, den var til skade for deres tro og dermed for mennesket.
"Præsterne eller nærmere biskopperne ønsker vel kun at fange de unge i deres garn,grundet en forhutlet døgenigt's: lad de små børn komme til mig. Og selfølgelig for at bibeholde deres og præsternes gode stillinger med udførsel af bl.a. sjælesorg, dæmonuddrivelse og andre "åndede" tiltag".
- Tja, vi ser jo alle hvor kærlige fx. katolske præster ka' være overfor børn. Men for den kristne kirke som helhed, er der vel ingen grænser for anvendt opfindsomhed, hvis man ka' lokke mennesker i supermarkedet. Men så igen, hvis bare ét menneske hævder at have fået fred og ro i sit sind ved en religiøs tro, da må også religiøs tro naturligvis være en option som helt må afgøres af det enkelte menneske. Men det betyder jo ikke at religiøse trosgrundlag er fritaget for kritik.
mvh
Simon
|
|
|
|
