1
registreret ABC
323
gæster og
331
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: AFSKAF RELIGIONSFRIHEDEN!
|
Hej igen Treram...
”Du mener at samfundet vil blive fattigt uden religionerne,vel mest kulturelt, hvis man kan kalde religion for kultur”.
- Nej, jeg mener, at forskelle i synspunkter bidrager til flere vigtige spørgsmål, at vores kulturelle arne muliggjorde at mennesker i eftertiden ku’ revurdere nyttevirken af en lang række af forskellige normative værdisyn, ud fra et bredere spektrum af viden end hvad et ensartet værdisyn ville kunne tilbyde. Vi har et historisk erfaringsmateriale til analyse der er langt større end tidligere kulturer havde at rutte med. Uden dét, ville kulturer ikke gradvist ha’ udviklet sig, men bare gentaget samme fejlskøn i én uendelighed. Vi kan lære noget af de tanker vores forhistorie tilbyder os. Det ville være fattigt ikke at bruge historien til at belyse div. fejlskøn i konklusioner.
”Vi er enige om at alle fødes uden tro af nogen art,det er vel at betragte som at være ateist,en ateist er for mig een der ingen tro har,ikke fordi det betyder meget, hvad vil du så kalde de små uskyldige børn?? mange troende mener børn er fødte som guds børn, så hvad?”.
- Njah, jeg ved ikke hvor meget det reelt betyder, men lad os være enige om forskellige ting her. Ateisme er reelt set en bevidsthedsproces, en slags erkendelsesteoretisk konklusion, der bygger på vurdering af religioners påstande om guddommelige entiteters eksistens. At være født uden bevidsthed om livssyn, er ikke det samme som at skabe bevidsthed om noget tilstedeværende gennem metodisk tænkning. Deri forskellen mellem positionen ’uden et livssyn’, og blive ateist. Ateisme er altså konsekvensen af en bevidsthedsproces, og dét kan være nyttigt at få præciseret. Hertil kommer så en lang række påstande fra apologeter, der definerede Ateisme som en ”benægtelse” ell. en ”fornægtelse” m.m. Men græsk filosofisk ateisme betyder jo, at mennesker afviser validiteten i religiøse trosanskuelsers forklaringsgrundlag, ikke at mennesker benægter at livssyn uden gyldige begrundelser findes. Apologeter har gennem hele den kendte historie forsøgt at flytte bevisbyrder væk fra deres egne kreationer med alverdens finurlige påfund. Man har ikke været særlig interesseret i at undersøge om ens egne påstande om virkelighedens indretning, nu også svarede til de idéer man gjorde sig. Og sandsynligvis fordi gudesyn jo reelt gav magthavere et redskab til at fastholde mennesker i sociale (og ofte forarmede) positioner. Så der har ligget masser af økonomisk griskhed til grund for livssynet, men knapt så meget interesse for sandheden i de idéer man skabte om naturen, virkeligheden eller mennesker for øvrigt. M.a.o. har man accepteret livssyn begrundet med idéer om virkelighedssyn uden gyldige præmisser. Og dette er ateisters grundlæggende anklage, at religioner har forgrebet sig på civilisationen gennem udbredelse af folketro der bygger på selvbedrag.
”Religion hører vist heller ikke under et videnfag, er ren trossag og intet som helst andet”.
- Nej, men vi kan netop skabe en viden om hvordan religion som proces har udviklet sig. Og dermed afmystificere den mystik religioner uden valide begrundelser indfører som forklaring for deres livssyn. Det er ved spørgsmålene, at mennesker kan konkludere sig som ateister, ikke ved deres fødsel uden bevidsthed.
”Der findes mange gode forfattere,der har kunnet skrive gode historier, også uden at blande tro ind i deres historier,at de ikke altid opnår den samme berømmelse som de der blander troen ind i historierne er ikke deres skyld, men vel mest kirkernes skyld fordi de haft større magt til at få folk til at læse det der indeholder kristne budskaber på en eller anden måde”.
- Helt enig. Kirkens folk har gennem århundreder haft alt for stor magt. En magt der skabte menneskelig afmagt, og som endte med at fastholde en enorm mængde mennesker i sygdomme – netop fordi man fralagde sig evnen til at tænke rationelt og erhverve sig viden. Der skulle gå mange hundrede år, før der kom andre boller på suppen. Nu har vi efterhånden fået så mange dygtige forfattere rundt om i verden, som medvirker til en skepsis omkring eviggyldige sandheder med flotte historier, hvor langt vigtigere spørgsmål er det væsentlige – de spørgsmål religioner engang forsøgte at stjæle fra mennesket.
”Det der undrer mig meget er at jeg på flere debatsider har bragt minikonfirmationerne på banen, senest her idag, det er ligesom at folk viger tilbage for at debattere disse tiltag, og du udtaler jo også selv at der ikke udføres indoktrinering i skolerne idag,kan du med god samvittighed sige at det ikke er indoktrinering?”.
- Jeg synes du skaber nogle fine debatter, fine spørgsmål. Men i grunden var ”konfirmation” jo den romerske borgers adgang fra civil til soldat. Som 16-årige ku’ de konfirmeres, dvs. indtræde i livet som soldat. Grækerne havde noget tilsvarende, hvorfra romerne ofte fik deres ritualer. Også de senere kristne stjal jo med arme og ben, omformulerede gamle skikke og traditioner så de passede ind i noget Anne sikkert ville kalde ”kristen nytænkning”. Men det at ”gå til præst” for at blive konfirmeret, det handler vel for unge i dag mere om at sige de rigtige ting på de forkerte tidspunkter, eller rettere sagt om, at ha’ en god festdag med familien som en fortsættelse af en gammel tradition, der næppe har samme betydning som den havde engang. Er du ikke enig i det? Skolerne har jo ikke den kristne troslære på undervisningsprogrammet, den tilbyder jo reelt bare en viden om religioners historie som et fag.
”Som jeg skrev i et tidligere indlæg, så giver de fleste forældre skolen fuld "råderet" over deres børn og tager ikke såmeget del i hvilken undervisning de får, blot at de lærer noget uden at det skaber problemer, så det er ikke altid at forældrerne tænker over hvad deres børn udsættes for, de mener de er i gode hænder”.
- Jeg har ingen mening om forældre som helhed. Den slags er uoverskueligt at danne sig begreb om. Men jeg forestiller mig ikke forældre rundt om i de danske hjem, som ligeglade eller uvidende om hvad deres børn laver. Jeg vil i hvert fald gerne tro, at de fleste forældre nærer stor kærlighed til deres børn, at de vil dem det bedste gennem hele livet. Men det indebærer jo naturligvis også et kendskab til livets mange svære sider. Det kan være meget svært, at afskærme sine børn fra de fortrædeligheder livet byder os som mennesker, og samtidig anerkende at ens børn jo må drage deres egne erfaringer. Men den slags skal børnene nok selv tumle. I guder, de finder sig sgu ikke i hvad som helst, og har sikkert sjældent gjort det, når alt kommer til alt. Fx er det jo perler nogle af debattørerne her og dér indfører én i, som læser vel at mærke, omkring de opvækstbetingelser netop deres liv var begunstiget ved. Meget har sikkert ændret sig, og meget står tilbage at ændre. Men du må da indrømme, at det ikke er helt let at tumle nutidens unge med floskler – de kræver heldigvis ofte solide argumenter, der er til at forstå. Og i virkeligheden kan vi jo lære ikke så lidt af dem. Dét tror jeg rigtig mange forældre dagligt nyder, og elsker ved deres børn. Det gør du sikkert også – din heldige kartoffel...et liv i det fjerne østen....suk, Treram altså!
mvh Simon
|
|
|
|