0
registrerede
323
gæster og
303
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ABC
Emne: Re: Forbudte tanker?
|
Hej Tikka
Så dit ståsted er bibelen?
Man skal ikke tro på alt hvad man hører? Gælder det også bibelen? Når forfatterne (som var mennesker rundet af deres tid) taler om døde der står op af graven og render rundt i gaderne, så er der vel grund til at stoppe op, og tænke...kan det nu passe?
Sådan kunne man blive ved med de bibelske beretninger.
Hvad skal vi tro på? Hvad er troværdigt? Hvad giver mening for os? Var det et fysisk legeme disciplene så (ikke hørte)? Eller var det et åndeligt legeme?
Var de gamle egyptere (eller andre civilisationer) sande kristne? Hvad er en sand kristen? Hvad er kriteriet for en sand kristen? Er der ikke delte meninger om det? Er en sand kristen en som tænker over tingene? Som ikke tror på alt det der står i bibelen?
Du vil altså gerne leve videre (her misforstod jeg dig tidligere - du talte om efterlivsforestillinger - at du ikke ønskede sådanne - og at du ikke tror på muligheden for eksistens i en åndelig verden).
Hvor befinder Jesus sig henne? I historiebøgerne?
Du mener gud (som skulle være kærligheden selv) vil udslette sine elskede børn? Hvorfor skulle vi sætte børn i verden, hvis gud er sådan? Hvorfor skulle vi underkaste os sådan en gud? Frivilligt?
Som sagt, så synes jeg, at Paulus siger tingene rigtig godt:
v1 Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. v2 Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. v3 Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.
v4 Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. v5 Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. v6 Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. v7 Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
v8 Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. v9 For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, v10 men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. v11 Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. v12 Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.
v13 Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden. Kærlig hilsen
ABC
|
|
|
|