0
registrerede
285
gæster og
91
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Universets årsag?
|
Morn’ Arne..
Der er skam intet uklart i mit indlæg, men det er der vanen tro i dit her, Arne.
Du skriver: ”Nu er begrebet Gud jo højst uklart og mangetydigt, men hvis vi fokuserede på begrebet Gud som Skaberen ("den første årsag") og i stedet stillede spørgsmålet: Tror du universet har en årsag? - så tror jeg ikke, nogen ved, hvordan der ville blive svaret”.
Senere kontakter du så Ateistisk Selskab, og spørger sørme en sekretær ”Hvordan ser Ateistisk Selskab på begrebet: Universets årsag?”.
At noget (BB) forårsager udvikling af det kendte univers, er imidlertid kosmologi og har jo intet at gøre med religioners skabte guder, så hvorfor overhovedet blande guder ind i snakken om universets tilblivelse? ;) Og da Ateistisk Selskab forholder sig til gudespørgsmål samt et mangfold af menneskelige konsekvenser skabt af religioner - og derfor er et humanetisk arbejdsområde, da har de intet at gøre med kosmologi. M.a.o. er det meningsløst at stille Ateistisk Selskab et spørgsmål der forøvrigt kunne stilles bedre og meget mere præcist. Spørgsmål om hvad der forårsagede alene det kendte univers tilblivelse, dvs. det man kender til idag, bør du stille til kosmologien - men du går måske også til bageren for at købe blomster?
M.a.o. må man spørge dig, hvorfor du ikke stiller kosmologer dette spørgsmål, hvorfor blande ateister ind i et videnskabeligt spørgsmål der bedre kan forklares af astronomer, astrofysikere eller kosmologer? Er det da ikke kosmologien du her udviser interesse? ;)
Og hvad skal nogen bruge dine forestillinger om hvad nogen ville svare på et spørgsmål som, ”Tror du universet har en årsag?” til?
Igen ser vi her din levende interesse for hvad du og andre tror og mener, men ingen stor interesse for hvad nogen kan vide. Her ville en stor gruppe mennesker bare svare dig, at de intet tror om noget hvorom de intet ved/kan vide, og muligvis, at de forholder sig til information skabt af videnskaber indenfor pågældende arbejdsområde, fx kosmologien.
Men problemet med dine indlægs evindelige kredsen om nøjagtig det samme som indlæg forud (det guddommelige) er jo akkurat, at de præsenterer dårligt stillede spørgsmål hvori du tit planter konklusioner, som var du en anden lægmandspræst. Alt i dine indlæg svæver rundt om gudespørgsmål som den centrale kilde til dine skriblerier. Tidligere stillede du jo Vincent et par spørgsmål i nøjagtig samme trummerum, og kunne heller ikke dengang lide svaret du fik – en afvisning af nogle dårligt formulerede spørgsmål, hvor han ledte dig ind på mere centrale og interessante af slagsen.
Men sagen er jo, nøjagtig som beskrevet i mine svar til dig, at det slet ikke er viden(skab) der interesserer dig. Hvad der interesserer dig er forklaret et utal af gange, nemlig at få plumpet noget guddommeligt ind i universets tomrum for netop derigennem at forklare en mening med dig selv. Men du behøver slet ikke fantasere dig helt ud i universet Arne, du er omgivet af masser af mennesker på denne ubetydelige lille klode, der helt som du fantaserer sig til en mening med deres eget liv ved simpelthen at forklare det kendte med det ukendte. Metoden er bare umanerlig dårlig, og du er ikke i stand til selv at se det – derfor reagerer du også som trykkede man på en knap..;)
mvh Simon
P.s.: og vil du vide noget om hvad Einstein mente, da må du læse ham, ikke bare nøjes med at læse citater hevet ud af deres sammenhæng. Du er ingen god debattør Arne. Du agiterer for meninger du slet ikke evner at forklare relevansen af. Det er skam ikke debat, det er bare meningsløst. Beklager, du får karakteren 5..;)
|
|
|
|