|
0
registrerede
437
gæster og
46
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: AT VÆRE RELIGIØS
|
Hej dér..
”En så rummelig definition giver jo plads til både rationalister, ateister, naturvidenskab - og så naturligvis til den store samling af mere eller mindre udbredte traditionelle og nyere religioner”
- Nej! Naturvidenskab (og videnskaber i øvrigt) forklarer det undersøgte med metodisk præcision, dvs. det hidtil ukendte i kraft af det kendte, ikke omvendt. Det er dér du altid går galt i byen i dine agitationer og hang til at føre videnskab og ikke-overtroiske mennesker med rationelle livssyn ud i et fundament bestående af lutter religiøs overtro. Det er således to væsensforskellige udgangspunkter at forstå og beskrive verden udfra som du ukritisk blander sammen – og som udelukkende har sin forklaring i dine følelser for en overtro du personligt mener noget positivt om, men altså er ude af stand til at fremme en substantiel forklaringskraft der indebærer noget af betydning for menneskeheden og verden.
Religioner består af trosanskuelser der eksisterer i kraft af traditioner og som udelukkende videreføres i kulturelle replikationer. Data som består af fakta om som forklarer verden omkring os og som bidrager til en bedre forståelse af vores eget liv, overlever traditioner og bærer levedygtige fundamenter der kan viderebygges frem til næste generationer osv. Udviklingskraften i en søgen efter viden om os selv og verden omkring os er tilmed en altid tilstedeværende trussel imod hele forklaringsfundamentet, der kræves bare bedre forklaringer der påviser andre konklusioner, hvorimod religioner udelukkende tilbyder mennesket trosanskuelser der skal dulme en angst religionerne selv introducerede i mennesker længe før mennesket fik patos nok til at frigøre sig fra overtroisk sludder som fundament for livssynsmodeller. Det er her mennesker rundt om i verden gør et stort arbejde for at belyse det fundament af sludder fra religioner der både har fastholdt og skadet (mennesker i) kulturer i årtusinder – med ref. til spørgsmålsrækken fra Dawkins m.f.
Det er bare vanskeligt at se hvad religioner har at bidrage med af fornuftige sager for menneskeheden Arne. I den forbindelse vil mange af os til hver en tid støtte op om menneskers ret til at indtage selv vanvittigt usammenhængende overtroiske religiøse trosanskuelser som fundament for deres livssyn. Det indebærer ikke en respekt for selve meningsindholdet, men en positiv anerkendelse af rettigheder der må gælde ethvert individ i demokratiske samfund – som netop fremstod og udbyggede sig midt i teokratisk-totalitære samfundsindretninger, som en konsekvens af menneskelige behov for fredelige fremtidsudsigter. Demokratiske samfund fra Perikles og frem har bare budt os bedre samfundsstrukturer, hvor det helt bliver op til mennesket selv i div. egnsområder at indtage standpunkter i politik og livssyn. Hvad vi ser er imidlertid et selektivt fundament af viden der konstant udvider sig og befæster selve samfundskonstruktionerne. Så et kvalificeret bud på den religiøse overtros stilling længere ud i fremtiden vil nok være, at mennesker over tid vil overføre følelser af angst og frygt på tillidsvækkende rationelle forklaringer, og det er jo den udvikling vi allerede ser omkring os – hvor fx også angsten for døden, som er det grundlæggende tema i alle religioner, fortsat vil være den nerve der instinktivt prikker det utrættelige menneske i ryggen trods stor modgang i livet. Livet er jo både forfærdeligt og smukt og godt, alt afhængig af de sociale rammer og kulturer vi frembringer. Men noget af det væsentlige er jo, at livet ikke spiller kispus med os, for intet tyder på at nogen form for universal bevidsthed driver den gæk med os som netop religionerne introducerer på må og få. Det betyder en overvældende frihed og naturligvis også erkendelse af ensomhed, ja forladthed for den troende. Det er her vi finder den intime årsag til at mennesker holder fast ved selv ubegrundede trosanskuelser om ukendte kræfter omkring og i os, der telegraferer informationer osv.osv. Instinktive kræfter der er os iboende i kraft af selve kulturfundamentet påbyder simpelthen at flytte komplikationer frem til næste generation, et skuespil der ville fortsætte i det uendelige, stod det til apologeter osv. Men det er jo også ret fantastisk at gå på opdagelse i kulturhistorien og se identiske konflikter mellem for- og nutid, ja konflikter der sandsynligt vil påvirke menneskers indbyrdes relationer længere ud i fremtiden p.a. méme. Bare tænk på identifikationsbehovet og i hvilken grad det er os vanskeligt at løsrive os fra mindesmærker. Vi er i bund og grund ret konservative helt ned i instinkterne og bygger liv, familie og samfundsstrukturer på genkendelige faktorer. Personlig udvikling foregår i de små trin, mens kulturudvikling og evolution er os ufattelige scenarier vi kommunikerer med abstraktioner der skaber og flytter vældige misforståelser frem for os. Uanset starter al udvikling et sted, hvorfor selv små indikatorer kan få enorme konsekvenser for destinationen på sigt. Så dette med at se fornuftigt på livet er altså ikke bare en unode, rationalitet kan skabe grund for gode leveforhold civilisationen frem. At gemme sig i værdisyn der umiddelbart tiltaler ens selvfølelse her og nu i frygt for fremtiden, byder i sig selv på egoistiske motiver. I det lys på man ellers nok sige at religiøse mennesker har et Sisyfos-projekt kørende, som rigtig mange ateister, eller bare ”religiøse indifferenter”, sikkert ser som en rigtig Woody Allen-film…
Mvh
Simon
|
|
|
|
