2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
486
gæster og
48
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: AT VÆRE RELIGIØS
|
Hvordan opleves verden, når man sidder på en bænk i en dansk folkekirke og under en gudstjeneste sammen med de andre, og sammen med orglet, synger med på: Hil dig Frelser og Forsoner?
Hvordan opleves verden, når man som rationalist ser verden som et objekt?
Hvordan opleves verden, når man som deltager i en romersk-katolsk gudstjeneste ligger på knæ foran alteret og klokken har lydt som tegn på, at brød og vin er forvandlet til frelserens kød og blod?
Hvordan opleves verden, når man efter at have vasket sine fødder, ligger på knæ sammen med mange andre med panden mod jorden under islamisk liturgi i en moské?
Hvordan opleves verden, når man siddende i lotusstilling, med lodret rygsøjle, mediterende gentager - igen og igen og igen og igen ... - mantraet: Om mani padme hum (Oh du juvel i lotusblomsten), vel vidende at jeg'et er en illusion?
Hvordan opleves verden, når man i en græsk ortodoks kirke under liturgiens fremskriden tænder vokslys, mens der brænder røgelse, og kysser en ikón af Jesus Kristus, og mens man mindst tre gange slår kors for sig fra pande til mave, fra højre side af brystet til hjertet - med tre strakte fingre (Fader, Søn og Helligånd) og to bøjede (sand Gud af sand Gud - og samtidig menneske) og mens man højt eller indvendig mindst tre gange siger bønnen: Kyrie eleison (Herre forbarm dig)?
Hvordan opleves verden, når man tilbeder hellige træer?
Sådan - og meget andet - gør vi mennesker jo - og det er ikke umuligt at opleve det alt sammen - og så synes jeg godt, man kan komme i tvivl, om det virkelig er den samme verden - men det er det jo - ikke?
M.v.h. Arne.
|
|
|
|