|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
510
gæster og
40
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: urkristendommen en socialistisk bevægelse
|
Jeg har flere gange tænkt på hvilken god hjerne du har brugt til helt forkerte formål, du kunne have ført det vidt ved at have brugt den på noget fornuftigt, dit liv ville muligvis også have været mere indholdsrigt, nu rummer det kun eet- nonsens.
Enig treram,,, nu rummer det kun eet- nonsens.
det var også det grækerne mente om Paulus, Gud i et udannet/ukultiveret menneske, der fjumrer rundt (tilsyneladende mislykkes i sit forehavende) blandt de udannede og udstydte og fattige, der forsøgte at mobilisere de fattige så de vågner op og får øje på hinanden og begynder at slå sig sammen og hjælper hinanden, begynder at leve til gavn og opbyggelse for hinanden og så påstå at alene heri findes visdommen fra Gud ja at Gud ligefrem er i denne aktivitet (apokalyptiske politiske bevægelse) og derved er båret ind i verden ved Jesus Kristus, hans gerning og skæbne,,,, og at vi er med heri, Gud handler også med os heri, vores Kristusparticipation (hvor Gud og Guds Riget er det der kommer ud af os og Kristus sammen),,,,, dette var nonsense for grækerne, hvor alene det med Gud havde at gøre med filosofisk dannelse og var noget ophøjet sublimt noget der lå udenfor tiden og fandtes i logos, i fornuft og sense, ratio, og bestemt ikke i non'sense, i det irrationelle eller den uordentlige/kaotiske sanselige mangfoldige virkelighed blandt mennesker der lever i lyst og nød for at overleve, klare sig. Gud var tidsløs deroppe (og kun mennesker der var fri for at arbejde kendte Gud, ikke som Paulus hvor Gud var hos den arbejdende, tjenende og lidende menneskehed som Gud selv i Jesus Kristus, inkarnationen på kenotisk vis) og kunne ikke være hernede i tiden i et menneske, og da slet ikke hos et ufilosofisk udannet menneske der bøvler rundt og mislykkes med sit foretagende blandt samfundets laveste, udstødte og svageste. Det er lige nøjagtig her vi ser hvor meget Paulus og Marx har tilfælles, en synopsis mellem Paulus og Marx ville være nærliggende. Nøjagtig det samme oprør er der tale om, midlerne er så lidt forskellige, men ikke så meget målet. Midlet i Kristendommen er Kristus, og det er blandt andet af frivillighedens og kærlighedens vej, altså uden voldelig revolution, vi sætter kun vores eget liv på spil og ikke andres, og vi lider gerne for andre. Dette er socialismens fremtid og den får en opblomstring den dag man endelig begynder at forstå Pauls evangelium om Jesus Kristus korrekt (meget lig med socialdemokratiet).
Gud var for grækerne filosoffernes Gud (1)*, disse fornuftige tænkere. Som Dawkins idag også vil ha det skal være, "Gud" skal være viden, de naturvidenskabelige tænkeres guddommelige viden skal være Gud, det ultimative og det gældende, kriteriet for det vi bøjer os for i støvet, skal være denne fornuft.
Men kristendommen sagde nej, Gud findes kun i kærligheden mellem mennesker, i næstekærligheden er vores Gudsforhold afgjort, der kan ikke være Gud i andet, i Jesus Kristus træder Gud ind i verden, og i os, i Kristus har vi hele guddomsfylden i kød og blod, immanent i denne revolution som det der bliver ud af os og Jesus Kristus sammen er Gud. Her ses tydeligt hvor meget kristendommen ligner Marxismen (ikke kommunismen som vi har set denne forsøgt virkeliggjort i sovjet, som er noget ganske andet). Gudsriget er den kommunisme som Marx arbejdede med (og igen ikke de kætterske udgaver vi har set); men revolutionen er "ikke voldelig" i Kristus (i kristendommen) og det er i Kristus, og ikke i overmenneskets navn (hvor mennesket gør sig til herre over hinanden og bruger magt).
mange kærlige hilsner HansKrist.
(1)*:
den sejrende kirkekristendom er ikke den Paulinske, men en syntese mellem grækernes eller filosoffernes Gud og logos Kristus, hvorved der i mange år kommer en falsk metafysisk logosabstrakt tænkning omkring det med Gud ind i verden, som det vi tror på. Det bliver abstrakt tale, tænkning og tro, det bliver rationalitet der er falsk, falsk rationalitet og logik, tænkning omkring det med Gud og Gud Søn og Gud Helligånd. Det bliver hård og stærk tænkning om de her forhold, og det bliver magttænkning og autoritetstro, ud fra Gud som en almægtig herskende størrelse, hvilket er det stik modsatte af hvad Paulus påstår, at Gud er på korset, i det svageste af det svageste, nemlig det mest sårbare af alt, kærligheden mellem mennesker.
|
|
|
|
