|
1
registreret Arne Thomsen
669
gæster og
438
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Rettelse
|
Hej Tros.
Tillad mig en bemærkning fra sidelinjen.
Jeg er enig med dig i, at det er grænsende til det latterlige og naive - hvis ikke det faktisk er både latterligt og naivt - når vi mennesker bilder os ind, at netop vi - som lever på en planet tilknyttet en stjerne, som befinder sig ca. halvvejs fra centrum i en af utallige galakser - at vores væren skulle være mere central og væsentlig - og unik - end noget som helst andet i universet.
Det ligner jo musen og elefanten, der går over broen, og hvor musen siger: Ih, hvor vi gungrer 
Jeg er også enig med dig i, at langt de fleste religioner har en skabelsesmyte, der hjælper os/vildleder os med at fatte, at verden ER.
Men der er jo også religioner, der mener, som du, at verden kan være uden begyndelse.
Den mest nærliggende er nok buddhismen.
Det bør vel også nævnes, at ordene fra Johannesevangeliet: "I begyndelsen var ordet", er en meget primitiv oversættelse af ordet: logos, der betyder meget, meget mere end blot: "Ordet".
Når du så nævner: Angst, trang til forklaring og fortrængninger, som årsager til gudetro - så har jeg ikke indvendinger, om end jeg ikke helt er klar over, hvad det er (udover angst) du tænker på, der fortrænges.
Forestillingen om at verden er skabt - ud af intet - er jo ufattelig - og forestillingen om at verden ikke er skabt, synes jeg er endnu mere ufattelig.
Det er vel derfor de fleste religioner "forfalder" til skabelsesmyter.
Man kunne så læne sig op ad naturvidenskaben, men her får vi jo heller ikke megen hjælp - hverken om, hvordan det går til, at verden ER - og endnu mindre om universets VÆREN - kun en række målinger, iagttagelser og teorier.
Idéen om evig væren er jo heller ikke ukendt i f.eks. ortodoks kristen religion, hvor der tales om "det uskabte lys" - lyset fra "den uskabte" - evighedens Gud.
Men hvis vi lægger alt det bag os - som smukke, intuitive og kreative menneskelige idéer, så står vi jo ganske rigtigt, som du skriver:
"- i noget meget mere nærværende og eksistentielt"
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
