0
registrerede
348
gæster og
27
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: LÆNGSEL
|
Tag ikke fejl af, treram, at Spong er religiøs og efter hans egen mening, kristen. Han tror på Gud, den virkelige Gud, som ikke er overdænget med teistiske definitioner, der beskriver Gud som en overnaturlig magt, der bryder ind i menneskers liv med krig og ødelæggelse; straffende eller beskyttende. Læg også mærke til, at det Spong primært opponerer mod er den mere konservative kristendom, hvorfor reaktionen fra disse også er mere brutal end f.eks. de mere liberale, eller kirkens venstrefløj for at være mere præcis. At gøre op med måden eller metoden til det at forstå eller forklare Guds eksistens/realitet betyder ikke, at man nødvendigvis er ateist. Der er faktisk ifølge Spong selv et alternativ: Al Værens Grund, hvor Jesus er den levende Kristus, fordi der var noget essentielt ved ham; et guddommeligt nærvær, som vi så forsøger at finde.
Spong ønsker altså ikke, at Gud identificeres med trosbekendelser, doktriner og traditioner, for Gud er hinsides teismen, hinsides alting. Denne Gud er uundgåelig, umulig at undslippe, allestednærværende.
Jeg vil da også sige, at vi ikke finder Gud i troskendelsen, i en bestemt doktrin eller i traditionen, men i det liv, vi lever. Jeg kunne sige mere om dette og yderligere komme med en kritik af Spong, men det vil jeg vente med.
Har du lige søgt på Spong? Jeg kender ikke til historien om konen andet end hun vist døde af en sygdom, men har sort på hvidt, at Spong stadig ber og tilkender bønnen en vis betydning. Men det centrale for Spong er, hvem vi beder til..Med andre ord gør Spong op med traditionel bøn, hvor bøn blot skal fremme teismens primære illusion - bøn er ikke en platform for sikkerhed, et sted, hvor Gud træder ind som en dirigent af årsagssammenhængen. Bøn har for Spong derimod at gøre med det at være menneske:
"Bøn er snarere den aktivitet, som gør os i stand til at give og modtage den dybeste mening med livet fra hinanden - en mening jeg kalder Gud" (Spong).
På en måde handler Spongs opdagelse af, at traditionel tro er ved at dø og en ny tro er ved at blive født om hans eget opgør med sin konservative fortid som kristen og biskop. Men hans bøger er alligevel relevante, fordi de afspejler nogle tendenser i tiden. Dog sætter jeg stort spørgsmålstegn ved hans begreb om teismens betydning for kristendom og Kristus-tro i dag. Men ikke mere om det nu, da det jo faktisk er alt dette, jeg prøver at få overblik over i form af en opgave..
Mvh Anne
P.S Synes da bestemt, at det er rart at "mødes" med dig igen, når man kender dig, behøver man ikke at tage de hårde ord så tung
|
|
|
|