|
0
registrerede
357
gæster og
31
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: LÆNGSEL
|
Kære Arne,,,
nu var det ikke mig der trak Gud ind på den bane hvor han er som en Far for os, men Jesus. I Jesus har Gud stillet sig på menneskets side, givet os sit JA og fornægtet sig selv (Gud har ikke nok i sig selv og er ikke stor eller fuldkommen uden mennesket, som er Guds anden del, eller bedre halvdel (derfor Guds kærlighed, altså at det er Gud der søger og elsker og længes efter os mere end vi Gud (altså Guds kærlighed er større end vores))).
Du protesterer over Guds på den måde menneskeblivelse og kommen til os og kommen i det lave og såre menneskelige tilstede, og dermed sætter du grænser for Gud (grænser som vi ikke kan sætte for Gud siger Barth). Det er ikke mig der sætter grænser for Gud, men du protesterer over Gud i mennesket og smider ham på porten igen, ud i "det", ud i det universelle og ud i universet. Væk med Gud igen, eller der er ikke menneskelighed i Gud, nej han er højt hævet herover og alt alt alt for sublimt til at befinde sig der hvor Jesus fandt ham, som en far, for ikke at sige der hvor det viste sig at Gud i Jesus havde stillet sig for vores skyld. Så nær er Gud kommet os i og med Jesus, dette er netop kristendommens kendetegn og dets afvisning af den nøgne sublime højt over menneskets eksistens hævede Gud. Derfor kan vi også sige at i Kristus har vi hele guddomfylden i kød og blod, og fra da af kan vi ikke længere skyde Gud fra os, projicerer Gud ind i sublimt eller diffust eller udifferentieret åndelighed eller natur-lighed. Fordi denne tanke netop er opgivet i og med Kristus, hvor mennesket ikke er en del af universet eller naturen, men naturen og universet er en del af mennesket. Det er også en af grundene til at vi ikke kan følge Einstein, fordi vi aldrig har Gud under personplanet, under vores jeg-hed, i noget, eller i "det". Gud kalder som JEG der ER, som JEG ER, og ikke som ER, altså Gud er ikke i naturen, i det skabte, i det der ER. Du vil pille både ORD og JEG-heden ud af Gud, men det kan ikke forsvares som kristen at gøre dette, netop kristendommen holder stædigt fast på disse kvaliteter.
Den kristne Gud er netop Ham der kalder på det der ikke er til, så det bliver til. Og især de sovende (ubevidste), sløve/demente og psykiske syge og de syge og døde blir der KALDT på, Kristus er lægedom for milliarder af mennesker og har bygget milliarder af mennesker op fra grunden af. Derfor er KALDET og ORDET, så vigtig i kristendommen. Derfor har kristendommen ej heller Gud udenfor ORDET/Sproget, udenfor KALDET/TILTALEN, og Guds sidste ORD er da også Kristus. Kristus er det Gud Ord, der står bag nyskabelsen, det menneske, der er kaldet ud af døden og mørket, ud af billedeløsheden og ansigtsløsheden, så vi igen kan få vores ansigt og personlighed tilbage, vores JEG-hed (Böhme). Så vi kan leve i lyset og være lysets børn gennem Ordet, eller Kristus.
Gud friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede Søns rige.
Du formår ikke at ta imod den kristne tanke om at Gud i Kristus er kommet os nær, nærmere end vi er os selv.
Jeg har skrevet fantastisk præcist om disse forhold, men for jer der ikke i Kristus har hele guddomsfylden i kød og blod, må det være svært at forstå. Fordi I hellere vil relatere til Gud som noget, som noget upræcist "det", som noget ubevidst, noget diffust og meget åndeligt eller sindsligt, ihverfald noget der er sublimt og højere end menneskets autentiske faktiske liv, hvorved det sandt menneskelige går tabt. "Det" skal for jer være hinsides alt, hinsides ord og hinsides forståelse osv.. Dette er jo ikke ligefrem det der kendetegner kristendommen, men så sandelig det der kendetegner visse andre religioner.
Du og I, kunne jo ta at læse hvad jeg skriver, men det tør I jo ikke, fordi det udfordrer jeres religiøsitet. Det er nu som dengang en forargelse og en tåbelighed at Gud har stillet sig i Jesus Kristus, altså i det sandt menneskelige. Dette at Gud ikke er menneskeløs. Islam ville netop igen ha Gud gjort menneskeløs og u-menneskelig, eller uden humanitet.
Men jeg vil anbefale folk at de lader Gud komme dem nær i Kristus, for her har Gud stillet sig og vi har hele Guddomsfylden i kød og blod.
Det er nu ikke den usårlige, abstrakte Gud, der tales om. Men der tales om, at den Gud, som frit og af kærlighed lader sig såre, og som selv er virkelig i dette sammenfald af tid og evighed, ikke kan være fremmed for noget menneskes sår.
Videre vil jeg med Barth (ifølge Bent Flemming Nielsen, i hans bog ”Karl Barth”, side 50), kunne sige følgende:
En skelnen mellem Gud ”i sig selv” og Gud ”i sin åbenbaring” slet ikke lader sig opretholde. Enhver tale om Gud ”i sig selv” er intet andet end en abstraktion, som tilmed udtrykker en menneskelig narcissistisk tendens til selvprojektion ud i det uendelige.
Derfor skal vi ikke finde Gud udenfor eller bag åbenbaringen men indenfor, ”i”.
Side 128 samme bog:
Den indre trinitariske væren er for Gud sammenfaldende med den ydre historiske virkelighed. Korsbegivenheden er den ydre, jordiske fuldbyrdelse og gentagelse af Guds eget indretrinitariske væsen.
Side 129 samme bog:
Det er nu ikke den usårlige, abstrakte Gud, der tales om. Men der tales om, at den Gud, som frit og af kærlighed lader sig såre, og som selv er virkelig i dette sammenfald af tid og evighed, ikke kan være fremmed for noget menneskes sår. Citater slut.
Nu er det ikke fordomme om dig som person som jeg fyrer af, men det jeg siger skyldes de erfaringer jeg har haft med dig via debatterne igennem de sidste mange år. Og disse erfaringer viser til overmål at du bliver sur, at du bliver vægelsindet og at du boycotter mig. Disse dine luner vidste jeg du havde fordi jeg er blevet mødt med dem gennem årene, hvorfor jeg også vidste at det var et spørgsmål om tid og du ville igen boycotte mig og blive meget lunefuld og stærk følelsesmæssig og personlig optaget, fremfor at læse og svare på det vi debatterer og drøfter.
For mig er det synspunkter overfor synspunkter og jeg kunne aldrig finde på at blive fornærmet. Som da jeg kørte cykelløb jeg ej heller blev fornærmet hvis mine konkurrenter forsøgte at køre fra mig, ja omvendt, jeg blev tværtimod fornærmet eller skuffet hvis de ikke gav mig kamp til stregen.
Således skuffer du mig da også lidt, fordi du ikke læser hvad jeg skriver og går i kødet på mine argumenter og viser at du kan afvise dem eller har nogle bedre.
At du spiller lunefuld og koket stiller dig kvindagtig an overfor mig, kommer ikke bag på mig.
Jeg er mand og hopper ikke på din leg om at du vil boycotte mig, for det må bestemt være værst for dig selv. Intet i min verden gør at jeg skal udelukke mig selv fra at se og læse hvad du skriver, men der må åbenbart foregå barnlige ting i dit sind, der gør at du vil afskære dig selv fra hvad jeg skriver. Dermed går du glip af den mest præcise og mest moderne kristne forkyndelse på siden. Og et menneske der bare er en lille smule kvik eller vågen i pæren, ville ikke udelukke sig selv derfra, da mit hestearbejde med at forstå de her forhold faktisk bliver leveret på et sølvfad.
Hvis nogen stiller noget frem på et sølvfad for mig, da kan jeg sige dig at jeg tar for mig af retterne.
Ha det godt med dig selv og dine luner Arne (dit sind og humør).
Jung siger at manden der er meget lunefuld, har en dårlig kontakt til Anima siden af sit sjæleliv.
Lad blot det kvindelige komme dig nærmere, så ville du måske ikke have så svært ved at omtale Gud som Ham eller Faderen.
mange kærlige hilsner Hanskrist.
|
|
|
|
