|
3
registrerede Hanskrist, Arne Thomsen
,(1 usynlig),
583
gæster og
180
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: Hvis man ikke er teist, så er man ateist
|
Hej Zilent!
Efter min opfattelse er det ikke særligt overbevisende, at kortslutte logikken med en overskrift som: "Hvis man ikke er teist, så er man ateist."
Hvis begrebet teisme betyder, at man tror på en usynlig nødvendigt eksisterende transcendent almægtig magt, som man kalder "Gud" og ateisme betyder, at man kategorisk afviser muligheden af, at en sådan omnipotent magt kan eksistere, så følger det IKKE rent logisk, at enten er man ateist eller også er men teist. For at denne slutning kan være gyldig (logisk tvingende) forudsættes, at der umuligt kan være andre rationelle måder at forholde sig på til begrebet "Gud" på end de to nævnte.
Zilent opfatter åbenbart spørgsmålet som værende af samme art som (det empiriske) spørgsmål om graviditet: at enten er man gravid eller også er man det ikke. Og dermed er alle muligheder udtømte. Man kan som bekendt ikke være lidt gravid.
Såfremt man mener, at spørgsmålet om Guds eksistens, således som begrebet er defineret her, er principielt uafgørbart på grund af vor eksistentielle situation, så indtager man rent erkendelsesteoretisk den agnostiske position.
Da der hverken kan føres et absolut logisk tvingende bevis for, at Gud eksisterer eller at "han" ikke gør, så forekommer den agnostiske position mig at være den mest rationelle.
Dette følger rent begrebslogisk som følge af betydningen (definitionen) af de involverede begreber. Da begrebet om Gud og dette væsens egenskaber imidlertid ikke kan fastlægges empirisk, så må man tage udgangspunkt i hvilke egenskaber teisterne knytter til deres gudbegreb ud fra hvad de rent subjektivt føler er sandt.
Således har spørgsmålet: Hvad betyder begrebet Gud og hvilke egenskaber har dette væsen, ikke noget endegyldigt eller verificerbart svar, men beror på, hvad de forskellige konfessioner lægger i begrebet Gud og hvilke egenskaber de mener den guddom de tror på har.
I princippet kan begrebet "Gud" defineres på uendelig mange måder, eller i praksis på lige så mange måder som der findes individer som føler, at de tror på et sådant metafysisk usynligt væsen. Rent logisk kan de troende end ikke VIDE, at de tror på "Gud", de kan blot tro, at de tror på "Gud", idet viden forudsætter tilstrækkelig rationel begrundelse for, at det man holder for sandt virkelig er sandt.
Hvis ateister ikke rent logisk kan begrunde, at der umuligt kan eksistere et sådant væsen som teister kalder "Gud", så bliver ateismen strengt taget en trossag. Ateister er herefter personer som tror, at de ikke tror på "Gud", mens teister er personer som tror, at de tror på "Gud". 
Agnostikere mener ikke, at kunne hverken endegyldigt bekræfte eller afkræfte eksistensen af "Gud", så for dem er det et åbent eller principielt uafgørbart spørgsmål. De er hverken troende eller ikke-troende og anser det iøvrigt for udsigtsløst at beskæftige sig med spørgsmålet om Gud eksistens eller ikke-eksistens.
Om Gud eksisterer eller ej gør overhovedet ingen forskel for så vidt angår personers eksitentielle situation i denne verden. Uanset hvad de tror eller ikke tror, så har det overhovedet ingen indflydelse på noget som helst der vedrører denne verden.
Agnostikere er ikke nødvendigvis "klogere" end andre, de er blot logisk set mere konsekvente. Den agnostiske position beror faktisk ikke på viden, men er en ren a priori slutning der alene beror på betydningen af de involverede begreber. Hverken teister eller ateister har mulighed for at erhverve viden om Gud og hans mulige egenskaber, det er og bliver en ren trosssag eller en subjektiv sandhed hvad man lægger i begrebet "Gud".
Forudsætningen for at kunne erhverve viden om Gud er, at dette væsen har empirisk eksistens således at man kan refere til væsenet med empiriske påstande der kan påvises at være enten sande eller falske. Da Gud er defineret som et metafysisk og ikke et fysisk væsen, er det på forhånd principielt udelukket, at man kan erhverve viden om Gud.
Det eneste man kan undersøge er, om mulige påstande der knytter egenskaber til Guds væsen er konsistente eller ikke konsistente. En sådan analyse er ren begrebslogisk og principiel, og dens udfald afhænger alene af betydningen af de involverede begreber.
Da Zilent åbenbart stadig ikke har forstået forskellen mellem empiriske påstande og principielle påstande er videre diskussion af emnet nok udsigtsløst, men nu har jeg at hensyn til den almindelige oplysning og for at fremme den gode saglige debat, givet mit bud på de rent logiske og rationelle sammenhænge.
Hilsen
Ipso Facto :fløjter:
|
|
|
|
