annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15538991
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372510
Et andet syn 1980929
Jesu ord 1518467
Åndelig Føde 1466259
Galleri
Kirkebø
Hvem er online?
0 registrerede 505 gæster og 226 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: Ateisme eksisterer ikke i Danmark!

Hej Millavanilla!

Meningen var nu ikke, at du skulle blive forvirret på et højere plan, men opnå større forståelse for nogle sammenhænge på det rationelle plan. smiler

Du repeterer pointen i dit indledende indslæg som:

Citat:
”... at selvom mange ateister og agnostikere udbasunerer deres synspunkter vidt og bredt i Danmark, så er de, så at sige, bundet på hænder oh fødder og indlagt til at overholde en lang række kristne normer. ...”


Herefter opremser du at søndag er officiel helligdag samt henviser til højtider, der har deres oprindelse i kristendommens lære og traditioner. Her overser du, at det står enhver borger helt frit om vedkommende vil holde fri om søndagen, gå i krike eller arbejde og det samme gælder holdningen til andre kristne og ”hedenske” skikke, mærkedage og traditioner, som folkestyret har valgt at markere i kalenderen. Der er ingen eller meget få egentlige ”normer” knyttet til disse traditioner. Den sidste rest af egentlige kristne normer er vel de få begrænsninger som stadig findes i lukkeloven.

Blasfemilovgivningen anses for de facto ophævet, idet den seneste domfældelse fandt sted i 1938, hvor bestemmelsen blev brugt i et tilfælde, hvor den jødiske religion blev forhånet som led i den nazistiske antisemitiske kampagne.

Begrebet ”blasfemi” som du anvender i din tekst er derfor uden noget som helst reelt indhold rent norm- eller lovmæssigt. Det er en anakronisme. Faktisk er det danske samfund siden overgangen til folkestyre gradvist blevet afluset for en lang række upassende irrationelle normer med oprindelse i kristendommen. Lad mig blot her nævne ligestillingen af kvinder og homoseksuelle, pronografiens frigivelse og fri abort.

I Danmark fejrer man i løbet af året en række helligdage, mærkedage og særlige skikke. På nogle af disse dage har børnene fri fra skole og de voksne fri fra arbejde:

Fastelavn

Fastelavn er et andet ord for "Karneval" - en forårsfest, der kan spores tilbage til romerne og det gamle Ægypten. Fastelavn i Danmark var oprindeligt indgangen til fastetiden inden for den kristne tro. Efter gammel skik klæder børnene sig ud og slår til en tønde. I gamle dage var der en kat i tønden. Den, der slår tønden i stykker, bliver kattekonge. Fastelavn falder 49 dage før påske.

8. marts

8. marts er kvindernes internationale kampdag, som markeres med arrangementer over hele landet.

Påske

Påsken er den kristne højtid, der markerer, at Jesus blev korsfæstet, døde og igen opstod fra de døde. I Danmark bruges påsken ofte til familiefester. Fra gammel tid er der tradition for, at man giver hinanden påskeæg, lavet af chokolade. Ægget er et gammelt frugtbarhedssymbol. Påsken falder hvert år i marts eller april.

1. maj

Den 1. maj, arbejderbevægelsens internationale kamp- og festdag, der fejres med optog og arrangementer over hele landet.

Store Bededag

Store bededag er en dansk helligdag, som falder på fjerde fredag efter påske og dermed tre uger før pinse. En bededag var oprindeligt en af mange mindre helligdage året igennem, der var særligt tilegnet bod og faste; for eksempel var på landet hver onsdag officiel bededag, hvor folk skulle faste og præsterne bede for fred. Hertil kom en serie ekstraordinære bededage ved særlige lejligheder. Disse blev afskaffet ved Reformationen, men blev i de følgende århundreder indført lidt efter lidt igen.

Pinse

Med pinsen fejrer man inden for kristendommen, at Helligånden er kommet til Jorden. Pinsen var oprindeligt afslutningen på syv ugers glædesfest efter påsken. I pinsen har nogle den tradition at stå tidligt op og se solen "danse" og holde pinsefrokost med øl og snaps, for eksempel ved at have en madkurv med i skoven. Pinsen falder hvert år i maj eller juni.

Grundlovsdag

Den 5. juni er Grundlovsdag, hvor man med møder og taler fejrer Danmarks demokratiske forfatning, Danmarks Riges Grundlov. Danmark fik sin første demokratiske forfatning i 1849.

Sankt Hans

Den 23. juni om aftenen fejres Sankt Hans. Baggrunden for Sankt Hans Aften er en blanding af hedensk folketradition og kristendom. Festen markerer midsommeren, og efter gammel skik brændes bål og dukker, der forestiller hekse. Sankt Hans Aften er samtidig en markering af Johannes Døbers fødselsdag den 24. juni.

Julen

Til jul fejres Jesu fødsel, strategisk lagt hvor man tidligere fejrede solhvervsfest. Juleaften er den 24. december, hvor familierne samles, spiser sammen og giver hinanden gaver. De fleste danser om juletræet, og synger julesalmer og - sange. En del går stadig i kirke til julegudstjeneste. Op til jul pyntes butikker og gader med grangrene, lys og hjerter. Også nisserne, små fantasivæsner, der er en del af en hedensk folketradition, hører med til julen. I december holder mange arbejdspladser julefrokoster, og børnene laver julegaver og julepynt i børnehaver, fritidshjem og skoler. Mange børn har en julekalender, ligesom tv-kanalerne sender julekalenderprogrammer, som tæller dagene fra 1. til 24. december. Den 25. og 26. december, som kaldes første og anden juledag, samles mange familier til julefrokost.

Nytår Nytårsaften, den 31. januar, bliver der holdt fest og skudt fyrværkeri af over hele landet. Nytårsdag, 1. januar, holder langt de fleste arbejdspladser og butikker lukket.

Andre højtider og mærkedage

I takt landets stadig mere multikulturelle karakter efterhånden som der er blevet flere danskere med udenlandsk baggrund, har en række andre skikke og mærkedage vundet indpas:

· På nogle skoler markerer man Ramadanen - den muslimske fastemåned.

· Den amerikanske tradition, Halloween, markeres mange steder 31. oktober. Børnene klæder sig ud som for eksempel hekse og spøgelser. Græskar skæres ud med øjne og mund, og der tændes lys i dem.

· Flere steder i landet fejres karneval efter sydamerikansk forbillede med udklædning, sambamusik og optog. Det største karneval holdes i pinsen i København.

De kristne helligdage havde i den grad grebet om sig, at Struense i 1770 med et pennestrøg sløjfede 11 ud af 22 helligdage. Struense turde dog ikke sløjfe St. Bededag som befolkningen satte stor pris på. Og det synes stadig at være tilfældet, selv om den kristne baggrund og oprindelse synes glemt af de fleste i dag.

En del af de nævnte højtider og mærkedage har en kristen oprindelse, men deres indhold er radikalt ændret efter vi med junigrundloven indførte åndsfrihed hvoraf følger religionsfrihed her i landet.

Faktisk er det de kristne der har fået stadig vanskeligere ved at fastholde kristne normer og traditioner i samfundet, mens det er blevet langt lettere for andre trosretninger og for ikke-troende, at give højtider og mærkedage et indhold som stemmer overens med deres overbevisning.

Rent faktisk praktiserer man ikke ateisme eller agnoisticisme på anden måde, end at forholde sig rationelt til tilværelsen, hvilket i et folkestyre betyder, at man bøjer sig for dets etiske grundlag – den politiske ligeværdighed – hvilklet man viser ved at stemme på en sådan måde, at folkestyret kan opretholde sig selv og derved opretholde princippet om politisk ligeværdighed.

Det er således de kristne der har det svært idet de presses fra flere sider. Dels fra en aggressiv intolerant religion som islam og dels fra politiske doktriner som multikulturalisme og værdirelativisme, der tillige udgør en trussel mod rationaliteten og dermed folkestyrets evne til at opretholde sig selv.

Min opponent synes således at leve i en drømme eller ønskeverden som ikke har ret meget med den reelle danske virkelighed at gøre, menlig en verden som i den grad er blevet tømt for næsten ethvert kristent indhold og verdsliggjort.

Hilsen

Ipso Facto pifter


----------
Den glemte paragraf

En fredag aften for 38 år siden fik familien Danmark aftenkaffen galt i halsen, da sangeren Trille tonede frem i underholdningsprogrammet Musikalske Venner og sang om Guds øje i det høje. Sangen udløste et ramaskrig og de to programchefer i DR der var ansvarlige for Musikalske Venner, blev hevet i retten for overtrædelse af blasfemiparagraffen – og pure frikendt!

Hvis den lille søde sang blev sunget i dag og handlede om Allah i det høje, der lurer på muslimske pigers dyd og familiens ære, ville der sikkert lyde mere end blot et ramaskrig fra danske muslimer, men da Muhammadkarikaturtegningerne blev anset for lovlige af de danske domstole, tror jeg ikke på en genoplivning af den gamle blasfemiparagraf selv om kristne og muslimer på dette felt går arm i arm.

Trilles sang Øjet:

Når jeg strammer mine trusser
der har blonder og er gule
kan jeg komme til at røre
ved det frække, de skal skjule
men så snart der´ noet der kilder
bar´ en lille bitte smule
så lurer der et øje
i det høje
ham gud
han er eddermame svær at få smidt ud
men selvfølig
det er synd han har den drift
det er nok fordi
han aldrig selv var gift.
(Uddrag).



Seneste indlæg
Ramadan-måneden
af Anonym
29/03/2024 03:03
Kærlighedsbevægelsen...
af Anonym
28/03/2024 21:24
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Ukrainske energianlæg ramt af russiske ..
29/03/2024 07:50
Japan genoptager støtten til palæstine..
29/03/2024 07:30
To teenagedrenge anholdt for at stikke 2..
29/03/2024 06:18
Med Obama og Clintons hjælp når Biden-..
29/03/2024 05:47
Luftalarmer over hele Ukraine i nat: Én..
29/03/2024 02:41
Nyheder fra Religion.dk