|
0
registrerede
294
gæster og
50
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Om nisseister og anisseister
|
Hej Kristian.
Ja jeg tror disse skuffelser og frustrationer er nødvendige for at vi kan udvikle os, og at løgn og fup, dette at snyde hinanden, er en del af den helt naturlige intelligens udvikling (1)*, også for at lære sandheden og noget om årsag og virkning at kende (en lektion for livet om hvad der kunne være årsagen til at småkagerne er borte og det halve af guleroden, og hvordan det kan være gået til at sokkerne er fyldte med gaver). Men måske det også er gavnligt at kunne takle frustrationer, for dem kommer der helt sikkert flere af i løbet af livet.
Vi troede for eksempel at kvinden havde valgt os fordi vi var charmerende og intelligente, men nu viser det sig at det er fordi vi lige nøjagtig lugter som det behager hendes næse.
Tænk den dag vi dør og vågner op og opdager at Gud ikke eksisterer. Gad vide om dette også vil kræve psykiatrisk bistand for de mange der på den måde bliver taget ved næsen. Men måske man skulle sige til dem som til os selv, Gud er LIVET, Gud er JEG ER og DU DER ER.
Mange kærlige hilsner HansKrist.
(1)*: jeg mener at asperger og autister har meget svært ved at lyve og fuppe andre. Selv hos vores nærmeste slægtninger, aberne, er snyd helt almindelig forekommende, så jeg tror det er naturligt og hører til som en del af vores intelligens udvikling, og at det faktisk øger vores intelligens ved at komplicere virkeligheden for os (2)*. På samme måde som sådan noget som monogami og troskab (ægteskab), på en skjult måde i usædvanlig grad har kompliceret menneskets følelsesliv, fremkaldt en lang række selvmodsigelser, skabt et skjult netværk af forbudte kærlighedsforhold og hemmlige labyrinter af ulovlige lyster og derved øget den sociale kompleksitet, hvilket så har smittet af på intelligensen, altså øget den hjernemæssige hyperkompleksitet.
(2)*: et kendt eksempel er aben der kommer med det skrig der betyder, nu er der en slange på jorden hvor vi er og vi flygter alle op i trætoppen. Men aben havde bare fået øje på noget føde som den ville være sikker på at kunne få fat i for sig selv.
Og de der julelege med at snyde hinanden dem går vi jo alle rundt og laver med hinanden indimellem, eller jeg gør i hvert fald.
Tillykke med din dattersøn og din robuste datter, i det mindst har hun for mig at se en robust tankegang.
|
|
|
|
