Ateisters interesse for at debattere trosfænomener med teister, altså samtale om noget som ikke reelt eksisterer, forekommer mig omtrent på linie med en heteroseksuel som konstant opsøger homoklubber for gennem mere eller mindre rationelle argumenter at forsøge at overbevise bøsserne om, at de er ramt af en vrangforestilling og spilder tiden når de bilder sig ind, at deres eget køn er mere seksuelt atraktive end kvinder.

Umiddelbart kan det synes vanskeligt at afgøre, om det er den heteroseksuelle eller bøsserne der er ramt af de værste vrangforestillinger.