|
2
registrerede ABC
,(1 usynlig),
416
gæster og
191
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Christopher Hitchens død
|
sorry arne du afslører at du overhovedet ikke forstår kristendommen som udspruget af jødedommen,,
jeg har skrevet:
Hvortil jeg svarer at han bestemt ikke ændrer spirituel praksis pludselig fordi han er i ørkenen, hvorfor det stadig må være samme aktive, maskuline, engagerede kamp for at være i overensstemmelse med sin Gud Faders vilje (selve essensen i kristendommen som en jødisk viljesmetafysik). Nøjagtig dette hævder jeg.
hvortil du skriver:
Og nøjagtigt dét, ved du jo intet om! citat slut.
jo nøjagtig det ved jeg og alle andre kristne i hele verden, for ellers ville det ikke være den Jesus de kristne bekender være Kristus Guds Søn.
Jeg er dybt rystet over at du er på bar bund her, men okay du har jo også flere gange afsværget nærmest den kristne tro, og ja du virker ej heller særlig hverken forankret eller klar over hvad den kristne tro dækker over og med nødvendighed skal dække over og indeholde. Hvis du piller den dimension væk som jeg hævder ovenfor, så er der slet ingen kristendom til i verden. Derfor kan jeg med 100% sikkerhed vide at disse forfattere til de der teologiske biografier bestemt har ment at Jesus ikke opgiver sin Gud Søn Fader relation og virkelighed ude i ørkenen. Han fristes men han overvinder netop fristelserne, og bevarer altså sin Gud Søn Fader relation og virkelighed. Det er hele pointen arne. Indrømmet jeg er dybt rystet over hvor lidt du forstår af det hele, selve strukturen og rygradden og essensen i den kristne tro virker du til at være uvidende om. Du er som du selv også lidt har givet udtryk for, meget religiøs og meget svævende, men bestemt ikke at betragte som en kristen, en der er forankret i den kristne tro, og ej heller en mand der har forstået kristendommen særligt godt (hvilket jo godt skulle kunne lade sig gøre, et eksempel er Russell).
Du virker fortvivlet og søgende og finder snart lidt trøst og hvile her, og så næste dag et andet sted og så fremdeles hver dag du i din ubefæstede sjælelige tilstand, sværmer rundt fra det ene til det andet. Et træk jeg har bemærket her det sidste ½ års tid. Om noget du romantiserer og drømmer og er offer for dine egne ønsker og fornemmelser for hvad du kunne tænke dig der var sandt, frem for virkelig at gå til den og studere sagen.
PS:
det er michael selv der igen og igen har sagt at Nu'et og tomheden og det uendelige rum er det eneste der er. Igennem mange år har han sagt dette og ja gentaget dette.
og i kristendommen er tiden helt afgørende og man opererer ikke med et rum (eller i verden væren) der er tidsløs; dette ville være helt utænkeligt. Og hvis du ikke engang forstår dette forhold med tiden, som er så helt afgørende i jødedommen og kristendommen og er det der adskiller kristendommen fra græsk tænkning der har hentet inspiration fra østens religioner.
|
|
|
|
