|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Christopher Hitchens død
|
jeg har en rigtig god ven, siden gymnasiet, ham jeg drøftede dennett og dawkins med i mange år, han morer sig altid over at jeg opfatter hvad der er lidet flatterende sagt om mig (ikke ment som ros) som ros og anerkendelse.
Eller er det bare hunger efter opmærksomhed, og hellere dårlig omtale end ingen omtale.
nå men jeg opfatter vist nok det du skriver som ros, selv om du tydeligvis ikke er helt tilfreds med mig og min skriveadfærd her på debatten.
Bjørn er nok inde på noget, når han siger hvad jeg skriver er mest interessant for Skt Hans (og ja han inkluderer nok mig selv også)
lad os dog håbe det bliver bedre til næste år.
lad os håbe jeg får udlevet min trang til selvsvingsbifferi og ubehjælpsomme navlepilleri, denne min så intellektuelt invalideret påtagethed
kældermenneske, måske det er en form for demens at være så fjernt fra dagens lys og liv og som folk er flest
wauu den syge hjerne, intet ville interessere mig mere, og tænk om det var mig der bar rundt på den (den syge hjerne) og udtrykket det er hovedet den er helt galt med fik endelig ben at gå på, for hvor har jeg ofte hørt dette. Syg i hovedet, ja hvorfor ikke, det ville da være interessant.
på psykologistudiet, sagde min bedste ven altid, "Hans du vil så gerne lide af skizofreni, men du er bare en "skider" neurotiker, indrøm det nu". At være neurotisk var nederen, at være skizo var eksotisk og spændende. Men måske jeg er begge dele eller med årene er blevet begge dele. Ihvertfald er jeg meget optaget af tanker, også mere end mennesker er flest. En Surrealistisk gal tankegang for de fleste nok.
En anden ven, jeg har kendt siden folkeskolen og dyrket tonsvis af sport sammen med gennem hele livet, han begyndte for mange år siden når vi løb og snakkede om stort og småt; "Hans hvorfor skal du altid blande religion ind i det vi taler om?". Er jeg virkelig besat af noget her?
Nej helt seriøst så er jeg meget lig Paulus og Badiou, og ja Berdyaev og Morin, og delvis Tillich og Barth. Jeg tænker meget som dem og er meget optaget af dem (Badiou dog mest for hans bog om paulus). Og ja det præger nok mine tanker i et og alt.
I am the shyest megalomaniac you're ever likely to meet simon. Bjørn ville overgå mig, men han er ikke shy, genert, men jeg er sygelig genert, og hvem skulle tro det. Dog vil mange ryste på hovedet hvis de hører jeg opfatter mig selv som genert.
Du er mere ydmyg og afbalanceret simon, kun det med ateisme kan sætte dit pis i kog, du er vild med ateisme, eller skulle man hellere sige, du er ikke meget for religion, du vil ha videnskab, masse af videnskab, som skal erstatte mennesket religiøse moralske og spirituelle udtryk. Og vi må ikke sige:
at mennesket er en person, nemlig fordi det er uberegneligt og ubeherskeligt i det inderste centrum af dets væsen. Og at mennesket i sin verdensåbenhed viser sig at være henvist til en uendelig virkelighed, der bærer ham, en virkelighed, der løfter mennesket ud over begrænsningerne i alt det forhåndenværende, og derved er en virkelighed, der er forskellig fra alt forhåndenværende; mennesket er i sin verdensåbenhed henvist til en virkelighed, der er kilde til dets frihed, kilde til, at mennesket har mulighed for at hæve sig ud over de til enhver tid gældende begrænsninger i sin situation.
nå men denne frihed og min personhed har jeg fundet i Kristus, hos Paulus, set det igen hos Berdyaev og ja jeg kender det fra mig selv af og jeg møder det igen forklaret hos Badiou. I forhold til naturvidenskab og medicinsk videnskab vil jeg altid bevare denne min anarkistiske numinouse autonomi, som er theonomt givet mig.
Det betyder meget for mig, og det gør at jeg råder over nogle frihedsgrader og kræfter jeg kan se at andre mennesker ikke i den grad magter at få fat i. Og jo ældre jeg bliver jo mere udtalt bliver dette forhold, og jeg mærke en begyndende nysgerrighed fra mine omgivelser, gående på hvad mon HansKrist's hemmelighed er, for han profiterer vist ikke så lidt af et og andet han der har fundet, ham Kristus.
Men tro nu ikke at jeg ikke er naturvidenskabelig orienteret, det er jeg mere end de fleste, ja meget mere. Og dem der kender mig, det ved de godt og kan de også tydeligt mærke. Så at være "a christ intoxicated man" går ikke ud over min intellektuelle integritet, jeg er et moderne menneske og som sagt mere naturvidenskabelig orienteret end folk er flest. Jeg er nok bare lidt længere fremme i skoene og opfatter ikke naturvidenskab som så deterministisk, men som åben, forstået sådan at vi endnu ikke har forstået mennesket fuldt ud, og ja mennesket er meget mere fri end det aner, eller den gængse naturvidenskab og ja ateisme lader aner eller lader os tro.
Jeg vil ikke sige der er mere mellem himmel og jord, men at der er mere mellem ørerne vi endnu ikke har forstået at udnytte. Og som mine ben, knogler og muskler svarer til tyngdekraften så svarer det der mellem ørerne vi endnu ikke har opdaget også til et og andet i den konkrete fysiske virkelighed. Hippocampus er det store Kristi genopstandelsesvirkeligheds organ, dette at vi har et liv, fortid og fremtid hænger sammen. Vi kunne også sige, det organ der gør at vi har tid, og en god hippocampus er Kristus, den tid Gud gir os. Det mest antistressende og ja så godt for hippocampus's størrelse og form. Som man kun får stærke knogler og benmuskler af at bøvle med tyngdekraften, således får man også kun en god og i fin form hippocampus gennem Kristus som Guds Tid med os.
Prøv det, jeg vil anbefale det, men indrømmet, det er svært stof det her, og jeg er så vidt jeg ved den eneste i hele verden der har fået øje på de her forhold, som betyder en hel ny interdisciplinær videnskabsgren indenfor neurovidenskab og teologi. Hvilke teologiske verden 3 issues har sit fysiske udtryk i hjernen eller gensvar. Det jeg peger på er meget mere dybtgående og biologisk relevant og essentielt (da det peger på den biologiske ontologiske struktur der gensvarer menneskets teologiske verden 3 issues) end de der neurobiologiske forsøg med hvad der sker ved bøn og man mener der sker når folk har gudsmystiske erfaringer. Som ikke byder ind med en samlet teori, men som er så positivistisk helt tilfældigt og ikke gir nogen mening, ikke magter et paradigme skifte, men blot er endnu et blandt i hundred tusindvis af forsøg man ikke rigtig kan bruge til noget og som ikke skaber overblik eller overordnet ny forståelse af tingene, et virkeligt gennembrud.
|
|
|
|
