Bevægelsen har sit ophav i en gren af hinduismen, den såkaldte gaudiavaishnavisme, der opstod i Indien i 1400-tallet. Dette er en monoteistisk teologi (jfr. dvaita), der regner guden Krishna, traditionelt en af Vishnus avatarer, for den højeste personlige guddom. Bevægelsens medlemmer praktiserer fire grundregler:
De spiser ikke kød, fisk og æg.
Sex er kun tilladt inden for ægteskab, og kun med det formål at få børn.
De driver ikke hasardspil.
De afholder sig fra alle rusmidler.
Optagelse i Krishnabevægelsen sker ved, at man i en periode messer Hare Krishna-mantraet et vist antal gange om dagen, nærmere bestemt 108 repetitioner seksten gange dagligt, i alt 1728 gange dagligt.