|
3
registrerede Hanskrist, Arne Thomsen
,(1 usynlig),
187
gæster og
180
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Tigers nytårsaften
|
På facebook findes et felt hvor der står:
Hvad har du på hjerte?
jeg skrev:
den filosofiske tænkning er ikke i første omgang "om noget": tænkningen er selv noget: en mental begivenhed med sin egen dynamik og intensitet, som går forud for så vel en metafysisk transcendens som en reference til noget faktisk foreliggende.
Tilføjet kommentar 1 fra mig selv:
i tavsheden tror vi at vi forstår alt; men dette er en illusion, og en farlig vej at lede folk ind på, som ses i vore dages folkereligiøsitet, new age eller google buddhismen. Først igennem talen og sproget viser det uudsigelige sig, hvor det kommer til orde. New age buddhismens tavse forståelse er en ufuldstændig forståelse, uendelig intetsigende i negativ forstand.
Tilføjet kommentar 2, igen mig selv:
ord tanker og begreber tar eller har del i virkelighed, således findes et meningsfyldt og rigt liv i forbindelse med ens sprog, ens fortællinger, de fortællinger man råder over, gældende sig selv, "hin anden" og andre og omverdenen. Nye ord og tanker, ideer og begreber om sig selv, "hin anden" og omverdenen vil kunne forandre alt. Hvilke tanker man har om sig selv og hin anden og omverdenen er ens mentale legeme der har sit fysiske udtryk i brystet; lungerne (åndedrættet) og hjertet (slag som impuls og puls). Hjertet er centeret for vores numinouse spontane kreative organiske friheds legeme også kaldet kærlighedslegemet (Kristus, Ordet, i begyndelsen hvor Ordet/sproget var i overensstemmelse med livets ånds love (Livets træ i midten, som vi mistede kontakten til da vi åd de der moralske æbler om ondt og godt (Jung har om noget behandlet den neurose der stammer fra ondt godt spaltningen)). At være mental forstyrret er ikke at have lyttet til følelsernes fornuft (hjertet der har sine grunde som fornuften ikke kender til). Hvis man lytter til hvad folk siger, kan man faktisk stille en diagnose. Her afsløres hvad vi mener om os selv og "hin anden" og omverdenen som så. Nedarvede automatismer og fordomme i sproget (ens tale) er farlige, men nok endnu farligere er de dogmer, sproglige fordomme og tankekontrol, en gruppe identificerer sig selv med og håndhæver med stor præcision og nådesløs rettergang effektueret ved øjeblikkelig udstødelse. Jamen Hansi er det ikke kun i rockermiljøet og andre ekstremistiske miljøer dette foregår, nej det foregår endnu voldsommere i næsten alle new age grupperinger, hvor dogmer og fordomme netop er det grupperne er konstrueret på eller bygget op på, hvorfor et tankepoliti ofte fører nøje tankekontrol med medlemmernes iderigdom, kreativitet og frihed (læs: kætterier, kætterske tanker). I den forstand er der højt til loftet i folkekirken, men bestemt ikke hos fx vækstcenteret i Nørre Snede. Osho (eller Baghwan) bevægelsen er eneste sted der ikke føres tankekontrol og hvor der er galaktisk højt til loftet og det er Baghwans fortjeneste, eneste østens guru der har været fortrolig med vestlig kontinental europæisk filosofi.
Tilføjet kommentar 3, igen mig selv:
for mig er nytårsaften den mest højhellige aften hele året, jeg elsker denne aften, tidens aften, tid der er liv. Vær velkommen Herrens år. Denne tidslighed og forståelse af tid, som kun findes i vestlig kontinental europæisk filosofi. Østen beskæftiger sig kun med tidsløse og uhistoriske fænomener, men jødedom og kristendom er beskæftiget med historien og tiden, mennesket i tiden og tiden/livet i mennesket (historiens ende, som ikke er tidens ende men endens tid, som Herrens tid, parusien, Herrens komme (Karl Marx er en lignende apokalyptisk eskatologisk tænker)). Hvilket vi finder i eksistentialismen især og Heidegger og Tillich har begge udviklet deres tidslighed og forståelse af tiden ud fra Paulus. Jeg var kun 21 år første gang jeg holdt nytårsaften Hellig, og rygterne gik blandt mine venner: "Hans han sidder hjemme i sofaen helt alene og studerer Freud". Jeg har mange af Schopenhauers asperger tendenser i mig, hvorfor jeg også i mange år havde en kærlighedsaffære med Schopenhauer, men på et tidspunkt måtte jeg som Nietzsche siger farvel og tak til denne pessimist og buddhist, jeg elskede jorden og livet for meget til at forholdet kunne blive ved.
Tilføjet kommentar 4, igen mig selv:
filo sofi, ja min kærlighed til filosofien er stor og jeg vil slutte med at gentage min begyndelse: den filosofiske tænkning er ikke i første omgang "om noget": tænkningen er selv noget: en mental begivenhed med sin egen dynamik og intensitet, som går forud for så vel en metafysisk transcendens som en reference til noget faktisk foreliggende.
Tilføjet kommentar 5, igen mig selv:
jeg har mange arketypiske drømme der har haft helt afgørende betydning for mit liv, men en af dem skiller sig ud. Jeg er i en tysk middelalderby, i stueetagen hidrørende en villa tilhørende det bedre borgerskab, her finder jeg så en nedgang til en vindelsnoet stentrappe og i samme øjeblik jeg begynder at gå ned af denne vindelsnoede stentrappe, forvandles jeg fra voksen til en dreng (ødipus alderen) og jeg når dybt ned til en underjordisk kælder hvor der sidder en prægtig mægtig konge i en granit tronstol for enden af et bord. Jeg går hen til denne mægtige maskuline mand og konge i granittronstolen for enden af bordet og stiller ham følgende spørgsmål: "elsker du også kvinder" (underforstået, det gør jeg (ødipus Hansi drengen, jeg elsker nemlig moder/min mor og nu vil jeg så gerne have at vide om kongen, min fader, min far, også elsker mor, eller kvinder i det hele taget (for moder er jo min), om han også er libidiniøs (erotisk mere end sexuelt) tilknyttet kvinder som jeg elsker moder)). Denne drøm er mit liv i en nøddeskal og jeg takker guderne (som Platon ville sige) for denne min drøm. I dag er jeg nok selv kongen og ja jeg stiller ofte mig selv spørgsmålet om jeg elsker kvinder så libidiniøs og helhjertet som jeg gjorde engang, eller om tanker og filosofi (sublimering og det sublime, kunst æstetik) er mere vigtig for mig. Jeg er ikke som de græske filosoffer ofte var, homoseksuel, så det er ikke der mit problem er, mit problem er om tankerne og filosofien (sublimeringen og det sublime) er vigtigere for mig end et kærlighedsforhold til en kvinde. Hvad med et kærlighedsforhold til en tænkende filosofisk kvinde, en Sophia kvinde? Nå for fanden, findes de også, er kvinder ikke prosaiske trivielle og kedelige hverdagsagtige når det kommer til stykket, er det ikke manden der er den musiske æstetiske og kunstneriske, den skabende, den kreative. Hansi er det ikke uklogt at lægge sig ud med det modsatte køn her i begyndelsen af året, så tror jeg sgu der venter endnu en nytårsaften i din elskede "solitude" med filosofi 2012/13.
jeg elsker min facebook
|
|
|
|
