|
0
registrerede
373
gæster og
31
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Den mystiske ekstatiske meditative erfaring
|
Den mystiske ekstatiske meditative erfaring indenfor vestlig kristen paulinsk spiritualitet.
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
Tillich:
"Ecstasy" ("standing outside one's self)") points to a state of mind which is extraordinary in the sense that the mind transcendens its ordinary situation. Ecstacy is not a negation of reason; it is the state of mind in which reason is beyond itself, that is, beyond its subject-object structure. In being beyond itself reason does not deny itself. "Ecstatic reason" remains reason; it does not receive anything irrational or anti-rational -- which it could not do without self-destruction --- but it transcends the basic condition of finite rationality, the subject-object of structure. This is the state mystics try to reach by ascetic and meditative activities.
At bemærke er at der ingen selvdestruktion finder sted, no loss of self/ego-self. Hukommelsen forbliver intakt som ej heller tankerne eller tænkningen lider overlast. Hvis det ikke var sådan, så var det blot en forgiftet eller stofskifteforstyrret subjektiv (ren psykologisk forklarlig) demens erfaring, oplevelse, uden ledsaget objektivitet. I østens mystik, som også er den michael præsenterer, skal ego-selvet gå i opløsning og tankerne og vores hukommelse sættes ud af spillet. Og det er heroverfor vi har vestlig paulinsk spiritualitet der er så totalt forskelligt, for her gælder: "there is no loss of self but an enriching of it", se citatet ovenfor om Paulinsk ecstatisk mystik. Hvilket betyder at man for hver bøn, meditation eller ecstatiske åbenbaringserfaring, bliver klogere og klogere, bedre og bedre til at profetere og lovsynge med sin forstand, som Paulus forlangte det. Hvorimod michael ikke kommer ud af stedet, da han ikke vil anerkende ego-selvet, forstanden, tankerne, begreberne og sproget der gælder i de forskellige kulturelle diskurser vi er en del af (dette had til de vestlige kulturelle videnskabelige fortløbende diskurser stammer fra østen, især Krishnamurti). Michael vil praktisere uvidenhed, opløse hukommelsen og tænkningen og ego-selvet, vore forstandsstrukturer. Østens mystik er en førkulturel mystik, uden det moderne menneskes "ego-selv -bevidsthed" er positivt indblandet og bliver positiv bekræftet, beriget, styrket. Atman eller Ego-selvet må vige for Brahman og en primitiv monisme, stilheden, tomheden og det uendelige rum, som er forstadiet til demens og alzheimer, som vi også ser i forbindelse med overdreven alkohol indtag og andet misbrug af stoffer og som ses gennemført ved depression og selvmord. Overfor denne sygdom eller pessimisme står Paulus for noget helt nyt som Steiner siger det, begyndelsen til det moderne menneske, med høj grad af ego-selv og forstandighed. Barth siger det på den måde at Gud i Kristus bekræfter mennesket, det er Guds nej til sig selv og Guds ja til mennesket. Dette er selve det forunderlige mystiske ved kristendommen som gør at mennesket i og under eksistensens vilkår ikke skal svækkes men styrkes af mødet med Gud. I alle andre af de store religioner og gamle religioner og islam, må mennesket ikke mærke sig selv, men mennesket skal svækkes og opløses i Gud, grunde i det guddommelige. Dette er statisk og goldt, hvorimod kristendommen er historisk og dynamisk, hvorfor vesten er fyldt med samfundsforandringer og reformer og selvrealisering eller selv-aktualisering. Og det hverken kun autonom eller heteronom, men også theonom ifølge Tillich, Erich Fromm, Jung og Platon fx..
Hvor michael bliver stille og passiv, bliver HansKrist aktiv produktiv, kreativ skabende og højrystet (jublende triumferende, munden løber over med det der sker med en i hjertet gennem den ekstatiske erfaring af Åndens nærvær i Kristus)), digter, synger, komponerer og tænker, kort sagt vandrer i ånden, profeterer og lovsynger med sin forstand etc.. Derfor ud fra Paulus, siger Barth, not silence, not silence. Stilhed og ordløshed (tomheden og det uendelige rum) og tankeløshed (et tanketom og ordløs eller ideløs univers) findes ikke i kristendommen, som her kan støtte sig til Platon, hvor der ej heller findes et ideløs eller "billede motiv -løs" menneske og netop er mennesket vitalitet at finde i denne dets intentionalitet.
Nu har michael i mange år hørt min kritik og han har tyvstjålet fra mig og det jeg siger og forsøgt at putte det over i hans eget system, men det bliver det blot endnu mere forkert af, da han i bund og grund ikke forstår hverken Tillich eller mig. Således bliver det noget misk mask når han til sidst krydrer og drysser sit pessimistiske statiske golde system med de kvaliteter der findes i den vestlige spiritualitet, som fx engagement, passion og tilknytning, aktiv skabende højlydt kreativitet, kunstnerisk og videnskabelig udfoldelse (profetier og lovsang med forstanden).
For Michael som for EKIM og Jan Serotonin er alt en subjektiv monofysitisme, der er intet ego-self overfor en verden eller Gud som værens grund; der findes kun subjektivitet og ingen objektivitet. Tillich siger om forholdet:
Something happens objectively as well as subjectively in every genuine manifestation of the mystery. Only something subjective happens in a state of religious over-ecitement (eller underspændthed i form af alkohol), often artificially produced (stoffer ved overspændthed og alkohol ved underspændthed). Therefore, it has no revelatory power. No new practical or theoretical interpretation of what concerns us (civilisationen) ultimately can be derived from such subjective experiences. Over-exitement is a state of mind which can be comprised completely in psychological terms. Ecstasy transcends the psychological level, although it has a psychological side. It reveals something valid about the relation between the mystery of our being and ourselves. Ecstasy is the form in which that which concerns us unconditionally manifests itself within the whole of our psychological conditions. It appears through them. But it cannot be derived from them.
mvh HansKrist
|
|
|
|
