|
2
registrerede ABC, Arne Thomsen
372
gæster og
42
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Marxistisk grundkursus
|
Penge er et omvekslingsmiddel. Penge er alle varers ækvivalent, hvis man har penge kan man købe alle varer og tjenesteydelser. Det er nok derfor, at penge er så populære. 
De varer man kan købe for penge er produkter. Disse produkter er resultatet af menneskeligt udført arbejde.
Grundlaget for alle økonomiske værdier er menneskeligt udført arbejde.
Det menneskelige udførte arbejde er mennesket, som bearbejder naturen. Ved denne bearbejdning skaber mennesket sine egne livsvilkår.
Til at bearbejde naturen bruger mennesket et redskab. For tusinder af år siden var dette redskab en flinteøkse. I dag er det en avanceret maskine, men under alle omstændigheder er det det redskab hvormed mennesket bearbejder naturen. Det er menneskeligt udført arbejde og når arbejdet er udført, tilfalder resultatet det menneske, som har udført arbejdet.
Mennesket frembringer et produkt ved at bearbejde naturen med et redskab og resultatet er et resultat af menneskeligt udført arbejde udført med et redskab.
Men når det menneske, som bearbejder naturen, ikke længere ejer det redskab som han/hun benytter, når en anden ejer produktionsmidlet, uanset om det er en flinteøkse eller en maskine, så tilfalder resultat af det udførte arbejde ikke den, som har udført det, men derimod den, som ejer produktionsmidlet.
Den som har udført arbejdet får så udbetalt en løn og bliver betragtet som en omkostning ved produktionen af varen.
Derved går den oprindelige sammenhæng tabt, at produktet er et resultat af menneskeligt udført arbejde.
Penge er et simpelt omvekslingsmiddel, som kan give én tryghed hvis man ophober dem i store mængder, men kapital er noget helt andet. Kapital er merværdi.
Når det menneske, som skaber værdierne ved at udføre arbejdet, mister ejendomsretten til sit redskab, mister han også ejerskabet til sit eget udførte arbejde.
Da han ikke længere har ejendomsretten til resultatet af sit eget udførte arbejde, har han ingen anden måde at overleve på end at sælge det eneste han har, nemlig sin arbejdskraft.
Og her opstår merværdien, når arbejdskaften selv bliver en vare der kan købes og sælges.
De penge mennesket modtager for at sælge sin arbejdskraft, hans/hendes løn, er ikke den samme pris som varen, resultatet af hans eget udførte arbejde, sælges for. Forskellen er merværdi.
I det kapitalistiske samfund er varen alt og mennesket blot en irriterende omkostning ved fremstillingen af varen. Al borgerlig økonomi er baseret på denne skævvridning af de faktiske forhold. Alt er vendt på hovedet.
I det kapitalistiske samfund har varen uoverskyggelig betydning og mennesket, som har produceret varen, er reduceret til en omkostning ved fremstillingen af varen. Men sådan er det ikke.
Varen har ingen betydning det har mennesket derimod. Varen er et resultat af menneskeligt udført arbejde, grundlaget for al værdi.
Al værdi er et resultat af menneskeligt udført arbejde og dette resultat burde tilfalde de mennesker som udfører det.
Alle enkelte mennesker vil til enhver tid kunne producere mere end hvad de selv er i stand til at forbruge.
Dette overskud burde tilfalde de, som i fællesskab har frembragt det. Det vil sige os alle sammen, ikke kun de som ejer produktionsmidlerne, eller med andre ord, det redskab med hvilket vi bearbejder naturen og skaber værdi.
Men vi har sat resultat af vores udførte arbejde på en piedestal. Vi tilbeder varen, produktionen og forbruget og reducerer os selv, det menneskelig væsen, til en omkostning ved at producere ting og tjene penge.
Hvorfor gør vi det? Hvorfor kan vi ikke se, at den menneskelige arbejdskraft ikke er en omkostning ved produktionen af de såkaldte værdier?
Når det nu er selve det menneskeligt udførte arbejde som er den eneste værdiskabende faktor.
|
|
|
|
