|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: DYREVELFÆRD
|
Hej Oscar.
Poltikens Nudansk Leksikon, siger om ordet "fare" i dets tredje betydning:
fare3 [ —fŒ‹ƒ ] verb. -r, -de, -t
1. føde grise.
! af fællesgermansk *far´an afl. af *far´az 'gris' af indoeuropæisk *porkjos 'svin' (jf. porcelæn)
Din svigerfars farestier med fritgående søer og beskyttelse af pattegrisene - og med halmstrøelse - var jo det almindelige frem til godt og vel midten af 1900-tallet, men de kunne ikke økonomisk klare sig overfor de mindre stier med fikserede søer og spaltegulv ("kloakstalde", som nogle ældre landmænd kaldte dem).
Kastrationsmetoden genkender jeg også.
Nogle klarede sig med at sætte barberbladet i en korkprop, og andre brugte en dengang almindelig type skarpsleben lommekniv, men jodsprit var vist en luksus, som i øvrigt ikke syntes at gøre det store udslag m.h.t. vellykket resultat.
(En landmand bad mig en dag om at kastrere hans grise, fordi der gik betændelse i sårene, når han selv kastrerede, og jeg demonstrede så brugen af hospitalssprit. Resultat: Ingen forskel - fortsat betændelse i sårene. Efter nogen tid gik det op for mig, at det ikke var operationen, men sti-hygiejnen, der "haltede". Dengang brugte man jo halmstrøelse, men stibunden under halmen skulle jo også være ren)
Grisene skreg, når de blev holdt fast. De skreg ikke højere, når de "fik kniven" - og de holdt straks op med at skrige, når de blev sluppet løs i stien igen - og en kastration tager kun få sekunder.
På et tidspunkt udviklede danske svineholdere opdræt af ukastrerede slagtesvin.
Det gik godt, men her var det forbrugerne, så vidt jeg husker især de tyske, der ikke ville købe dem (Om det så skyldtes dårlig markedsføring eller "dårlige" forbrugere - eller begge dele).
Det understreger, synes jeg, at vi forbrugere også har et ansvar for dyrenes velfærd.
Vælger vi det absolut billigste? - eller frilandsgrise? - eller økologiske grise?
Landmændene mener, at vi danskere (der spiser ca. 5 millioner af de i alt ca. 25 millioner slagtesvin), samt forbrugerne i de øvrige lande, foretrækker det billigste.
Og så kan man jo spørge, om de skal have ret i dét 
Jeg er i øvrigt enig med dig i at dyreetikken kan gå over gevind.
På en to-dages konference om netop dyreetik på det, der dengang hed Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole for nu snart mange år siden, var der nogle unge idealister, der påstod, at de "ikke ville spise kød af dyr, der var slået ihjel".
Om de så foretrak selvdøde dyr eller levende dyr, eller de var vegetarer, det blev ikke opklaret
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
