|
1
registreret
(1 usynlig),
130
gæster og
194
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: oscar
Emne: Re: DYREVELFÆRD
|
Rart at læse et indlæg fra et helt andet område.
Min efterhånden gamle erfaring med farende søer (hvorfra stammer mon udtrykket 'farende') går tilbage til min svigerfars svinestald. Han var bonde af en gammel dyreetisk oprindelse. Hos ham gik søerne frit omkring, og når de skulle fare, kom de i en sti, som var udstyret med en bjælke, der var anbragt ca. 25 cm over gulvet og i omtrent i samme afstand fra væggen til nærmeste sti.
Kastrering af hangrisene foregik vist ikke efter de nugældende regler. Jeg har holdt mange smågrise, mens de blev kastreret med et barberblad, som var sat i en holder – ingen lokalbedøvelse, kun lidt jod før indgrebet. Jeg mindes ikke nogen komplikationer efter 'udnævnelsen' til galt.
Posegrisene var dyrlægens gebet.
Jeg fandt denne artikel: http://www.information.dk/158571. Du er vist deltager.
Mine ungdomserfaringer med dyr er ellers mest fra omgang med hunde (jeg har en livlig Jack Russel terrier, en fremragende ræveudsmider). Derudover tyre (i 1953 var jeg tyretrækker – 3 mand om 2 tyre) på et jubilæumsdyrskue(?) på Bellahøj, og 2 gange har jeg været med på Brahetrolleborgskuet med oldenborgheste.
Min respekt for og kærlig til dyr er usvækket.
Jeg synes dog engang imellem, at der er nogen, som tilsyneladende uden personlige erfaringer med dyr giver udtryk for en såkaldt dyreetik, der mest er noget, som ligner misforstået humanisme.
Lad mig som eksempel nævne forbuddet mod at halekupere hunde. Jeg er jæger – mest har været – og når jeg på ikke kuperede hunde (mine var F. T. Spaniels) efter jagt har set de blodige halespidser, har jeg ikke meget til overs for de åh så velmenende dyreværnsforkæmpere.
|
|
|
|
