|
0
registrerede
221
gæster og
72
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: Er Grundloven kun til pynt?
|
Hej tros!
Jura synes ikke just at være din stærke side.
Som det klart fremfår af Grundlovens paragraf 71 stk. 2, gælder der den begrænsning, at frihedsberøvelse kun kan finde sted, hvis den har hjemmel i loven.
Det er således overladt til lovgiver (parlamentet) at vedtage love som specificerer de nærmere betingelser hvorunder der kan ske frihedsberøvelse. Det eneste generelle krav og begrænsning lovgiver er pålagt er, at loven ikke må være i strid mod Grundloven. Man kan således ikke som en socialdemokratisk undervisningsminister for nogle år siden bildte sig ind, og fik flertal for i Folketinget, vedtage love, der specifikt fratager statstilskud til navngivne skoler. Dels skal love være generelle og i dette tilfælde fandt Højesteret, der også kan optræde som forfatningsdomstol, at Tvind sær-loven var Grundlovsstridig, idet den krænkede grundprincippet om magtens tredeling. Loven var "stridende mod grundlovens § 3,", fordi den, som Højesteret skrev, "ved at opremse en stribe Tvind-skoler med navns nævnelse reelt (var) en endelig afgørelse af en konkret retstvist", hvilket ikke er Folketingets, men alene domstolenes opgave.
Når Grundlovens paragraf 71 taler om, at den "personlige frihed er ukrænkelig" er der sikkert nogle, som f.eks. tros, der kunne foranlediges til at tro, at man så ikke kunne straffes med fængsel eller lignende frihedsberøvende eller begrænsende foranstaltninger. Det er dog selvfølgelig ikke tankegangen. Det man har forsøgt med bestemmelsen er derimod, at opstille et værn mod frihedsberøvelse og andre lignende retsfølger.
Hvis du vil anfægte Folketingsflertallets legitime ret til at vedtage den lov du her bringer til debat, så må du argumentere overbevisende for, at grundlæggende demokratiske principper eller Grundlovsbestemmelser er overtrådt, i stedet for at fyre det sædvanlige parti-politiserende retoriske ævl af.
Hilsen
Ipso Facto 
|
|
|
|
