annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15708519
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2383990
Et andet syn 1993248
Åndelig Føde 1530262
Jesu ord 1524789
Galleri
Trankebar år 1985
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 463 gæster og 65 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: Gældende ret.



Kære debatkolleger.

Hvis man vil beskæftige sig med jura, er det gavnligt at tage udgangspunkt i det overordnede begreb gældende ret. Lad os begynde med en definition:

Definition: Gældende ret er regler om fysisk vold mod person, udøvet af det statslige magtapparat, der har monopol på voldsudøvelse.

Lad os tage et eksempel: A låner B 10.000 kr., og i denne anledning underskriver B et gældsbrev:

»Undertegnede B erklærer herved at have lånt kr. 10.000 af A, hvilket beløb jeg forpligter mig til at betale tilbage fjorten dage efter A’s opsigelse af lånet.

Smørumnedre, den 10. december 2005

B.
«

Den 10. marts 2006 opsiger A lånet, hvilket han gør i et brev til B. Dette brev kommer frem til B den 11. marts 2006, og B skal derfor betale lånet tilbage senest den 25. marts 2006.

Dette gør B imidlertid ikke, og da han er en gennemsnitskværulant under sygekasegrænsen, erklærer han ligeud, at han vil blæse A et langt stykke, og at han simpelt hen ikke agter at betale pengene.

Hertil indvender A, at han har ret til at få de 10.000 kr. Og dette er korrekt. Han har nemlig gældende ret på sin side, og når B er halstarrig, kan A påberåbe sig retssystemets bistand til at få pengene.

A henvender sig derfor til fogedretten, hvor han fremlægger gældsbrevet og kopi af brevet, hvori han opsiger lånet. Fogedretten formoder, at der er rimelig grund til at antage, at skyldforholdet består.

Men da der i retssystemet gælder en grundsætning, som vi kalder Kontradiktionens grundsætning, som vi kender helt tilbage fra Romerrettens dage, og som lyder Audiatur et altera pars (modparten skal også høres), skriver fogedretten et brev til B.

I dette brev indkaldes B til at møde i fogedretten på en bestemt dato og et bestemt klokkeslæt for – som det hedder i retssproget – at svare i sagen. Men B er, som vi jo hørte tidligere, en gennemsnitskværulant under sygekasegrænsen, og derfor tager han telefonen og ringer til fogedretten. Her erklærer han over for dommerfuldmægtigen, at han ikke blot vil blæse A et langt stykke, men også fogedretten; han agter ikke at betale de 10.000 kr.

På det fastsatte tidspunkt bliver retten sat, men da B ikke møder frem, bliver han behandlet som den, der ikke giver møde for at svare i sagen, og der bliver afsagt udeblivelsesdom: Thi kendes for ret: B skal inden fjorten dage betale kr. 10.000 til A og endvidere betale de med sagen forbundne udgifter.

Da B efter et par skriftlige rykkere fortsat vil blæse A, fogedretten og dommen et langt stykke, bliver dommen tvangsfuldbyrdet ved, at Kongens foged indfinder sig på B’s bopæl for at indkræve pengene. Men B lukker ikke op og erklærer gennem den lukkede dør, at fogeden kan gå ad helvede til.

Altså må fogeden gå sin vej med uforrettet sag. Men han kommer senere tilbage sammen med en låsesmed plus lige så mange politibetjente som B’s hidsige sindsstemning måtte nødvendiggøre.

Hvis B ligger inde med pengene, tager fogeden beløbet fra han beholdning. Men er dette ikke tilfældet, bliver noget af hans indbo beslaglagt, så det efterfølgende kan sælges på auktion, så A kan få sine penge.

Altså: Gældende ret er regler om fysisk vold mod person, udøvet af det statslige magtapparat, der har monopol på voldsudøvelse.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Seneste indlæg
Min ”religion”
af Hanskrist
28/04/2024 02:48
Tanker - idéer - visioner.
af Anonym
27/04/2024 10:20
Kommunikation på Trosfrihed.dk
af Anonym
27/04/2024 09:52
Vigtige præciseringer
af somo
27/04/2024 08:22
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
Abbas forventer angreb mod Rafah i løbe..
28/04/2024 11:37
400 ton nødhjælp er på vej med skib t..
28/04/2024 09:18
Lun søndag ender i tordenvejr
28/04/2024 08:34
To personer er fundet døde i Esrum Sø
28/04/2024 08:30
Russiske journalister varetægtsfængsle..
28/04/2024 08:23
Nyheder fra Religion.dk