Ordet "Gud" står jo her som universets første årsag -

Skabelsen

A. Guds univers (Det kristne verdensbillede).

"I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden" (1. Mosebog 1,1). "Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt". (1. Mosebog 1, 31).

Dette er det første, Bibelen siger om Gud. Det er også det første, dåbsbekendelsen nævner: "Jeg tror på Gud Fader, den almægtige, himmelens og jordens skaber".

Himmelen og jorden betyder alt det, som er til, "universet" eller "hele tilværelsen". Men det er ikke uden betydning, at bibel og trosbekendelsen ikke kalder Gud "universets årsag" eller "hele tilværelsens ophavsmand", men himmelens og jordens skaber. "Himmelen og jorden" minder os om, at Guds skabte univers er større end den lille brøkdel af det, mennesket i øjeblikket kender, ja, også uendelig meget større end den måske lidt større brøkdel, som fremtidens mennesker formodentlig vil lære at kende. Himmelen betyder den del af universet, som Gud har forbeholdt sig, medens jorden er den del af universet, der står åben for os mennesker: "Himlen er Herrens himmel, men jorden gav han til menneskenes børn". (Salme 115, 16).

Himmelen og jorden er i denne bibelske forstand ikke astronomiske begreber. Derfor spiller det heller ingen rolle for forståelsen af det, Bibelen mener med Gud som himmelens og jordens skaber, at vi i dag har andre astronomiske forestillinger end de bibelske forfattere, f. eks. om verdensrummet (et "moderne verdensbillede").