|
0
registrerede
497
gæster og
215
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Fremtidens samfund.
|
Støjsamfundet.
Før rockmusikken blev den nye trend, var elektrisk forstærkning noget man kun brugte, hvis publikum var så stort, at de bageste ikke kunne høre musikken. Idag bruges elektrisk forstærkning mest til at kamuflere, at der ikke er ret meget musik i musikken. Lydtrykket er blevet så stort, at alle finere nuancer forsvinder, og hørelæger advarer forgæves mod de skader, som bliver følgen, nemlig at de fleste unge vil blive tunghøre som midaldrene, eller værre endnu kan få tinnitus, at høre en vedvarende tone eller støj i ørerne døgnet rundt resten af deres liv.
Ved en koncert med et symfoniorkester er dynamikken (forskellen mellem de svageste og højeste dele af musikken) mere end 1 til 300. Ved rockkoncerter er den typisk 1 til 10. Der er ikke levnet meget plads til nuancer. Rockmusikerne selv har efterhånden forstået problemet. Efter at mange af dem havde fået tinnitus, bruger de fleste af dem nu ørepropper til at dæmpe lydtrykket til under den skadelige grænse, så det er kun deres publikum, der ender med at få skader.
Man skal huske på, at musikken er en måde et folk udtrykker sin kultur på, så hvad er det i kulturen, som får folk til at mene, at det handler om at råbe højst. Vi ser det, når mennesker skændes. Så hæver de stemmerne og råber uafbrudt, som om det er en duel på mængden af ord og styrken af lyden, og at det skulle overbevise modstanderen bedre. Vi ser det ved demonstrationer, hvor højttalervogne råber hysteriske slagord ud, og deltagerne råber slagordene tilbage. Og vi ser det når mennesker taler i mobiltelefon så højt, at ingen i nærheden kan tænke på deres egne sager.
Hvorfor er vi havnet i dette støjhelvede? Forklaringen er enklere, end man tror. Hvor synet først og fremmest er en orienteringssans, er hørelsen en social sans. Døvstumme er næsten udelukket fra almindelig kontakt med andre, og må leve i en verden for sig selv, hvorimod blinde sagtens kan deltage i samtaler og more sig over vittigheder i fællesskab med andre. Så råberiet er simpelthen et tegn på, at i de moderne samfund (især i byerne) savner vi social kontakt.
Men hvis alle råber højt, og ingen lytter til andre, er der ingen social kontakt. Hvis alle stræber at få tusindvis af venner på facebook, så får ingen virkelige venner. Hjernemæssigt er vi arveligt disponeret til at leve og kende omkring 30 mennesker i vores "flok", og i takt med, at vi prøver at udvide denne flok, bliver vores kontakt med de øvrige ringere. De mere aggressive sider kommer frem i os, og vi begynder at råbe for at få kontakt.
Når mennesker råber i kor, og næsten kommer i ekstase, er det fordi det fælles råberi giver dem en fornemmelse af kontakt og samhørighed, men det er en illusion. Selv om manden ved siden af dig råber det samme, gør det ham ikke til en nær ven, og han er lige så lidt interesseret i dit liv, som du er i hans. At være menneske handler meget om at få tilfredsstillet sit sociale behov, og her er støj nærmest en forhindring.
Udviklingen i samfundet går den modsatte vej mod et øget støjniveau. Det kan du så selv deltage i, eller du kan stoppe op og tænke over, hvordan du får bedre social kontakt med de mennesker, der er dig nærmest. Socialt veltilpassede mennesker har intet behov for (som troldene) at undertrykke andre mennesker, eller bruge vold mod andre.
I takt med at mennesker bliver mere støjende, bliver de mindre hensynsfulde overfor andre. Tænk over det, og tænk over, hvad du helst selv vil.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
