|
0
registrerede
423
gæster og
178
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Sæt samfundsnasserne til noget nyttigt.
|
bjørn skriver:
da EKIM jo er en radikal anderledes måde at opfatte kristendom på end de gængse amerikanske trosretninger.
Kommentar dertil:
nej på ingen måder, for EKIM er et plagiat eller skal man sige det lidt pænere, en tænkning på grundlag af Christian Science (som de begge har med i forbindelse deres opvækst), og med inde over er tankegods fra Unity Church og ja så er teosofien (en kendt amerikansk foreteelse) med inde over også.
Sjovt nok så var Mary Baker Eddy (grundlæggeren af Christian Science) igennem en retssag hvor hun blev anklaget for at plagiere Hegel. Hvis man ville være så nøjeregnende med hvem der plagiere hvem, ville EKIM ikke klare frisag imod tiltalen om at plagiere Christian Science.
Christian Science's læsesal i Boston fik af og til besøg af Einstein der kiggede indenfor for at læse i deres materiale. Som Einstein også har udvist interesse for teosofien, ikke mindst Madame Helena Blavatsky's bog: "Den Hemmelige lære".
Personligt kom jeg igennem en årrække i Christian Science's eller Kristen Videnskab's læsesal i Århus. Jeg har holdt The Christian Science Monitor (deres verdensberømte og anerkendte avis), Christian Science Sentinel (Herold på dansk, norsk og svensk) og et andet tidsskrift. Jeg har selvfølgelig læst eller studeret Christian Science's hovedværk af Mary Baker Eddy flere gange, nemlig "Videnskab og helse med nøgle til skriften". Min interesse var helbredelse gennem sindet, før denne "videnskab" ret tog fart og idag er mest kendt indenfor mindfulness bølgen.
Og ja jeg har også læst og studeret Blavatsky's: "Den Hemmelige lære". Jeg havde disse interesser mens jeg var berygtet for at kunne løse samtlige opgaver vi fik smidt i hovedet i biofysik og kemi på medicinstudiet, til stor forundring for mine medstuderende. Så om noget jeg forstår Einstein, når han besøgte Christian Science's læsesal i Boston og studerede "Den Hemmelige lære" af Madame Blavatsky. For aldrig har jeg været så optaget af naturvidenskab og så naturvidenskabelig orienteret i livssyn eller verdensbillede, virkelighedsforståelse.
EKIM bogen (et kursus i mirakler) er interessant, men uden nogen former for grunduddannelse i kristendommens historiske oprindelse og kontekst, da vil man blive ukritisk forført og komme til at antage en lang række for kristendommens tanketang fremmede ideer som ikke hører hjemme indenfor kristendommen, men som er kommet til fra andre ideesfærer, åndsretninger og trosretninger. Nyd EKIM i fulde drag, men tro ikke at man her bliver undervist i kristendom, der aldrig nogensinde har benægtet den konkrete fysiske virkelighed, der aldrig nogensinde har benægtet frygt og objektivitet og at alt er kærlighed etc, der aldrig nogensinde ville tillade en subjektivisme (eller en monisme (eller monofysitisme)) der river os fri og løs af den objektive fysiske virkelighed som vores historiske eksistens og vores personlige individuelle "eksistentialitet". Denne kristendommens styrke, stærke side, bliver trådt under fode af gnostikerne (rubæk fx) og ja også af EKIM. Som Albert Schweitzer siger, så søsætter Paulus kristendommen tænkende, diskuterende, drøftende, med krav om at vi skal lovsynge med vores forstand og være kritiske. Religionshistorisk set er dette uhørt siger Schweitzer at en af de største mystiker verden har kendt, han kræver den kritiske tænkning med ind over, som han selv er det bedste eksempel på. Schweitzer siger at heri var Paulus langt forud for sin tid, men at han så rigtig, men at han (Paulus) dog taber slaget om kirken (og kirkens lære) ved sin død og at vi skal helt op til renæssancen og ikke mindst reformationen, før vi igen begynder at se Paulus får indflydelse på Kirken og kristendommen. Vi må nævne, Luther, Albert Schweitzer; Paul Tillich (Berdyaev); Karl Barth; Yoder; Alain Badiou og Zizek.
Hvordan så Paulus på folks forskellige tros præferencer. Det kan siges ganske kort; Enhver skal stå fast ved sin overbevisning. I sidste ende vil altid troen væren en personlig sag mellem os og Gud (eller vores samvittighed).
I romerbrevet kapitel 14 læser vi:
De svage i troen
Den, der er svag i troen, skal I tage imod uden at sætte jer til doms over hans meninger. v2 Den enes tro tillader ham at spise hvad som helst, den svage spiser kun grønsager. v3 Den, der spiser, må ikke foragte den, der ikke spiser, og den, der ikke spiser, må ikke dømme den, der spiser; Gud har jo taget imod ham. v4 Hvem er du, som dømmer en andens tjener? Det er en sag for hans egen herre, om han står eller falder; og han bliver stående, for Herren har magt til at holde ham oppe. v5 Én regner den ene dag for vigtigere end andre dage, en anden regner alle dage for lige vigtige. Enhver skal stå fast ved sin overbevisning. v6 Den, der lægger vægt på, hvad det er for en dag, gør det for Herren. Den, der spiser, gør det for Herren; han siger jo Gud tak. Og den, der ikke spiser, gør det for Herren og siger også Gud tak. v7 For ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; v8 for når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren. Hvad enten vi altså lever eller dør, tilhører vi Herren.
Lad os derfor ikke længere dømme hinanden, men I skal meget hellere dømme sådan: Ingen må bringe sin broder til at snuble eller falde. v14 Jeg ved og er i Herren Jesus vis på, at intet er urent i sig selv, men for den, der regner noget for urent, er det urent. v15 For sårer du din broder ved det, du spiser, lever du ikke mere efter kærligheden. Den, som Kristus døde for, må du ikke bringe i fordærv ved det, du spiser. v16 Lad ikke det gode, I har fået, komme i vanry. v17 For Guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed og fred og glæde i Helligånden. v18 Den, der tjener Kristus sådan, er Gud til behag og bliver agtet af mennesker. v19 Lad os derfor stræbe efter det, der tjener freden og den indbyrdes opbyggelse. v20 Ødelæg ikke Guds værk på grund af mad. Alt er rent, men for den, der tager anstød af at spise det, bliver det noget ondt. v21 Det rigtige er at lade være med at spise kød eller drikke vin eller gøre noget, som din broder tager anstød af. v22 Den tro, du har, skal være en sag mellem Gud og dig, og salig er den, der ikke dømmer sig selv med det valg, han træffer. v23 Men den, der har sine tvivl og så spiser alligevel, han er domfældt, fordi han ikke gør det af tro. Alt, hvad der ikke er af tro, er synd. |
|
|
|
