|
0
registrerede
283
gæster og
49
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Fremtidens samfund.
|
Det areligiøse samfund.
I udviklingen af fremtidens samfund spiller opfattelsen af religion en dominerende rolle. Vi kan allerede konstatere, at den nuværende trend i vestlige lande bevæger sig mod et ureligiøst samfund, hvor stat og religion er adskilt, og hvor mennesker nok er medlemmer af et trossamfund, men hverken er særligt stærkt troende eller i virkeligheden er ateister, eller deres livssyn er farvet af det store udvalg af religioner, som i dag stilles til rådighed i informationssamfundet.
I de hidtidige samfundsformer var børns og voksnes religionsvalg begrænset til en, nemlig deres forældres religion. Hvis de i puberteten eller som voksne ville frigøre sig fra den, medførte det udelukkelse af det sociale netværk. Sådan er det stadigt i ulandene og i visse religiøse lokalsamfund som Jehovas vidner, jødedommen og fundamentalistiske islamiske minoriteter og det kan også forekomme i religiøse lokalsamfund i USA, Irland og i Sydeuropa. Men i resten af den vestlige verden er den religiøse ensretning i opløsning.
Årsagen er selvfølgelig, at information om andre af verdens mere end 6000 religioner har skabt tvivl om religionernes "sandheder". Samtidig er det gået op for mange, at religion kan forvandles til en fed indtægtskilde, som ikke længere er forbeholdt de gejstlige autoriteter. Markedet er givet frit, og det har resulteret i et hav af bøger med religiøse budskaber om den rette livsførelse, og et utal af spin-off sekter fra de gamle religioner. Alene indenfor kristendommen har man beregnet deres antal til mere end 38.000.
Trenden er således klar, godt hjulpet af afsløringerne af forbrydelser begået af religiøse autoriteter, hvor primært de katolske og islamiske er faldet i øjnene. Religiøse autoriteter er blevet utroværdige, så flere og flere sammensætter deres egen tro som en blanding af alle de trosretninger, de får kendskab til.
Der er fortsat lang vej til det areligiøse samfund, hvor religioner ingen indflydelse har på moral og etik og lovgivning, men det er den vej, det går, i takt med den øgede oplysning. Overtro og skæbnetro og troen på overnaturlige kræfter vil næppe nogensinde kunne udryddes, men organiserede religioners dage er talte.
Kan mennesket leve uden religion? Selvfølgelig! Det er de mange lykkelige ateister og areligiøse et klart bevis på, og så kan samfundene jo også klare sig uden. Men måske har vi i en overgangsperiode brug for noget at sætte i stedet. Det kunne f.eks. være den "kosmiske religion" som Einstein talte om, som er befriet for guder og overnaturlige kræfter, men som de færreste har forstået hans mening med.
Men hvad med dig selv? Tror du, at du kunne leve uden en religiøs overbevisning? Og hvis ikke, hvordan vil du så begrunde det?
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
