|
1
registreret ABC
148
gæster og
24
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Sæt samfundsnasserne til noget nyttigt.
|
Hej Zenia...
”Kontroversen mellem Ole Bjørn og Simon på den ene side og du på den anden ser jeg som et udtryk for, at I sender og modtager på absolut hver sin kanal - desværre, for I er alle - som jeg ser det”.
- Men du ser forkert, for det drejer sig skam ikke bare om at tale forbi hinanden, så simpelt er det langt fra Zenia – vi vil slet ikke det samme formål, dér ser du på forskellen!
Tværtimod består kontroversen altså i en krystalklar uenighed, hvor jeg i modsætning til Arne mener vi høster store fordele ved netop at forklare verden og os selv med stringente fornuftige beskrivelser, og at det først er herigennem vi formår at indrette gennemskuelige eksistensvilkår og samfund.
Jeg ser i Arnes livsanskuelse genskæret fra utopier i flere religioner, der med paradokser fik bortforklaret mennesket fra sin egen eksistens, og det er dér forklaringsproblemerne består, dér noget skal forandres.
Det eksistentielle vilkår består i, at mennesket som (biologisk) individ befinder sig i en meningsløs tilværelse, hvorfor mennesket derfor med sin tænkeevne må søge ned til selve sin egen eksistens, og dér vælge og påtage sig ansvaret for hvordan det vil handle i en given valgsituationen. Det er denne tilstand der kan være kompliceret, som derfor medfører en atmosfære af trykkende angst. Men det er først da mennesket blir i stand til at forme sit liv, forme idéer og med disse, skabe de gennemskuelige og dermed fornuftige eksistensvilkår, m.a.o. afspejler rationelle samfund det rationelle menneske – naturen er indifferent.
Hvad jeg ser Arne gøre, er simpelthen at henfalde i en romantiseret fortid, for dér at genfinde forestillinger om et harmonisk liv, og det er dét du ser afspejlet i interessen for symbolikken i ikonerne osv. Problemet er bare, at en sådan harmoni aldrig nogensinde har eksisteret, der er intet originalt fortilfælde, men lutter paradoksale livssynsbeskrivelser og naturforklaringer, og det var med den slags at man fik skabt angstfyldte liv i dårlige samfundsindretninger i en egentlig frygt for sig selv. Fra det psykologiske perspektiv til det reale verdensbillede, drejer det sig m.a.o. om at gennemskue sig selv, ikke om at gemme sig i fortidens problemfyldte verdensbillede.
Alt ialt, ser jeg altså bare ikke idéen med dette romantiske hensyn til de tidlige kulturstrømme, for de var netop i udvikling og ikke et opnået mål. Så der er bare uenighed samt en irritation over krav om argumentation, andet er det såmænd ikke.
Du skriver senest flg.: ”TROR på, at når mennesker bruger SÅ megen energi på tanker om specielhed og adskilthed, tynger det langt mere end hos de mennesker, det involverer - ja helt ud i det kollektive kan det nå”.
- Det er bare vigtigt vi bestræber os på også at forstå dybtliggende forskelle, at vi gennemskuer uklare idéer for deres mangel på egentlig værdi, fordi de kan være hule, så vi altså ikke farer vild og bare jubler over at vi er mennesker med følelser i en verden der byder os temmelig mange udfordringer.
Forøvrigt genser vi pt. den fabelagtige serie Brideshead med Anthony Andrews, Jeremy Irons m.f., hvis nogen ellers husker dén. Man svømmer bare hen i poetiske tanker og billeder fra kulturens traditioner med meningsfylde og kontraster, der kun langsomt former ungdommens drømme til en skæbne af kriser og barske realiteter. Der er realiteter i dette drømmeværk, stærke personligheder man genkender steder fra, strømme af postkortagtige sindbilleder fra det venezianske til Oxford som bare fryser sig fast på nethinden, det er en ret vidunderlig oplevelse og af mange grunde, at gense den.
Snak lige om forskelle, økonomiske ikke mindst! – betagende, groteske, humoristiske og sensuelle forskelle...livet er fyldt med værdisyn der adskiller os, nøjagtig som tilfældet har været hvor mennesker færdedes tilbage i forlængst glemte tider. Det er ufatteligt svært at forestille sig menneskeheden i harmonisk enighed, for næppe har der eksisteret kulturer der bortskaffede den menneskelige forskel med et frugtbart alternativ, selv objektet for vores kærlighed er forskellig fra os selv, selv om vi svømmer i hinandens øjne i lutter enighed midt i forelskelsen: vi lever forskellige former for liv, vi udlever tiden i samme hus med forskellige tanker om det samme liv, kalder det en familie, med vidt forskellige stemmer der udsiger vidt forskellige drømme ;) Der er så meget vi gør sammen, men som vi oplever hver for sig, og hvordan kan det også være meget anderledes, Zenia – er det da ikke netop forskelle der inspirerer os, synes du da virkelig folk burde være så enige, og om hvad? ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
