annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 3807981
Et andet syn 1144538
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 891801
Jesu ord 797630
Spirituel omsorg 759989
Galleri
Den store synagoge i Krakow.
Hvem er online?
2 registrerede Arne Thomsen ,(1 usynlig), 85 gæster og 20 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Michael tænker en Solsort der tænker

LIV er kristendommens essens; skriver Anne,,,, (mit indlæg kunne også ses som en kommentar til Arne Thomsens fremragende indlæg JEG SKAL DØ)


Min kommentar til at LIV er kristendommens essens er:

og LIV er forvandling og transformation ifølge Paulus, Kristusiklædning. Død og opstandelse, afslutning på noget og begyndelsen på noget nyt. Og han mener det korporligt konkret at det sker nu og hver dag og at krop og bevidsthed ændrer sig sammen, følges ad. Ingen adskillelse, ingen neurose for manden her. Det gamle må død for at noget nyt kan opstå derigennem (det er jo netop min (din og min) død og mit (vores) kød Gud bærer i Jesus). For Paulus er døden, altså forvandling og udvikling, noget der skal foregå mens vi lever (hvor vi apokalyptisk lever os ind i fremtiden og profeterer om den), så vi ikke står nøgne den dag vi endelig dør. Det gamle menneske dør og et nyt menneske opstår, så konkret opfatter han vores dåb, vi bringer vores gamle legeme til Gudstjenesten som et offer for at et nyt legeme (menneske og bevidsthed) kan opstå. For Paulus foregår det her og nu for den enkelte at Kristus vinder skikkelse i os og er ikke noget vi venter på. Denne apokalyptiske politiske konkrete dimension er der over det, verden er ikke gået i stå og der er ikke for den enkelte noget at vente på (Guds gerning/handling nyskabelsen, inkarnationen foregår endnu hurtigere efter korsfæstelsen end før). Hvis nogen kan læse manden anderledes er det fordi de er bange for Kristusmystikkens dimension, hvor inkarnationen er opstandelseslivets eksistensmodus der bryder igennem, hvor Kristus den opstandne er vores liv der åbenbares. Ikke et sted kan han tale om opstandelsen uden at vi er direkte involveret, derfra stammer vores Kristusparticiperende eksistensforvandlende ny natur. Kirkefædrenes Kristologiske spekulationer har abstraheret os mennesker bort i ligningen, som værende noget der blot skete mellem Gud og Jesus, noget der ikke sker et eneste sted hos Paulus, ja en hel absurd teoretisk abstrakt tale, spekulation og teoretiseren for Paulus. Hele tankegangen bag Kristusbegivenheden som den opstandelsesbegivenhed Paulus opfatter den som værende, er at vi ikke bare er med deri, men er deri, ellers er der slet ingen opstandelse påstår han ellers ville Kristi opstandelse være tom snak. At nogle teologer kan se anderledes på det skyldes også lidt evangelierne, der har guddommeligtgjort Jesus, noget Paulus ikke tillader. Kun et sandt menneske kan bære vores syndige kød og dødelighed. At Gud er her, er Pauls evangelium om Kristus der er den forargelige dumhed der rammer Platon (vender Platon på hovedet så han mere ligner Aristoteles-Marx) og som rammer de jødiske apokalyptiske misforståede forventninger om Kristus. Og tiden er inde for jøder såvel som hedninger og urmenighederne er ikke en Kirke der ekskluderer jøderne, men disse er med som det da også er en mand fra dem, deres hus, der er Jesus Kristus.

At leve livet fuldt er for Paulus at gennemgå nogle forvandlinger og transformationer ved at død og afdø mens vi lever. Dette er for Paulus ekstatisk korporligt og objektivt interpersonel real og på eksperimental basis for ham. Det er ikke en gnostisk esoterisk vej, altså en åndsudvikling/bevidsthedsudvikling alene, det er det konkrete legeme, krop og bevidsthed i et, der er tale om, hvorfor det foregår i et terapeutisk fællesskab, urmenighedernes omsorgsfulde fællesskab.

Den gnostiske esoteriske vej er at Hans tænker på at gå i seng med Grethe og fantaserer herom dag ud og dag ind som noget vidunderligt (dette er den syge vej ind til Rubæks den guddommelige åndelige virkeligheds verden), hvorimod den vej Paulus forlanger, er den korporlige og objektive vej, hvor Hans skal kroppe med Grethe og virkelig gå i seng med Grethe (et billede der endda bruges i NT som en stor hemmelighed). Lige så konkret og objektiv opfatter han vores Kristusparticipation. Jesu Kristi død skal blive synligt i vores liv som også opstandelseslegemet Kristus skal det (Paulus kan se på folk om de er døbt eller ikke døbt, om de stadig hænger med hovedet eller om Kristus er begyndt at vinde skikkelse i dem, og han omdøber dem hvis det er galt fat). Forandringerne og forvandlingerne forlanger Paulus skal kunne ses objektivt konkret af andre og det skal kunne mærkes og bemærkes af os selv som håndgribelige korporlige ekstatiske legemelige bevidsthedsmæssige forandringer. Neurobiologerne opfatter Paulus som en moderne avanceret Shaman på grund af at Paulus overalt taler om ekstatiske legemlige korporlige konkrete, objektive interpersonlige forandringer. Også Jung påpegede det samme i forbindelse med Personaen og Skyggen og Selvet. At Gud er heri at finde, er den stærke ateisme urkristendommen kan præstere omkring inkarnationstankerne som legemliggørelsens virkelighed. En fantastisk måde kristendommen får tingene vendt på. At vi kun lærer det ubevidste at kende igennem legemlige transformationer og forvandlinger. Krop og autentisk bevidsthed ændrer sig sammen og det er kun illusioner der intet udvirker som Luther også påpeger det ud fra netop Paulus.

Når alt dette her er sagt så er Paulus manden der siger at alt dette her Kristusmystik skal foregå på en forstandig måde og at vi ikke skal give udtryk for mere end vi er. Dette er et terapeutisk samfund der arbejder med menneskets biologi psykologi og intellektualitet/spiritualitet/bevidsthed (altså hjernen) på høj høj naturvidenskabelig niveau i forbindelse med menneskets muligheder for helbredelse og forvandling. Næsten ingen steder formår man noget lignende i dag. Det fantastiske er det terapeutiske social ansvarlige fællesskab det foregår i forbindelse med. Der er virkelig noget for en moderne Kirke at leve op til. Dette helbredende og sociale ansvarlige aspekt er igen et eksempel på hvordan det er Paulus der har fat i den sande Jesus. Jo mere man lær Paulus at kende, og urmenighedernes praksis og leben/halløjsa, jo smukkere og mere karakterfast og stærkt et billede dukker der op af Jesus Kristus. Det uvirkelige lidt tranceagtige doketiske Jesus billede fra evangelierne, som har skadet kristendommen så meget, findes ikke hos Paulus. At Gud kommer til os i et rask og snarrådig socialt ansvarlig menneske Jesus af Nazareth, hvis projekt mislykkes (ingen nævneværdig offentlig bevågenhed) og som stødes ud og forbandes af verden, pælfæstet på en losseplads (uden offentlig bevågenhed), og ikke kommer til os i et guddommeligt menneske gør en verden til forskel på hvad det er kristendommen hævder og på hvilket punkt de sprænger det metafysiske verdensbillede radikalt. Her i dette det nederste og mindste, og det social ringste og mest menneskelige og ydmyge ynkelige svage, i verdens øjne, grækernes og jødernes, vil Paulus ha placeret Gud.

Et fantastisk sted at placere Gud i sit liv, et fantastisk sted at have al sin libido investeret (nul overtro) og man bliver Marx og Freud orienteret af dette. Nøjagtig det samme har de moderne filosoffer her i Europa opdaget. Ingen Mono Gud mere med en million milliard mennesker centreret om denne big other illusion. Denne Gud, og Gudsforestilling er væk, i og med inkarnationen og opstandelsesbegivenheden Kristus. Aldrig mere kan mennesket projicere Gud ud eller hænge Gud op mere, eller ophøje Gud mere. Gud er et andet sted, nemlig i Kristusbegivenheden.

Selv for et moderne menneske er dette chokerende. Det er det mest chokerende jeg har mødt på min vej igennem livet. Det ændrer alt, Marx og Freud bliver levende og får ny aktualitet, den biologiske og medicinske videnskab ændrer sig og får benhård konkret relevans i ens liv og ens syn på sygdom vendes der fuldstændig op og ned på. Et kristent menneske kan ikke vente på lægens sprøjte, drops, medicin, kniv eller kur, da vi i Kristus har alle tænkelige muligheder for sundhedsfremmende forandringer individuelt såvel som i fællesskabet med hinanden, der langt overgår medicineren og psykiateren der ligner en mand fra middelalderen i sine metoder. Vigtigt er det at vi beholder de medicinske videnskaber, for kun hvis disse eksisterer, kan man bevise at mine påstande har noget på sig. I ca 80 % af alle de sygdomme vi bøvler rundt med, som netop skyldes at vi ikke forstår at leve vores liv. Der findes medfødte sygdomme og genetisk disponerede sygdomme som kræver den medicinske videnskabs indgreb og der findes pådragede sygdomme og ulykker gennem miljøet (forgiftning/forurening og ulykker). Men ihvertfald 60 % af alle de sygdomme der koster enormt på vores sundhedsbudget, er folk selv ansvarlige for at lide under. Men arbejdsmarkedet skal ta hensyn til både Freud og Marx hvis vi skal løse disse problemer, for folk tør ikke gør oprør imod det der skader deres helbred, folk tør ikke vise sundhed.

Nietzsches (rask syg) kategorier skal overføres på alt, skal bruges frem for økonomiske normer for ondt og godt (rigtig og forkert). De normer og den etik vi opererer med i praksis er vanvittig og det er politikernes menneskesyns skyld og deres uvidenhed og så dette at de er i lommen på økonomisk tænkning som er normsættende for alt i vore dage, ingen menneskelig værdighed er tilbage, ingen social ansvarlighed og parathed til at opgive et sygt liv i luksus til skade for de fattige og til skade for en selv når alt kommer til alt, selv om dog alle undersøgelser viser at de økonomisk priviligerende klarer sig også sundhedsmæssigt langt bedre end resten af befolkningen.

Mennesket må med Paulus (altså i Kristi navn); Marx og Freud hamre i bordet hos socialdemokratiet. Teologerne må på overbevisende fremragende måde kunne redegøre for, nøje ud fra NT at man ikke kan tilhøre venstre og konservative og DF (dumme folk/demente folk) og så stadig tro at man ud fra Paulus og NT er i nærheden af at være kristen. Jeg skal gøre mit til at fortælle om den sociale politiske apokalyptiske dimension der findes hos Paulus. Så kan de borgerlige og højre orienterede fortsætte med at have kristendommen som idealisme, nøjagtig den idealisme som Jesus Kristus og Paulus gjorde op med på enhver måde. To regimente læren er en syg historie og en falsk historie og det skyldes i vor moderne tid tidehverv og ikke Luther så meget. De borgerliges kristendom er svag og falsk, det er ren idealisme og falsk Gudstro.
Seneste indlæg
Gerth Drost
af Arne Thomsen
21/07/2019 13:46
Mellemrummet
af RoseMarie
21/07/2019 09:33
OPLYSTHED
af Gerth
21/07/2019 00:36
VÆREN - IKKE-VÆREN
af Gerth
16/07/2019 16:58
Lyser på vej
af Simon
16/07/2019 07:41
Nyheder fra DR
32-årig mand sigtet for at dræbe kvind..
21/07/2019 14:11
Lave hække, overvågning og opmærksomm..
21/07/2019 13:29
Superheltefilm overhaler 'Avatar' som be..
21/07/2019 13:12
Ny hedebølge på vej til Europa: Danmar..
21/07/2019 12:14
Britisk finansminister vil træde tilbag..
21/07/2019 12:13
Nyheder fra Religion.dk
Anne Boukris: Forskellighed er vores ene..
18/07/2019 09:25
Skolen skal kunne give eleverne etisk ba..
17/07/2019 12:29
Kan du gætte, hvem der sagde dét?
16/07/2019 12:05
Daniel Nørgaard: Find 10 minutter hver ..
16/07/2019 06:00
Annika Aakjær: Jeg glæder mig til det ..
10/07/2019 08:58