|
2
registrerede Arne Thomsen, Hanskrist
219
gæster og
159
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: SORTSYN
|
Kære Jan,
Tak for dit lange svar. Du har virkelig søgt dialogen med mig, hører jeg!
Jeg er ikke enig i, at man ikke bliver angrebet og uretfærdigt behandlet, hvis man bliver det. Det gælder ikke bare mig, der sidder lunt og godt i min stue. Mine tanker går til dem, der bliver kastet for løverne, kastet under tortur, holdes i umenneskeligt fattigdom, voldtaget, pint og plaget. Jo, uretfærdighed og ondskab findes. Selv ikke de ekimske tankekonstruktioner kan fjerne fornedrelsen og smerten fra den pige, der bliver gennemkneppet af flere mænd, fordi hun havde taget kjole på. Derfor skal hun forsvares! Selvfølgelig. (Men det bliver vi måske aldrig enige om).
Derfor er jeg heller ikke enig med dig i din tolkning af Jesus-ordet om at vende den anden kind til. Men tak fordi du husker mig på, at det er, hvad jeg bør gøre!!
"I har hørt, at der er sagt: 'Øje for øje og tand for tand.' Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig."
(Matthæus 5, 38-42)
Følgende, du skriver, er også interessant:
"Men Thomas, hvis nu ikke andre mennesker forfulgte dig og behandlede dig uretfærdigt, så ville det du tolker som noget Jesus skulle have sagt jo ikke gå i opfyldelse. Så der er vel ingen grund til at beklage sig?"
Igen minder du mig om noget uhyre væsentligt. Nej, der er ingen grund til at beklage sig.
"Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer." (Matthæus 5, 11-12)
"Salige er I, når mennesker hader jer, forstøder jer og håner jer og afskyr jeres navn som noget ondt for Menneskesønnens skyld. Fryd jer på den dag og spring højt af glæde, for se, jeres løn er stor i himlen; således behandlede deres fædre også profeterne." (Lukas 6, 22-23)
- Ja, spring højt af glæde!
Men Jan, indlægget var også for bl.a. din skyld. For jeg så, at du gik i brechen for dig selv, lynhurtigt, når du følte din tro strejfet, og jeg undrede mig over, at du ikke kunne føle med mig, når jeg dag ud og dag ind skulle høre på de grimme ord, jeg ikke engang gider gentage nu. Eller endnu bedre: For det handler overhovedet ikke om mig, men om de der elsker Jesu ord, og som får nøjagtigt samme tur. Hvad er det dog for noget, at de skal behandles sådan??? Hvorfor skal de dog mistænkes for at tale hans ord med grimme og selvophøjende hensigter, når de blot fryder sig over dem i hjertet??? Ikke én eneste har endnu kunnet retfærdiggøre deres angreb mod disse små, som tror på Frelseren. Kun få giver blot en af disse små ét bæger koldt vand at drikke.
Det smerter mig, at du har været udsat for andres angreb også, dengang du meldte dig til kd-debatten. Undskyld, hvis jeg har sagt grimme ting. Jeg har været ung og dum for længe. Du er et følsom menneske, Jan. Sig til hvis jeg kan gøre noget. Jeg kender i øvrigt et godt vegetarsted her i København, hvor nogle spirituelle mennesker mødes, spiser, ser film og hygger sig. Sig til så vil jeg vise dig den gruppe mennesker. Jeg kommer der også en gang imellem. Jeg kan godt forestille mig, at det er noget for dig.
"det virker som om dig og Protestanten mener at vi andre absolut skal bifalde eller acceptere den forståelse eller opfattelse i har af det i kalder Guds ord og Jesu ord."
Både-og. "Bifalde" nej, ikke hvis du mener, at vi skal bifaldes. Men ja, i hjertet bifalde Jesu ord, dét ønsker vi!! For ordene vidner jo om kærligheden mennesker imellem. Hvorfor skulle vi ikke ønske, at denne ånd bliver bifaldet? Hvad er alternativet til kærlighed mellem mennesker?
Jeg taler jo ikke om en tro på visse forestillinger eller rituelle handlinger. Jeg taler om en tro på værdien af uselviskhed og kærlighed. Hvordan kan sådan en tro nogensinde overhovedet ikke kræve et bifald af de Gudsfrygtige? Er Gud ikke kærlighed?
Hvis jeg sagde: "Gå i kirke" eller "bed fem gange om dagen", så kan jeg forstå, hvis nogen gjorde oprør. Men når jeg siger, at vi bør holde fast i uselviskheden og øve retfærdighed og barmhjertighed mod de svage - hvordan kan man så tage afstand og sige: "Det er bare én tro blandt flere"??? Alternativet er da skrækkeligt.
"Og ja, meget af det du citere det drejer sig om uselviskhed og kærlighed. Men det hjælper ikke noget at ville være usselvisk og praktisere kærlighed hvis man stadig fortolker udfra troen på noget som afføder vrede og sårethed."
Det er ikke en "bestemt tro", der afføder vrede og sårethed. Små børn, som er aldeles ikke-troende, kan også blive såret. Sårethed er en helt almindelig ting, Jan. Ikke noget som fremkaldes af en bestemt tro. Det er meget jordnært at have følelser. Det har vi, fra vi er helt små. Det kræver ikke "forkerte tanker" eller "visse forestillinger" at kunne blive såret. Og her opponerer jeg kraftigt mod ekim, fordi det virker som en form for suggestion af visse "forestillinger", der skal lægge låg på helt almindelige og menneskelige tilstande. Men jeg kalder dig da ikke et "svin/klam/uren", gør jeg?
Jeg troede faktisk, at jeg måske så dig til en af de vegetarmiddage engang, men det vist ikke dig!
Kærlig hilsen
Thomas
|
|
|
|
