|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
319
gæster og
52
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: SORTSYN
|
Kære Arne,
Vi er helt enige i, at der ikke kan være tvang i troen. Man kan jo ikke "tro" med hjertet, fordi man skal. Heller ikke er det oprigtig kærlighed fra hjertet, hvis det føles som en sur pligt. Jeg kan slet ikke se, hvordan Jesu bud overhovedet kan holdes, hvis det ikke er fra hjertet. Jesus skærpede jo netop budene, så de ikke handlede om "ydre regler", men om "indre hensigter".
Hvis Jesus vidnede om den fuldkomne kærlighed - og det er jo min påstand - så mener jeg faktisk, at det er forkasteligt at tro på et alternativ. Men hvis de ord, man hører, bærer samme ånd - dvs. kærlighed og uselviskhed - så tror man ikke på "noget andet", selv om ordene kommer fra f.eks. Krishna eller Buddha. De kommer nemlig alle fra Gud.
Jeg er faktisk også meget glad for ordene af f.eks. Krishna og Buddha. Astrid Lindgren kan også vidne om uselviskhed i hendes børnebøger. Det er altså ikke et dogmatisk "jeg vælger ham eller hende"-udsagn, jeg søger, men den samme ene kilde, hvor ordene om kærlighed, barmhjertighed og retfærdighed strømmer fra, Gud.
Det er med andre ord ikke mundens bekendelser, men hjertets bekendelser, der glæder mig. Og bekender hjertet sig til en stræben efter retfærdighed og uselviskhed, så er det den samme ene tro, hvordan den end må give sig ud. Forstår du, hvad jeg mener?
"De, der angriber dig her, de stempler sig selv, set med mine øjne - ligesom du stempler dig selv, synes jeg, hvis du ikke respekterer de andres tro."
Ja, både-og vil jeg sige. Det handler vel om troen. Trods alt. Tag f.eks. nazismen, der var gennemvædet af trosforestillinger fra både det hedenske og okkulte iblandet nationale forestillinger om at være en overlegen race. Er det også en tro, man skal respektere? Nej vel. Det er derfor, at jeg ikke kan respektere en tro, der ikke holder sig på den smalle vej og fører til den smalle port. Uselviskhedens vej. Men om det er Buddha eller Krishna, der peger på denne samme ene vej, det er irrelevant.
Når Jesus derfor taler om at elske retfærdighed og øve barmhjertighed, så kan jeg ikke respektere et alternativ, hvis alternativet er, at "nej, det er da det rene sodavand, det dér... det skal vi slet ikke bekymre os om".
Forstår du min skelnen mellem flere personer, men én tro? Min skelnen mellem flere udsagn og tilsagn, men om én vej? Kærlighedens vej.
"Personlige angreb - værdidomme - der ofte grænser til ærekrænkende injurier - dem kunne jeg ønske at vi alle opfattede som afskyelige - og det eneste fornuftige, jeg kan få øje på her, er at ignorere dem."
Du har ret. Og tak fordi du siger det. Jeg vil bestræbe mig på at ignorere dem. Men jeg håber, at mit indlæg alligevel kan ruske lidt i nogen, som nok godt ved, at det var stilet en hel del til dem.
Kærlig hilsen
Thomas
|
|
|
|
