|
4
registrerede ABC, Arne Thomsen, Hanskrist
,(1 usynlig),
541
gæster og
184
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: SORTSYN
|
Kære Jan,
"Det jeg hentyder til er det du skrev til Protestanten. Og jeg fortolker det således, at det i forkynder er Guds ord eller Jesu ord, og dem som ikke er enige i dette, eller har den samme forståelse af det i mener at forstå, de udviser en ligegyldighed overfor Guds ord eller Jesu ord."
Hvis man ikke kan høre, at Jesu ord er fra Gud, så har man ikke "ører til at høre". Jeg kan høre, at Jesu tale er fra Gud, og dette bevidner jeg. For Jesus vidner om den fuldkomne uselviskhed. Gud er kærlighed; den, der ikke elsker, kender ikke Gud.
"Så var der måske ingen grund til at gøre andet end at citere det man nu mener er Guds ord, og så ikke gå ind i hvad andre nu mener om en, eller om de nu vil tage imod de ord som menes at være Guds ord."
Jeg gør jo netop dette, Jan, altså citerer det, som jeg mener, er Guds ord. Hvad andre mener om en, siger du...? Det er svært at sidde overhørigt at blive kaldt "satan", "ond" og "uren". Og jeg spørger dig igen, hvorfor går du ikke i rette med dem, som siger disse grimme ting? Hvorfor vender du dig til mig og stiller spørgsmålstegn ved min fremgangsmåde, når det ikke er mig, der dag ud og dag ind siger disse grimme ting? Det kunne jeg godt tænke mig svar på. Er du villig til at svare mig på dette?
"Og jeg tænker også, at hvis man virkelig lytter med hjertet uanset om det er Ole, Kurt, Bente eller Pia som taler/skriver til een, så vil man heller ikke se at der er nogen som anklager en, men at der i virkeligheden er et råb på kærlighed, forståelse og trøst."
Jeg har hørt Michaels råb på kærlighed, forståelse og trøst, og jeg har endda tilbud at mødes med ham. Igen Jan: Det er ikke mig, der siger, at han er ond og uren. Det er ham, der siger det om mig. Og alligevel tilbyder jeg ham at mødes og tale broder til broder.
"Som jeg oplever det, så sker der det når jeg lytter med hjertet, at jeg overhovedet ikke kan se fejl hos andre. Så er de smukke og fuldkommen elskelige uanset hvad mit ego så end ville overbevise mig om. Når jeg lytter med hjertet, så tager jeg intet personligt, og det er fuldstændig ligegyldigt hvilke ideer andre så end måtte have om mig, for det er kun egoet det personlige selv som tager sig selv højtideligt og føler sig anklaget, forfulgt, uretfærdigbehandlet osv."
Det er let at sige for dig. Du har ikke igennem adskillige år måttet lægge øre til det, som jeg skal udsættes for på daglig basis. Men jeg er da blevet bedre til ikke at give igen af samme skuffe. Jeg ved også, at det er loddet hos den, der vil forkynde det, som Jesus sendte ham ud at forkynde.
"En discipel står ikke over sin mester, og en tjener ikke over sin herre. Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester, og for en tjener, når det går ham som hans herre. Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget snarere da ikke hans husfolk!" (Matthæus 10, 24-25)
"Det du skriver til protestanten lyder for mig meget som om det lidt går ud på at retfærdiggøre sårede følelser, og antage en offer-rolle, frem for blot at formidle det man nu har på hjertet og så gå videre?"
Du hænger dig kun i en del af det, jeg har skrevet til protestanten. Havde du læst det hele, så havde du set begge vores fryd over at forkynde Jesu budskab. Og vores støtte til hinanden. Jeg beder om - jeg forventer det ikke - din medfølelse, når jeg udsættes for denne hetz, som jeg nu er blevet udsat for i flere år. Men i stedet for at stå på min side og spørge f.eks. Michael: "Hvorfor siger du egentligt sådan til Thomas?", så siger du, at jeg er en, der ikke kan 'komme videre', men dvæler ved sårede følelser. Jeg synes ikke, at du er fair her.
"Jeg ønsker at tro på det ikke gælder om at vælge side, eller om at gå i rette med nogen."
Og dog er det mig, du bliver ved med at spørge ud, når jeg tager afstand fra de grimme ting, der bliver sagt mod mig.
Kærlig hilsen
Thomas
|
|
|
|
