|
1
registreret
(1 usynlig),
193
gæster og
176
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: SORTSYN
|
Kære Jan,
"Jeg tænker at det vi/i kalder Jesu ord, det for det første er noget som er overleveret igennem andre menneskers fortolkninger"
Jesus sagde, at de, som havde ører til at høre, de kunne høre, at hans tale er af Gud. Sådan var det dengang, og sådan er det i dag. Med undtagelse af få omformuleringer - det er værre med alt det, der er fjernet - er det for mig tydeligt at høre, at det, som Jesus siger, er fra Gud.
...og til dette har jeg intet andet "argument" end hjertets argument: Lyt med hjertet; hvis du kan høre ånden i ordene, er den en del af dig.
"og dernæst så fortolker vi det også selv når vi læser disse ord."
Til en vis grad, ja, men ånden bag ordene er den samme: Uselviskhed.
"Det jeg tror på at Jesus mente med at vi skulle forkynde hans budskab, er, at vi først selv må finde ind til kærligheden som er hinsides ord og begreber, og dernæst være et eksempel på den kærlighed som er i vores indre."
Naturligvis skal det gå hånd i hånd. Dette er da også en ofte fremført anklage hos dem, der ikke vil høre Jesu budskab: "Du er ikke kærlig", hviner de uden at kende én.
"For hvis det er selve ordene og begreberne eller et bestemt trossystem vi skal forkynde"
Stooooop en halv, min gode mand. Det er ikke mig, der forkynder teologiske begreber og trossystemer. Det er ikke mig, der henviser til den og den teolog og lader min tale med begreber som "vertikal" og "horisontal" dit og dat. Det er sjovt nok ofte dem, der siger, at Jesus ikke kom med en lære, som faktisk går på universitetet og læser og diskuterer disse teologer.
Jeg forkynder heller ikke et "trossystem" eller "begreber". Men jeg bruger Jesu ord, fordi de er - som han selv siger - ånd og liv! De skal ikke gennem den intellektuelle hakkemaskine (her har vi igen universitetet og alle teologibøgerne), de skal fattes med hjertet!
"Jeg har også tit en følelse af at jeg skal overbevise andre om noget"
Hvorfor siger du "også"? Jeg har ikke den følelse. Overbevise kan du gøre ved hjælp af argumenter. Men når jeg skriver, at jeg argumenterer, så skriver jeg det altid i gåseøjne. At tage imod Jesus Kristus er en hjertesag.
"Og når nogen så ikke vil acceptere det jeg skriver, ja, så får jeg en følelse af ikke at blive modtaget, og jeg føler mig meget sårbar og nogen gange uretfærdigbehandlet"
Salige er de, der bliver fulgt for retfærdigheds skyld, for Himmeriget er deres.
"Jeg føler også nogen gange at andre på en måde er en form for fjende som skal bekæmpes, hvis ikke de lige vil godtage det jeg skriver. Og denne position er ikke særlig fredfyldt og kærlig, men opfordre nærmere til en kamp imod dem som jeg i virkeligheden dybt i mit hjerte ønskede at se som mine elskede venner og brødre, uanset hvad de så end tror på."
Hvis du tænker på mine diskussioner med Michael de sidste dage, så beder jeg dig - du kan nøjes med at gøre det i dit indre - fatte retfærdighed. Det er ikke mig, der smider om mig med ord som "uren" og "ond". Jeg har gemt alle de grimme ting, der er sagt om mig af ham og Hans. Og jeg svarer ikke igen, men beder dem retfærdiggøre det. Og nu skriver du, at jeg "også" opfatter andre som en fjende, der skal bekæmpes... hvis jeg havde den opfattelse, så havde jeg måske nedladet mig på at føre dialog med dem på deres præmisser, men det ser du jo ikke. Så hvorfor går du ikke i rette med dem? Hvorfor siger du ikke til dem, at du "også" nogle gange føler, at du må "bekæmpe fjender"? Hvorfor siger du dette til mig, men ikke til dem, når det er dem, der "bekæmper" mig med deres fordømmende ord? Det kunne jeg rigtigt godt tænke mig svar på. Er det fordi, at jeg elsker Jesu ord?
Kærlig hilsen
Thomas
|
|
|
|
