annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 8739821
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 1745275
Et andet syn 1596829
Jesu ord 1199026
Den Evige Filosofi 1007534
Galleri
Glædelig Jul og et Godt Nytår
Hvem er online?
2 registrerede Jørgen Primdahl, somo 233 gæster og 16 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: ALTERNATIVE TERAPIER.

Kære Kristian.

At der findes kommunikationsbaner i kroppen, som ikke kan konstateres ved obduktion og mikroskopi er fyldigt dokumenteret. F.eks. er den elektriske modstand mellem to akupunkturpunkter på samme meridian stærkt nedsat. Man har også lavet forsøg med katte og konstateret, at ved stimulation af bestemte områder på maveskindet begynder en kirtel inde i katten at øge produktionen af sit sekret, uden at der er nogen påviselig forbindelse mellem de to områder.

Da Rigshospitalet havde en forskningsafdeling for akupunktur, afstedkom de en medicinsk sensation. En patient med angina pectoris var for svagelig til en operation, og fik derfor akupunktur i håb om at styrke ham tilstrækkelig til at klare operationen. Efter et antal behandlinger konstaterede man, at han ikke længere led af angina pectoris, og operation derfor var overflødig. Det har ikke engang kineserne kunnet matche.

Lægevidenskabeligt set skulle en sådan helbredelse være en umulighed, men desværre var akupunkturen ikke tilstrækkelig nøjagtigt registreret, så forsøg med andre patienter gav kun den normalt forventede styrkende effekt. Men da enkeltstående begivenheder ikke accepteres som bevismateriale i vestlig videnskabstradition, blev det ved en enkelt artikel om tilfældet i (så vidt jeg husker) The Lancet.

Dokumenterede beskrivelser som Ole Rafaelsens eksisterer der et hav af, og der foretages mere end 100.000 operationer årligt i Kina uden anden bedøvelse end akupunktur. Det vestlige forsøg på forklaring går på, at akupunkturen frigør endorfiner, der virker bedøvende. Denne teori kan dog langtfra forklare alle dokumenterede virkninger af akupunktur.

Den kinesiske forklaring på akupunktur er ikke brugbar i vestlig videnskab, da den er baseret på lige dele empiriske erfaringer og det kinesiske filosofiske system, der modsvarer den gamle græske filosofi om fire elementer.

Kineserne opererer med 5 elementer, jord, vand, ild, træ og metal, og med flere former for energi, Jong-Qi (Yin), Wei-Qi (Yang), Yuan-Qi (nedarvet) og Shen (emotionel energi). Qi-energien gennemstrømmer alt i universet. I kinesisk akupunkturteori giver det sig bl.a. udslag i, at 2 af de 12 meridianer er knyttet til ikke-eksisterende teoretiske organer kaldet "den tredobbelte varmer" og "livets port", den sidste oftest benævnt seksualkredsløbet, der her ikke refererer til genitalierne, men til den kinesiske opfattelse af en kønsbestemmende faktor i organismen. Måske er der tale om en empirisk konstatering af hormonbalancen.

En sådan teori kan få enhver traditionelt uddannet vestlig videnskabsmand til at stejle. Men den indeholder altså en form for brugbar logik, når arten af behandling skal afgøres.

Kinesiske læger fik ikke lov til at kikke adelsdamer i halsen eller lytte til deres hjerte. De måtte nøjes med en hånd, stukket ud gennem sengeforhænget. De udviklede derfor en diagnoseteknik baseret på 12 pulsmålinger, seks på hvert håndled. Forbløffende nok er den brugbar, selv om den virker helt absurd.

Jeg har selv en overbevisende erfaring med laser-akupunktur, og hvis det en dag lykkes at formulere en brugbar teori i den vestlige videnskabstradition, vil akupunkturen utvivlsomt få en fremtrædende plads i vores helbredelsessystem, da den i modsætning til symptombehandling er en årsagsbehandling, men i øjeblikket er vi helt på bar bund med hensyn til at forklare det. En teori går ud på, at meridianerne følger de kæder, som celledelingen har gennemgået siden fosterets blastula-stadie.

Men interessen er stor hos mange læger, og Dansk Selskab for Akupunktur er det største af alle lægeselskaberne. Det gør sig også gældende i udlandet, og med vore dages udvidede kontakt med den kinesiske lægevidenskab og stadig mere fintmærkende måleinstrumenter, kan vi jo håbe på et gennembrud i forskningen.

Om trigenius neuralgi er der ikke (såvidt jeg ved) beskrevet nogen kur udover smertelindring ved behandling af triggerpunkter på henholdsvis urinblære-, galdeblære- og ventrikelmeridianerne.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Seneste indlæg
Hvad er JESUS KRISTUS kendt for?
af Jørgen Primdahl
25/01/2022 08:44
Åndelig Føde
af Hanskrist
24/01/2022 23:55
Så er der linet op...
af ABC
24/01/2022 22:09
tegn og begivenheder / beviser på islam
af somo
22/01/2022 16:07
Hvad siger Bibelen om jomfru Maria?
af Jørgen Primdahl
12/01/2022 12:26
Nyheder fra DR
Regeringen klar med 15 initiativer mod j..
25/01/2022 09:04
Boris Johnson blev fejret med kage og sa..
25/01/2022 08:16
Lempelser for selvisolation letter hos s..
25/01/2022 07:43
Australsk krigsskib på vej til Tonga me..
25/01/2022 07:26
Tirsdag byder på lidt af hvert: både s..
25/01/2022 07:11
Nyheder fra Religion.dk
Hvad er gode og onde gerninger ifølge b..
07/12/2021 14:10
Hvorfor lader Gud mennesker blive alvorl..
07/12/2021 09:31
Hvorfor fejrer vi halloween?
19/10/2021 09:00
Er gudforældre en protestantisk eller k..
31/08/2021 12:17
Må præsten selv vælge bibeloversætte..
27/08/2021 07:54