|
0
registrerede
432
gæster og
145
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: fem ting
|
Hej Treram..
Ja, det er et imponerende syn: først lemlæster man små piger og drenge, derefter propper man dem med skrækindjagende anekdoter om guden der holder øje med dem, og vé den der ikke indretter sig efter de leveregler som disse mennesker er blevet proppet med fra fødslen!
Vi ser heldigvis tit mennesker gennemskue islamisk galskab, ja andre former for overnaturlig galskab, hvorefter de selv tar styring med deres liv og altså indretter sig så deres børn ikke udsættes for samme overgreb.
Det er ingenlunde bemærkelsesværdigt at se troende som Somo med så ukritisk et forhold til den suggestion der skal udrydde enhver kritisk informationstilgang, det er tværtimod forventningen. I den forstand er Somo bare en lydig underdanig troende, der ligesom trosfæller lever op til forventningen, og reproducerer således mémet der nedarvet ligger i Somos egen selvopfattelse. Det er jo her det smarte for overtroens overlevelse ligger: en kritisk tilgang til selve trosanskuelserne, vil pr. def. implicere et kritisk forhold til selvopfattelsen. Og hvis nogen bare skimter selvkæleriet der jo ligner det rene trosonani, ja så får de samtidig et indblik i det Sisyfosprojekt den troende faktisk er oppe imod – en form for selvransagelse der ikke blot er ødelæggende for selvglæden, men også selve identiteten. M.a.o. skal mange troende derfor til at skabe sig en ny identitetsopfattelse, og det er simpelthen utænkeligt i sociale miljøer, hvor troende hinanden imellem opfører sig som vagthunde.
Få har styrken, træder frem eller skriver egentlige personlige essays, som fx. Salman Rushdie. Den slags har store personlige omkostninger, og ikke kun for dem selv. Islamisk tro, når den er så radikal som vi her ser, minder meget om den kristendom der opfattede det som sin hellige pligt at udradere en hel menneskehed med andre identifikationsmodeller. En gang imellem ser vi hvor langt enkelte muslimer vil gå, for at få den personlige opmærksomhed der så udmønter sig i det martyrium, der imidlertid kun består at eftermælet. Det viser jo lidt om den psyke religionen formår at skabe, når den kommer ind på samme spor som de tidligere kristne. Og lægger man vel mærke til hvad de troendes ”argumenter” består af, ja så er det altid henvisninger til hvad nogen måtte ha’ tænkt, ment og sagt; altså et udtryk for personens egen underdanighed. Der ligger et stort frigørelsesarbejde foran rigtig mange stærkt troende, og jo ældre de blir, desto mindre er sandsynligheden for at de overkommer det. Flere troende synes nærmest udslukt, det er svært at finde en rest af kritisk refleksion der markerer personen bag, deres personlighed er langsomt blevet en part af de trosbekendelser der i årevis har opslugt dem.
Her kunne man så diskutere, og troende i enhver religion bringer flittigt dette argument i anvendelse, om der moralsk set ligger en form for forbrydelse i det at fratage nogen det håb om ”frelse” der grundlæggende ligger i selve troen, også selv om troen manifesterer sig gennem selvbedrag? Her blir diskussionen principiel. For drejer det sig om sandheden, altså at vi må leve med sandheden, da må vi jo også bøje os for argumenter der holder som sandsynliggjorte sande udsagn om dette eller hint, men er det hvad religioner præsenterer og har præsenteret menneskeheden for? Desuden er det, at skærme voksne mennesker fra intellektuelle udfordringer, i frygten for at fratage dem håb, vel det samme som at betragte dem som umodne individer – og tænk her alene på den stoiske selvopfattelse Somo og Hans slås med! Det ville derfor nok være lidt respektløst, at behandle troende mennesker som skøre planter der ikke skal udfordres på de dogmer de selv bygger virkelighedsopfattelse med. Der ligger altså en moralsk pligtetik, i selve det at hævde at noget er sandt – og den er skam en personlige byrde man ikke sådan kan fralægge sig med citater osv.osv., som vi jo har set fra troende her på debatten i snart et årti!
Det er faktisk trist at se Somo fortsætte netop den stil Arne, Hans og andre glade troende rullede sig i, spørgsmålet blir vel til slut, om vi kan forvente os andet fra mennesker, der så åbenlyst ikke stiller større krav til livssynet deres, end hvad de kan bedrive af tro indhyldet i symbolske variationer? ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
