|
2
registrerede Hanskrist, Arne Thomsen
223
gæster og
147
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: PÆDOFILI. Hvor går grænsen?
|
Ohøj dér..
Godt indlæg med kød i samtidstænkning.
Jeg så i går i tv en snak om disse ting, og tænkte, om man mon ikke bare har givet hysteriet et extra kick opover, så snart daginstitutioner flest vil være komplet støvsuget for mænd, der er vel i forvejen ikke for mange tilbage, og hvilken konsekvens vil dette mon få for ungerne? Og nu vil jeg brede mig lidt:
Det er typisk skandinavisk-nordisk tænkning, vel snart europæisk, alias: går nogen over for rødt og blir kørt ned, straffer vi bare lyssignalet...
Der er sket noget med dansk og europæisk politik de sidste 30 år. Snævre regler har gradvist ensrettet samfund med den effekt, at mennesket langsomt har indrettet livet efter en ensidig tankegang – og så undres man ligefrem over tendenserne. Det er som politikere overalt ikke rigtig har noget fornuftigt at bestille, at deres mening har overlevet sig selv gennem en fornuftig udvikling, helt ned i kommunalpolitik overføres angsten for at miste jobbet, hvorfor man enes om de mest vanvittige beslutninger bare for at vise at man laver noget.
I går var der i tv et eksempel på en mand der blev begået uret imod. Han blev frataget sit job og kan nu ikke finde et andet p.a. den politiundersøgelse der hænger ved ham – hvor der er røg, må der tillige ha’ været ild, og sådan en ulykkesfugl vil andre institutioner vel ikke belemres med. Og hvad gør man? Jo, i stedet for politisk at hjælpe manden på alle måder, fx. stå åbent frem og fortælle, at der rent faktisk er sket en fejl og at denne mand er god som ny og derfor straks bør genansættes, ja så lader man manden sejle i sin egen sø. Jamen, hvor er man dog ”politisk korrekt” fra alle sider, hvor er det dog et smukt menneskesyn; mon de selv har lyst til at blive udsat for det?
Nu ved jeg ikke om man ligefrem ka’ tale om pædofili, når man taler om gamle grækeres og romeres forholde til unge mænd, i såfald ser man det i hvert fald med nutidens moralbegreber. Pointen var nok mere, at det altid har været forholdet mellem ret voksne og ganske unge mænd der omtaltes, hvor de voksne mænd jo faktisk fungerede som en slags mentor, hvorved unge skabte sig et vist ry – og omtalen har for det meste været brugt, for at sætte fokus på det homoseksuelle.
Det har fx. været helt almindeligt åbenlyst at give sin beundring til kende overfor mænds skønhed, virilitet og kropslige styrke, derudover var kvinder jo store piger når de blev bortgiftet, dvs. 12-14 år, hvilket for en stor del skyldtes en attråværdig fødedygtighed – som har meget at gøre med en gennemsnitlige levealder, behovet for sunde og raske mænd i fx. armeen, fordi langvarige og store krige gjorde et voldsomt indhug i bestanden. Man ser samme træk i romerriget, hvor visse statsmænd dog åbent ækles ved homoseksualiteten, men dvs. at den nok har været ret udbredt, og her må man jo tænke på hormoner der var udstationeret i årevis, krige der trak ud og legioner med mænd der kun så mænd – når de ikke voldtog kvinderne i byer de overtog eller brændte ned.
De off. badeanstalter omtales ofte som stedet hvor ”man” finder sine partnere. Men samtidig med at den græske filosofi, poesien og ufattelige mængder af forfinede kunstarter annekteres i det romerske imperium, ja så overføres mange skikke jo, det samme gælder for østens mystik, som særlig vækker behag hos forfinede fruer i Rom. Og man gifter sig skam gerne med 12-årige piger, som dog sjældent får børn før lidt senere, og guderne må så vide hvad kutymen har været rundt omkring i små landdistrikter. Det har givet været vigtigt at forædle og videreføre aktiverne gennem unge sunde gener, for sygdomme slog hurtigt en familie ned og efterlod kun adoption som udvej. Så helt unge mødre har faktisk født sig ihjel til langt op i det 19 århundrede, der for unge piger og drenge afhængig af social status, næppe har været en voldsomt bedre levefod.
Man ved desuden en del om hvordan den kristne seksualmoral slog ned for fode med doktriner, som måske endda har en lige linie til nogle af de skikke der i dag vægtes.
Godt nok betragter vi os som vældig frisindede, og nogle mennesker måler måske frisindet efter hvor rød tisseleif så blev i swingerklubben forrige lørdag, men er vi som land i realiteten frisindet?
Den enorme tilstrømning fra islamisk kultur, har vel ikke just højnet niveauet af det seksuelle frisind, der kun langsomt var i blomst op gennem 60’erne og 70’erne, ikke mindst kraft af en voksende viden der som grundlag udvidede sig langt ind i landets folkeskoler. Hensigten vidnede om et stærkt og omfattende behov for at få et tidligt kendskab til seksualiteten som noget ganske normalt, for børn blev hurtigt meget modne, og man ku’ jo ikke sådan tøjle deres drifter med mere af den seksualforskrækkede kristne pose. Behovet viste sig gennem utallige slogans, ”Make love, Not babys” osv.osv., hvilket betød gennemgribende omlægninger af undervisning og snakke overalt om tidlig prævention hos egen eller skolelæger, slåskampe mellem forældre og 14 årige ”kvinder”, og så abortspørgsmålet, som af de moralsk forargede hurtigt blev forkætret som ”nu-får-man-bare-en-abort-generationen”. Helt så enkelt var det nu ikke, men eksempler brugtes helt som nu flittigt. Læg i den forbindelse vel mærke til, hvordan yderliggående religiøse tænkere i dag ytrer sig om kvinder (og mænd) der ønsker abort; der er ingen grænser for deres jesuskærlighed på embryoets vegne – en kærlighed der åbenbart skal presses ned over den ganske verden, for ellers får de det skidt. Også her, finder vi tidens stærkt politiske regression. I stedet for at udvikle og forny sig, vælger man ad politisk vej at afvikle menneskers handlefrihed og kalder det humanisme, sågar kærlighed. Ikke en videre smart tænkning.
Man kunne jo se tidens pornofiksering, som et udtryk for undertrykte behov, et udtryk for en forsnævring i samfundet, belyst i tidens mode og reklamer for et ”godt liv”, ”livskvalitet” o.m.a. i samme dur. Men hva’ ér det egentlig for en kvalitet man ser for sig, ja hvem ska’ udelades af det ”gode” selskab eller proppes ind i det, om de vil eller ej?
Tja, fede mennesker er helt yt, de betragtes nu som syge og tåles ikke i det off. rum, derfor heller ikke på arbejdspladser, og er i øvrigt fra samtlige politikere at betragte som en samfundsomkostning. De tåles kun, hvis de lader sig observere i underholdningsprogrammer der fremføres i et skind af ”sundhedsdokumentarisme”, hvor man så ka’ udfolde følelsesregistret, ækles, ha’ ondt af dem, grine åbenlyst på arbejdspladsen, nøjagtig som man ser det i et Ricky Lake-Show. Så de er faktisk afviklet som seksuelle væsner, om ikke andet må deres seksualitet skjules, så ingen tar anstød af deres eksistens.
De tynde duer heller ikke, de er for magre, og hvem ka’ vel se det seksuelle i en bunke knogler, så de er også syge og en økonomisk belastning for samfundet på lige fod med de fede, og må altså også finde sig i eksponering a la’ ”sundhedsdokumentarismen” hvis de vil ind i det ”gode” selskab.
Rygerne (dem hører jeg så til), ja de mangler helt og fuldstændig ilt i toppen af roen, og ved derfor ikke deres eget vé og vel, og skal også behandles som syge med samme ”privilegier” som de fede og de tynde – det varer ikke længe, inden rygere helt formenes adgang til det off. rum. Indtil da, ku’ vi i stedet for en stjerne (den slags vækker nu engang så ubehagelige minder, og der er nok ikke megen demokratisk signalværdi i helt at fremstille sig som et totalitært regime), så politisk ku’ man jo beslutte at rygere indtil videre ka’ færdes i det off. rum med et afskrækkende billede på tøjet, så den raske befolkning får chancen for at undgå nikotin på tøjet. Jeg forestiller mig gerne én som Søren Pind stå i spidsen for en sådan republikansk bevægelse for det ’økonomisk fornuftigt indrettet samfund’. .
De fede, tynde og rygerne ka’ så kigge porno i eget hjem til de blegner uden sol, dvs. når de ikke arbejder hjemmefra: ingen hanky-panky i arb.tiden, husk det!
Og hva’ stiller man så endeligt op med de pædofile. Ja Ole, det er jo et godt spørgsmål. Men med den øvrige ensretning af samfundets omvandrende sindbilleder i moderigtige Eu-farver, så går der vel ikke mænne år, før dødsstraffen reelt genindføres. Jeg mener, den nuværende eksklusion fra samfundet er vel strengt taget at betragte som en human afvikling af deres liv?
Men det ér svært, og vi ka’ nok ikke pege på nogen samtid eller noget eksisterende samfund, der har fundet en løsning på den slags – i Irak skød de dem ned, og familien fik kun liget tilbage hvis de betalte for kuglen. I USA fængsler man dem og offentliggør deres billeder så de kan genkendes, sikkert så de kan slås ihjel af en fædrelands kærlig og gerne kristen moralist.
Men i dag ka’ vi jo dårligt tåle hinanden, uden at vi stinker af barbersprit og parfume, ja ungerne nærmest hader hinanden ihjel på dårligt engelsk, hvis nogen ikke er moderigtige i skolegården – dvs. hvis de da ikke brænder skolen ned. Vi stimulerer overalt en separatisme fra det menneskelige, og tåler ikke mennesker der ser eller lugter anderledes, og lader os gerne provokere som var det en menneskeret. Det varer vel ikke længe inden bøsser og lesbiske ska’ gennem møllen, for det var jo så meget bedre i de gode gamle dage. Hykleriske religiøse troende i øst som i vest, gør deres til at få hidset alle op, ja man ku’ næsten unde den slags en time i Oprahs stol, bare som straf...
Set i det lys, synes jeg rigtig nok fremtidsudsigterne ser lidt triste ud, og savner lidt frisindet jeg kendte, tilbage i 70’erne. Ikke at der ikke fandtes fordømmelse og dumhed overalt, men tiden var et godt afsæt imod fordummelsen, hvor mennesket endnu ikke var politisk præsenteret som en økonomisk kalkule. Og det var bestemt ikke fordi økonomien var så storslået på den tid.
Politisk set, kunne man kort sagt lade selve mennesket være i fred. Ja, nogen vil vel kalde det en respekt for selve mennesket som individ, hvorimod nutidens politikere har en tendens til at indskrive alle borgere, helt fra de 3 årige, i små fikse idéer om deres fremtid, som udelukkende omhandler mennesket som økonomisk omsætningsværdi. Børnene pumpes med krav alle steder fra, og er det så mærkeligt de vokser op med et snorlige verdensbillede og at nogle af dem ligner Søren Pind? Jeg vil lige sige, at mine billeder om Søren Pind ikke er så forfærdelige endda, han er bare et nydeligt eksempel på en Ikeakonstruktion.
Det er altså et økonomisk fængsel vi tilbyder hinanden, en tankegang som sandsynligvis kommer til at præge mennesker overalt ud i fremtiden. Man kan sagtens tænke sig noget i retning af, at mennesker der i fremtiden vil flytte udenlands, vil præsenteres for regningen for deres uddannelse, før de får lov til at forlade landet. Vi er såmænd allerede godt i gang med en konkret erhvervsstyring af universiteterne – og jeg vil lige sige, at argumentet for uddannelse altid har været jobs. Og hvad angår afvigelser som pædofili, ja da vil spørgsmålet i det blive: hvordan mindsker man deres omkostninger mest effektivt?
Se, det er jo et synspunkt der favoriserer samfundsinteressen i et nuværende økonomisk perspektiv, men ikke et synspunkt der optimerer fx. forskning der igen ville tilgodese den bedst mulige hjælp til selve de pædofile. For den slags koster knapper, men er altså grundlæggende en politisk beslutning, der bare ville sigte imod en løsning på selve problemet.
Der er så typisk for nutidens politikere, det er nemlig langt fra umuligt at mange fornuftige beslutninger erkendes og anerkendes, men de præsenteres bare ikke fordi de koster penge og en politisk karriere står på spil. Forøvrigt ville hr. og fru Hansen få hele kagen galt i halsen, hvis journalister i tv-avisen pludselig blottede 500 mill. kr. til forskning og behandling af pædofile, sikkert fordi de vil mene, at bæsterne bare skal rådne op på en ø, og de 500 mill. ville bruges meget bedre på hjemmehjælpen osv.osv. Det er disse mennesker, der fastholder tidens politikere: ”hvad der er godt for lille mig, se, dét er den gode politiker – op i røven med fremtiden, jeg har sgu’ da aldrig ligget nogen til last, hvorfor skal fremtidens problemer så lastes på lille mig?”...osv i den dur.
Ja, man ka’ ligefrem undre sig over hvor godhedsprædikanterne er i denne tid, hvorfor jesusvennerne ikke dingler huse ned med krisepakker fra himlen, men hverken jesus eller vennerne skal vel ha’ ørerne i mediemaskinen, eller politikerleden har måske også ramt deres tungebånd?
Nå, inden der går roman i novellen, må man vel hellere slutte af. Men du har fat i et gammelt problem der kræver sit, ja måske der går mænne år inden der kommer en fornuftig løsning, næppe så længe politikere tænker mere på deres karriere end på landets fremtid. Så ingen løsning herfra, kun perspektiver om en selvforkælet generation m/k, der nok kun vil investere i samtalekøkkener og hårlak. Så grænsen for investering i pædofiles fremtid som mennesker uden disse problemer, ja vores børns sikkerhed i det off. rum, den går nok dér, hvor vi selv blir dem der skal betale for værdier som vi ikke primært vil nyde godt af, fordi ting tar sin tid – og vi har kun tid til at spejle os i hinanden, som politisk korrekte mennesker betragtet!
mvh
Simon
|
|
|
|
