annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15537295
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372389
Et andet syn 1980841
Jesu ord 1518425
Åndelig Føde 1465878
Galleri
Rødhus i januar
Hvem er online?
0 registrerede 323 gæster og 303 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: serotonin
Emne: Re: tantra tigeren

Hej Arne.

He he Arne, du skal da ikke holde dig tilbage, også selvom du måske oplever det lidt som "brok" blinker

Hvis dette er dit udgangspunkt:

"Jeg ser ingen anden vej end at gøre sit bedste - og så håbe på at det ikke er alt for forkert"

så tror jeg på at du lever helt i overensstemmelse med din overbevisning her:

"Jeg kan ikke sige hvorfor, men jeg blev fast overbevist om, at jeg skal gøre alt, hvad jeg kan i aktiv kærlighed til verden.
Svigter jeg her, og nøjes med at nyde, så har jeg spildt mit liv!"

Beretningen om "Tempelrensningen" er et meget godt eksempel på det jeg skrev i mit forrige indlæg til dig, Arne. Vi dømmer og fortolker adfærden og tror så på at det vi opfatter/oplever er virkeligheden. Man kan sagtens vælte et bord og smide nogen ud af et tempel uden at være vred.

Hvad der er rigtig og forkert bygger vi mennesker på fortolkninger og domme som er helt i overensstemmelse med det vi tror på. Men det vi tror på er ofte ubevidst, og vi er så overbeviste om at vi har den korrekte opfattelse af hvordan tingene hænger sammen, eller vi er overbeviste om at det vi oplever er sandt. Når vi dømmer og tror på at vores dom er korrekt, så tror vi på at vi kan se helheden. Det vi dømmer er et fragment af helheden, og vores dom er en retfærdiggørelse af det vi tror på ubevidst.

Alle historier om Jesus, ja, alt hvad vi kalder historie, det er billeder i sindet som vores sind fortolker og dømmer så det giver mening udfra hvad vi tror på.

Du skriver:

"For eksempel, når man ser mennesker udnytte og skade andre mennesker, og når man ser mennesker skade deres omgivelser.

Hvad gør "det fuldkomne menneske" da?"

Det "fuldkomne menneske" tilgiver. Det vil sige, det fuldkomne menneske ser blot og dømmer ikke. På den måde åbenbares helheden(kærligheden), og udfra den tilstand kommer der en handling som er til gavn for helheden. Men dømmer du, så afviser du kærligheden og ønsker ikke at se helheden. Det er egoet som konstant dømmer, og i sin arrogance tror egoet på at det ved alt.

Jesus lyttede udelukkende til Gud, og den dom som kommer fra Gud er, at alt i sandheden er uskyldigt, elskeligt og helligt. Helligt betyder hel. Et sind som er helt, ser også en verden som er hel. Et sind som er splittet ser en verden som er fragmenteret.

En god måde at illustrere det på er:

Forestil dig menneskehedens historie som et billede. Dette billede er menneskets bevidsthed. Så snart sindet dømmer begrænses bevidstheden og kun et fragment af billedet kan ses. Eller måske bare tag hvilket som helst billede, og kig så på billedet og se hvad der sker når du dømmer noget på billedet. I det øjeblik du dømmer ser du kun det som du dømmer. Hvis du dømmer en del af billedet ser du kun denne del. Hvis din dom skal være korrekt, så skal den omfatte helheden. Så hvad er rigtigt og hvad er forkert hvis ikke man ser helheden?

Mennesket har forsøgt sig med det vi kalder moral og etik for ligesom at få styr på alt det kaos og konflikt vi oplever i denne verden. Men så længe vores udgangspunkt ikke er helheden, så længe vil intet af det vi gør virke. Hvis vi ønsker at opleve fred, glæde, kærlighed og samhørighed, så er der kun een måde at nærme sig denne oplevelse, og det er ved at erkende, at vi ikke kan se helheden og stoppe med at dømme.

Det vi kalder for intuition, det er i virkeligheden helheden som taler til os og igennem os. Helheden er fuldstændig udenfor vores kontrol. Når du lytter til din intuition slipper du kontrollen og dømmer intet. Din oplevelse af dig selv og verden ændre sig fuldstændig når først kontrollen slippes. Alt sker lige præcist som det skal ske.

Der var en som engang sagde, at den sande visdom er at forstå hvad du kan ændre på og hvad du ikke kan ændre på.

Du skriver:

"Hvordan skal kærligheden til verden og ens medmennsker udmøntes?

Aktiv kærlighed her rummer stor fare for fatale fejltagelser.

Det kunne friste til i stedet at læne sig passivt tilbage med kærlige tanker.

Men det gør "det fuldkomne menneske" efter min mening ikke"

Kærligheden begår ikke fejltagelser, Arne. En fejltagelse efter min opfattelse er at dømme et fragment og tro at man ser helheden.

Som jeg var inde på i mit forrige indlæg, så har mennesket det med at overvurdere handlinger og adfærd. Handlinger og adfærd er en virkning af hvad du føler og tænker. Mange mennesker er imod vold, forurening, krig osv osv, og de går aktivt ind for at stoppe det de er imod. Men de fleste mennesker opdager ikke at de er hykleriske. For i deres sind fordømmer de alle som ikke er med dem i deres sag. De er imod vold. Det er en måde at projicere sindets ubevidste skyldfølelse. Jeg er uskyldig og begår ikke vold. Det er Hitler som er den skyldige. Det er Saddam Hussein som er den skyldige. Det er min nabo som smider skræl på gaden. Det er regeringen i USA som er krigsliderlige. Det er præsterne som er syndige. Det er mine forældre som er skyld i at jeg render rundt og voldtager kvinder og børn. Det er samfundets skyld. Det er muslimernes skyld. Det er de kristne skyld. Det er egoets skyld. Det er Guds skyld. Det er din skyld. Det er min skyld. Skyld, skyld, skyld og skyld.

Sådan er menneskets verden. Den afspejler sindets tro på at det har syndet og er skyldig og fortjener straf.

Jesus og Buddha er symboler på det rette-sind hvor ideen om synd og skyld blot ses som en tåbelig ide som intet har at gøre med virkeligheden som Gud skaber den. At nærme sig det rette-sind kræver at alle ens domme bliver erkendt som falske. Når noget oprigtigt ses som falsk, så er det meget nemt at give slip på det.

Så det "fuldkomne menneske" lytter intuitivt til Gud, lader Guds kærlighed strømme igennem ens sind, og dømmer intet. Hvordan verden dømmer ens handlinger er fuldstændig ligegyldigt fra dette perspektiv.

Alt er så enkelt når vi stopper med at dømme, Arne. Så ved du altid hvad der er rigtig og forkert. Så ved du hvem du er og hvem din broder og søster er. Så ved du at Gud altid er hos dig og elsker dig fuldstændig ubetinget. Så ved du at du elsker dine brødre og søstre uden undtagelse. For de er i sandheden alle smukke engle i dit sind. Og når du ser dem som de i sandheden er, så kan du ikke længere dømme dem.

Kærlighed er ikke en passiv tilstand, Arne. Kærligheden udvider sig konstant, det er indbegrebet af skabelse. Men den er altid hel. Frygt er en passiv tilstand, for den er baseret på et ønske om at begrænse kærligheden, og ikke udvide den.

Vi gør vores bedste, ik smiler

Kærligst Jan.
Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af Anonym
28/03/2024 21:24
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Verdens glemte konflikt: FN-opfordring o..
29/03/2024 01:28
Stormen Nelson raser flere steder i Euro..
29/03/2024 00:31
Israelsk militær: Højtstående Hamas-m..
29/03/2024 00:25
Pavens tætpakkede påskeprogram: Vasker..
28/03/2024 23:53
Instruktør bag 'Oppenheimer' bliver rid..
28/03/2024 21:53
Nyheder fra Religion.dk