|
0
registrerede
137
gæster og
27
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: tantra tigeren
|
Hey Jan,,, det bliver ikke et fyldestgørende svar, kun lige vil jeg påpege et forhold eller to.
Din brug af egoet er useriøst og har intet med psykiatriens, den vestlige videnskabelige psykologis brug af dette teoretiske term eller begreb. Så jeg køber ikke din og de nyreligiøses (teosoffernes) tale om egoet, den holder ikke.
Det syndige menneske er blevet erstattet af egoet hos jer, og som de indremissionske kunne tale i timervis om det syndige menneske, så kan I nyreligiøse tale i timervis, årevis, ja I kan skrive en million millard sider fortænkt sludder og filosofi blot man giver jer stikordet ego, og det vælter ud af jer med forbandelser om menneskets duelighed og dygtighedsstruktur egoet, kernen i vores bevidste personlighedsstruktur der har lært at forstå sig på sine omgivelser og de krav der forventes eller stilles herfra og på sig selv, sine drifter og behov.
Hvorfor er egoet (modet til at tænke selv og kritisk (Descartes og Kant's dannelsesideal)), mennesket og personligheden, så ringe (syndigt må det være) i jeres øjne?? I praler da ellers af at opfattelsen af at mennesket er syndigt skulle være forsvundet hos jer, men jeg skal da lige love for at der drives hetz imod egoet, mennesket og personligheden. Dette er stik modsat alt vi finder i forbindelse med Jesus i Nye Testamente. Jeg elsker folks ego og unikke individualitet og personlighed, denne forskellighed, diversitet og mangfoldighed og spraglethed der aldrig skal udslettes af noget alment eller abstrakt eller overvældes eller overløbes af noget guddommeligt. Kristendommens særkende er Guds ja til dette menneske, derfor er kristendommen så forskelligt fra østens religiøse retninger som vi kender i dag i teosofisk form som new age, hvor EKIM er en af de utallige afskygninger deraf.
I nyreligiøse har valgt jeres sludder om egoet ud fra østens religiøse ideale verdensbillede, om altet, Gud og kærlighed (som noget abstrakt hvilket det ikke er hos Jesus eller i kristendommen) og selvet's forhold til kosmos, atman til brahman. Heroverfor har jeg droppet et religiøst metafysisk verdensbillede og istedet for interesseret mig for de videnskabelige verdensbilleder indenfor psykiatri og psykologi og psykoanalysen, Freud og Jung og Erikson mfl. og Winniecott, Bowlby, Stern, Schore og Fonagy alt det der peger frem mod neuroaffektive udviklingspsykologi, hvor vi har Susan Hart i danmark som fremragende formidler.
Hvis man skal udtale sig om egoet som I nyreligiøse teosoffer i dag gør det, kræver det at man sluger jeres religiøse metafysiske verdensbillede og det kan jeg ikke med, derfor står jeg af når du udtaler og skriver om egoet, dogmatiserer om egoet og går amok i dine egobeskrivelser og jeg tænker i stedet for på hvilken forbandelse finder vi ikke her af mennesket, nøjagtig som de hellige der forbander det syndige menneske, der er ingen forskel. I siger nøjagtig det samme.
Din og jer nyreligiøse amatørpsykologers tale om egoet som en umoden infantil grænsepsykotisk projektionsmekanisme godtar jeg ikke, egoet er netop defineret som den personlighedens struktur der gør en ende på disse forhold. Som født på landet og haft en stor del af min opvækst i tilknytning til landbrug og så senere omkring konfirmationsalderen hvor min far bliver murermester at komme med ind over byggeriet, har jeg aldrig haft projektionstilbøjeligheder at slås med. Folk i disse stænder projicerer ikke, for det gør man ikke når man bruger hænderne fra morgen til aften, enten direkte eller med værktøj i hånden. Arbejder og hændernes brug medfører den nødvendige proportionalitet i bevidstheden der gør at vi ikke hverken idealiserer om virkeligheden eller laver et hav af projektioner om vores omgivelser. Psykisk syge og projektioner skyldes at kroppen (især hænderne) ikke er inddraget i personens liv, hvorved al energi stiger til hovedet på folk, og de bliver sindslige, rene bevidstheder eller ånder, uden krop og hænder og ben og fødder, uden sund, kernesund stabiliserende interaktion med omgivelserne, den konkrete fysiske virkelighed, der giver jordforbindelse og de rette proportioner i bevidsthedslivet. Den psykologi (dialektisk materialisme) vi skylder Marxismen mangler i ekim og i new age.
Din tale om sindet som et metafysisk slaraffenland godtar jeg ej heller (sindet er kropsligt (er et legeme) fysiologi og hjernekemi spiller afgørende ind og sindet har derfor sine begrænsninger og stærke grænser, er altså konkret, og har skift/forandringer og ophør, brud (virkeligheden bryder ind og byder sig til som begivenheder hvor vi kastes ud af vores sind (det ekimske barnlige modersind, som vi ikke pga seperationsangst kan klynge os til hele livet)), og nye begyndelser og skabelser, eller udkast kommer til, altså sindet er ikke en uendelig sikker substans vi kan rejse rundt i, holde badeferie i og boltre os i som vi lyster, isåfald er vi grænsepsykotiske (kort og godt sindet er ikke en evig sikker substans vi skal gemme os selv i, dette er demens og depression,, og det er her jeg siger at frygt er det bedste middel til at ophæve denne barnlige indstilling til tilværelsen også derfor Heidegger behandler frygt i sin eksistentialontologi)
og ligeledes din tale om kærligheden der er abstrakt godtar jeg selvfølgelig ikke da kristendommen er verdenskendt for at afvise dette forhold og påstå at kærligheden er konkret (derfor er kristendommens kærlighedens religion per se fordi den ikke abstrahere og gør kærligheden upersonlig). Og det siger sig selv jeg ikke gør dette, da jeg på en ene side er naturvidenskabelig orienteret såvidt psykiatri og psykologien og på den anden side er jeg kristen eksistentialistisk tænker der er gået stik imod østens religiøse verdensbillede, hvor vi i vest har Kristus som det nye jeg-legeme (ukrænkelige suveræne konkrete personlighed og unikke enestående menneske) eller moderne menneske i verden, hvor man altså tænker konkret om mennesket og ikke abstrakt, hvor mennesket bekræftes og bestyrkes. Så jeg har som Jesus intet had til mennesket eller egoet, for nøjagtig i Jesus giver Gud sit ja til mennesket og stiller sig på vores side imod jeres religiøse abstrakte ideer om kærligheden og mennesket.
Det er meget vigtig at forstå at kontinental europæisk filosofi og teologi (kristen eksistentialisme) er radikalt anderledes og forskelligt fra østens religiøse livsopfattelse som vi møder dette her i vesten via new age og EKIM fx. Og her står vi to på hver vores side.
Men til trods herfor er jeg bidt af yoga og meditation, mindfullness og dybdeafspændingsøvelser der fremmer flow og interaktionen mellem højre og venstre hjernehalvdel. Jeg går ikke af vejen for noget, selv ikke tantra om jeg bare havde en Hun-Tiger i reden. Og jeg læser også gerne i EKIM bogen når jeg står overfor den. Men jeg er ikke ukritisk bruger af disse strømninger, jeg er og bliver en moderne vesterlænding med min fulde forstands brug der eksperimenterer, analyserer og kritisk bruger disse metoder og terapier og reviderer dem konstant og kontekster og implementerer dem i naturvidenskabelig konstruktiv retning og ikke religiøs retning. Jeg og vi vesterlændinger mener der skal kunne føres bevis via eksperimenter der gentages og godtgør, tydeligt viser, at der er noget om snakken, tydeligt viser om disse metoder har en positiv konkret virkning vi mennesker kan have gavn af.
Du skriver Jan:
Jesus er ligeglad med om du kender til menneskets historie om ham. Det eneste han interessere sig for er, at han elsker dig og altid vil vejlede dig når du er bange og fortvivlet og beder ham om hjælp. Han er der altid i dit sind og opmuntre dig når du bliver træt og udmattet.
Jeg bliver knust når jeg læser magen til vrøvl. Af flere grunde,, for det første fordi "EKIM Jesus taler/siger" om noget er menneskets historie om ham, endda pure opdigt. Urevangeliet ligeså, et falsum, som EKIM Jesus der taler også er pure tankeopspind fra en person der er vokset op i Christian Science, hvorfor jeg også første gang jeg læste EKIM udbrød, jamen det er jo ren plagiat af Christian Science, som jeg kender særdeles godt.
Du kan da ikke udtale dig om Jesus hvis du ikke kender historien om Jesus, Jesus er jo ikke sådan et fantasifoster som du gør ham til, hvor du både kan sige alt om ham og lade ham sige alt. Inkarnationsbegivenheden som den opstandelsesbegivenhed Jesus Kristus den er, har intet at gøre med at nu har man Jesus her og der og alle vegne som en hyggelig nisse engel eller fantasifoster man i enhver situation kan trøste sig med. Hvorfor ikke interessere dig for hvad opstandelsesbegivenheden Kristus ind i verden betyder og hvordan dette tog sig ud som en politisk revolutionær bevægelse der mangedoblede menneskets intelligens (historien om Helligånden) men sgu da ikke øgede menneskets religiøsitet og overtro.
Hvis du Jan eller Michael konstant vil tage patent på ham Jesus, hvorfor helvede studerer I så ikke teologi eller kristendom før I begynder jeres omdigtninger og frie fantasihistorier. Moderne mennesker er gået amok i fri digtning om Jesus og kristendom.
Åh kære Gud tak fordi der findes højere læreranstalter og Universiteter i dette land, ellers tror jeg at jeg begik selvmord, hvis jeg skulle være overladt til Thomas's urevangelie, Esthers og Jans EKIM Jesus historier og Michaels udlægning af og forståelse af Jesus. Hvis man er så interesseret i digt og fantasi og ja projektioner, for det er vel i sidste ende noget man projicere ud i den Jesus man har hørt om via kristendommen, så skulle man skrive romaner og noveller og eventyr og digte i stedet for. Netop EKIM folket har ikke styr på projektionsmekanismerne. I projicerer jo netop jeres egne personlige indre ønske og fantasiforestillinger ud i Jesus. Jeg har ikke noget imod fantasifoster og arketyper og ånder og skytsånder eller engle, men for pokker hvorfor skal disse vores evner for forestilling og fantasi dog gå ud over Jesus Kristus, ham der gik dernede i mellemøsten for 2000 år siden., så vi ikke gider interesserer os for det Guds Rige og den Guds ånd og virkekraft han uløseligt bandt til sin egen person, liv, mission og værk og skæbne (død).
Jeg bliver tosset af at folk vil kloge i noget de ikke gider studere og undersøge. Men hvor de vælge den dovne løsning, lad os fantasere om det her i stedet for. Dette er åndelig dovenskab så det basker.
Hvis man har noget på hjertet man gerne vil sige og frem med, så skal man sgu da ikke misbruge Jesus som en taknemlig figur man kan hænge alt muligt op på, som du gør Jan og som Michael og Thomas gør.
Er man vild, ja ellevild med Jesus, så studer dog det man ved om ham og den bevægelse der opstod omkring hans person, nemlig kristendommen, der har en bekendelse Jesus der er Kristus Guds levende Søn. Hvad vil det sige at have denne bekendelse til en bestemt historisk mand.
Mange kærlige hilsner HansKrist.
Jeg håber jeg lever op til RoseMaries debat etik:
Forstår du at ydmyghed ikke er at underkende den anden ... men heller ikke sig selv. Det er epørgsmål om, at komme som, man er ... og lade "de andre" komme, som DE er ... Lægge det hele sammen ... og tage stilling ... derudfra
Findes i sin helhed her:
Tja ... Jeg hilser den VELKOMMEN ... Ydmyghed er vejen til samarbejde ...visdom og visdom og respekt for noget, der ligger ud over en SELV ... og dét er STÆRKT, dét er KRAFT, dét er LIDENSKAB ... så det batter, H.K.H., en vej mod andre MENNESKER
Forstår du at ydmyghed ikke er at underkende den anden ... men heller ikke sig selv. Det er epørgsmål om, at komme som, man er ... og lade "de andre" komme, som DE er ... Lægge det hele sammen ... og tage stilling ... derudfra
Ingen forudindfattede antipatier ... og det er det sværeste og næsten umenneskeligt
Hvorfor ikke acceptere, at man ikke selv rummer sandheden og løsningen på alt? Intet går jo fra os, der er blot mulighed for, at noget lægges til ... og at det hele bliver større. Er det da ikke værd at ta' med sig i livet? At livet bliver større?
Det ovenfor skal ses i lyset af at det er den samme RoseMarie der skriver følgende:
Lidenskab kan også være dannelse ... For mig betyder dannelse et bevidstgjort valg på baggrund af viden og erfaring. Det har intet at gøre med en bestemt form for opførsel og fremtræden.
Disse 2 kriterier skal lægge til grund for en vurdering af om jeg debat etisk er ude på et skråplan her med mit indlæg til dig Jan.
|
|
|
|
