|
0
registrerede
418
gæster og
59
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: VERDENSBORGER - LOKALBORGER
|
Hej Treram.
Ja, for mig er der ingen tvivl.
Jeg vil være verdensborger.
Men jeg mener ikke det indebærer dét, du skriver: at man så skal "gå ind for" alverdens menneskelige foreteelser.
For mig er der stor forskel på at anerkende og at respektere andre menneskers måde at opfatte tilværelsen på, og samtidig dermed (som jeg skrev) at søge større dybde og klarhed i egen livsopfattelse - og så det, du skriver: at man som verdensborger skulle "gå ind for" andres idéer og visioner.
Det at kunne se fordomsfrit på andres måde at leve på, det kræver, mener jeg, at man selv står solidt på sit eget fundament, for ellers tror jeg ikke, man kan have psykisk "overskud" til at se uhildet på andres livsstil.
Tag nu f.eks. ateister og religiøse.
De fleste religiøse er betaget af visionen om en (vel mere eller mindre primitiv) Gud til hvem, de retter deres bønner, mens ateisten vel alene støtter sig til naturlovene (så vidt vi kender dem) samt håbet om et gunstigt udfald af "tilfældighedernes spil" (korriger mig, hvis du er uenig angående ateismen her).
Set fra mit standpunkt, som er idéen om verdens sande væren og den mulige sandhed bag denne væren (dårligt udtrykt, men kan ikke bedre) kan jeg da udmærket anerkende og respektere, at ateisten ikke spilder kræfter på bønner, men i stedet gør hvad han/hun kan ved hjælp af fornuften og så i øvrigt alene derudover har håbet om et heldigt udfald af tilfældighedernes spil.
Men jeg kan da lige så vel respektere og anerkende, at andre mennesker lever med forestillingen om en eller anden guddommelig magt, som de beder til.
Hvis derfor nogle vender sig mod deres Gud, andre håber på held, nogle går ind for, hvad de mener er en guddommelig lov, og andre går ind for frihed, lighed og demokrati, og atter andre måske går ind for meritokrati i forskellige varianter, så vil jeg da fuldt ud anerkende og respektere det - samtidig med at jeg står fast på, og værner om, retten til mine egne idéer.
Det betyder for mig - her i Danmark - at muslimer gerne må gå med tørklæder, jøder med kalotter, katolske nonner med deres hovedbeklædning, nudister splitternøgne, og at muslimer gene må bygge moskeer, at de kristne må have kirke (uden statens indblanding), ateister synlige samlingssteder osv.
Det betyder også, at jeg kan opleve glæde i en ortodoks kristen gudstjeneste, hvor Helligåndens nærvær fornemmes, i en "klassisk" dansk gudstjeneste, i et religionsfrit konstruktivt politisk møde osv.
Og det betyder også, at jeg bekymrer mig om, at vi mennesker slider på denne klode ca. en tredjedel mere, end den kan holde til - og hvor vi i Danmark er nogle af de værste.
Og selvfølgelig betyder det også, at jeg bekymrer mig om de milliarder af mennesker, der helt unødvendigt lever i dyb og fortvivlende nød.
Endelig betyder det jo også, at jeg enerkender og respekterer de moderne "stammefolk" - "bliv væk fra vort kvarter" - så længe de ikke pådutter andre dén holdning.
Det er så nogenlunde dén form for at være verdensborger, jeg synes, det er værd at stræbe efter.
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
