|
1
registreret
(1 usynlig),
79
gæster og
150
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Det lærte jeg af at rejse.
|
Hver gang jeg vender tilbage fra en rejse til et uland eller fra et besøg i en væsensforskellig kultur, og jeg oplever den hjemlige debat, får jeg en voldsom lyst til at råbe; Hvad fanden har I gang i? Tror I, at I er verdens navle? Men kan man dybest set bebrejde mennesker, at de er snæversynede og at deres interesser ikke rækker ud over deres egen andegårdstilværelse?
Det kan man vel ikke, for man kan jo ikke forpligte mennesker ud over deres evner, og hos mange rækker evnerne altså ikke til at se verden i en større sammenhæng. Deres personlige forhold fylder hele deres interessesfære, og resten af verden bliver blot et fantasibillede, baseret på hvad de tror om den, og fantasier har jo sjældent relation til virkelighedens verden.
Mine følelser er fremragende beskrevet af Antoine de Saint-Exupery i hans bog "Den lille Prins", som giver alverdens filosoffer og teologer baghjul i menneskeforståelse. Den lille prins rejser fra asteroide til asteroide, som hver har en enkelt beboer, der lever i den tro, at hvad der gælder i hans verden, gælder i hele universet. Hans forsøg på at åbne deres øjne for virkeligheden preller fuldstændigt af på dem. De vil ikke vide noget om verden udenfor deres asteroide, og den lille prins må hovedrystende rejse videre i sin søgen efter en bedre forståelse af verden.
Mennesker, der kender og elsker denne bog, vil forstå min manglende lyst til at lytte til snæversynede kævlerier, selvoptagede pralerier, goldt ordkløveri, moralsk indignation og den fjendtlighed man møder, når man som den lille prins stiller kritiske spørgsmål til menneskers fantasi om verdens beskaffenhed.
De selvoptagede vil ikke forstå en brik af, hvad jeg taler om. 
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
