|
0
registrerede
373
gæster og
31
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Klima, mod og kirkens synlighed
|
Hej Anne. (måske et meget tørt indlæg, men sådan er jeg - meget tør  )
Jeg tror, at man skal anlægge en mere nuanceret betragtning. Jeg er godt klar over, at der er en debat fremme i tiden om at adskille kirken fra staten, at afskaffe bøn og kristendomsundervisning i skolen og at ligestille alle religioner. Hermed mener man fra sekulær side, at Gud er afskaffet og at alle de religiøse vrøvlehoveder skal have lige ret til at være her uanset hvad de tror på. Religionsfrihed er en ren og skær sekulær foreteelse.
Nogle ateister hævder, at ateisme (at tro, at der ikke er nogen Gud) ikke er en trosform, men derimod et oprindeligt grundlag for menneskets tænkning, men dette er ikke i overensstemmelse med de historiske kendsgerninger. Mennesket har altid troet på et eller andet. Måske mennesket, da det blev opmærksomt på sig selv, undrede sig over hvad livet egentlig var for en størrelse og derfor opfandt utallige forklaringer.
I middelalderen var hele den europæiske bevidsthed kristen, der fandtes stort set intet uden for denne opfattelse andet end nogle få filosoffer og fritænkere. Kristendommen og dens Gud var så virkelig for den tids mennesker, at da halvdelen af Europas befolkning blev udslettet af den sorte pest, så gav man Gud og præsteskabet skylden. Den moderne ateisme er af forholdsvis ny dato og man glemmer at dens ikoner, som f.eks. menneskerettighederne, bygger helt og holdent på et kristent menneskesyn.
I grundloven står der at den danske folkekirke er den evangelisk-lutherske og denne er en del af vores historie og en væsentlig del af vores identitet som danskere. Jeg finder intet forkert ved, at børn i skolen lærer kristendomskundskab eller at de bliver døbt og konfirmeret. Man kan da ikke som kristen mene, at f.eks. Islam er lige så rigtig som kristendommen, så er man da blevet totalt udvandet og holdningsløs. Det er op til det sekulære samfund om det vil praktisere religionslighed, ikke til kirken, dens opgave er at være hvad den er.
Den megen islamofobi hidrører mest af alt fra en manglende egenidentitet og vores kristne historie er en væsentlig del af vores identitet. Mange mennesker går i kirke af og til, det er dem man kalder kulturkristne. Min familie hører til dem og de går i kirke en gang imellem og læser juleevangeliet hver juleaften.
Udvandingen af vores egen identitet udgør en reel fare for vores samfund. Gennem de sidste tyve år har vi tilladt en kolossal indvandring af mennesker med en islamisk baggrund. Disse menneskers sammenhold er meget stærkt, idet de bliver indoktrineret i et bestemt tankesæt lige fra barndommen og de har aldrig nogensinde tænkt sig at blive integreret i vores samfund. Jeg agiterer ikke for racisme, jeg er sikker på at muslimerne er mere racistiske end vi er. Jeg opfordrer til at bruge den sunde fornuft ellers går det os, som det gik filistrene. (1)
Jeg synes ikke, at vi skal afskaffe søndagsgudstjenesten. Det er fint at holde traditionerne i hævd og indholdet i denne gudstjeneste ville så først og fremmest være indholdet af præstens prædiken. Hvis denne prædiken er indholdsløs og charmeforladt så er det fordi præsten selv har mistet modet og så skulle hun måske finde sig et andet job. Så man må forlange af præsten, at hun kan prædike så folk hopper i stolene.
Til gengæld synes jeg heller ikke at søndagsgudstjenesten skal stå alene. Hvis man vil have kristendommen til at spille en aktiv rolle i folks dagligdag, så kunne man passende inddrage menigheden i alle de aktiviteter, som du opremser. Det ene behøver ikke, at udelukke det andet. Det ville også give folk en anden indgang end en højtidelig gudstjeneste. Jeg formoder at du, når du bliver præst, får mulighed for at sætte mange sådanne aktiviteter i gang.
(1) I tolvhundredetallet f.Kr. udslettede naturkatastrofer og et fremvæltende nyt folkeslag, dorerne, den Mykenske kultur (som bland andet beskrives i Illiaden og Odysseen). Resultatet blev de mørke århundreder i græsk historie fra 1200 – 800 f. Kr. og resterne af denne kultur, som også havde bredt sig udover hele det græske ørige, udvandrede til mellemøsten. Nogle af dem slog sig ned i Palæstina og vi kender dem som filistrene fra Biblen. De var israelitternes væsentligste fjender i perioden før dannelsen af kongeriget Israel.
Disse filistre havde helt deres egen kultur og kunst og ikke mindst havde de jernvåben i modsætning til de gængse kobbervåben. Deres egenart kendetegnede dem som folk og gjorde dem stærke.
Men i de efterfølgende århundrede bosatte utallige andre folkeslag sig i deres byer og efterhånden mistede deres kultur sine stærke kendetegn og blev helt udvandet. I dag findes der kun arkæologiske rester af filistrene, som folk er de helt ophørt med at eksistere.
Som modsætning kan man betragte jøderne, der ligesom muslimerne har et meget stærkt sammenhold og som har formået at bevare deres kulturelle egenart i tusinder af år. De eksisterer stadig som folk den dag i dag. Så jeg mener, at vi, i stedet for at udvande vore værdier som danskere, bør fremhæve dem og fastholde dem.
Jeg kan for øvrigt ikke lade være med at spekulere over hvilken rolle julemanden spiller i kirkens julearrangementer.
|
|
|
|
