|
1
registreret
(1 usynlig),
403
gæster og
54
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: Klima, mod og kirkens synlighed
|
Kære Treram.
Selvfølgelig har alle lige ret til jorden, men den tilhører os ikke, vi har den kun til låns, mens vi er her, når vi slipper træskoene, mister vi også retten.
Men det står enhver frit til at gøre en indsats mens vi er her, til at tjene nok til at købe en lille bid af jorden. Du kunne jo investere i et stykke regnskov for små penge, og dermed tjene klimaet, dette står jo enhver frit.
Jeg er enig med dig i det citerede stykke. Vi behøver ikke at gå så vidt, at vi afskaffer ejendomsretten til jord, som Michael er inde på. Vi har i forvejen en så omfattende regulering af ejendomsretten til jorden, at samfundsinteresser i rigt mål bliver tilgodeset.
Undertiden har jeg siddet på traktoren og funderet over ejerskabet til Gammelmark, som jeg nu i 48 år har haft skøde på. Den første ejer hed Iens Bentsen, og han grundlagde gården i slutningen af 1700-tallet. Det skete på landsbyen Hallundbæk’s fællesjord, som man kaldte Gamle-Marken; deraf navnet.
Han byggede sig en trelænget gård og fik i den anledning bygningshjælp fra ’Den Høikongelige Kasse’, der stillede statsmidler til rådighed for de landboreformer, der gik ud på at gøre bønderne til selvejere i stedet for at være fæstebønder, der levede i de små landsbyfællesskaber.
I løbet af den første sommer dyrkede Iens Bentsen en tønde land hede op, og det gjorde han med sit studeforspand. En tønde land er 5.719 m2, hvilket er stort set det samme som en fodboldbane. En moderne traktor med femfuret vendeplov kan pløje dette areal på ti-tolv minutter.
Efter Iens Bentsen har gården været drevet af skiftende ejere, og de har gennem møjsommeligt og slidsomt arbejde bragt jorden i kultur. Men de er for længst døde og borte. Nu er det så mig, der er ejeren, men når jeg – som du skriver – slipper træskoene, mister også jeg retten.
Derfor har jeg ofte tænkt, at det i grunden ikke er mig, der har ejendomsretten. Det er snarere omvendt. Det er Gammelmark, der har ejet de skiftende ejere, der så at sige kun har haft denne jord til låns. Og hvis man er vokset op i bondealmuen, har man fra barnsben fået indpodet, at dette indebærer en forpligtelse.
Det kan man godt sidde og filosofere lidt over, når man sidder og kigger hen ad plovfuren, medens man bestræber sig på at udføre pløjearbejdet så godt som muligt.
I dag er Gammelmark ikke længer et landbrug, idet vi har ladet en fredskovsdeklaration tinglyse på den samlede ejendom. Dette har vi naturligvis primært gjort, fordi vi ønsker, at Gammelmark skal være skov, men sekundært føler vi, at vi medvirker til at få absorberet CO2, samt at vi gennem reglerne i naturbeskyttelsesloven er med til at stille naturen til rådighed for dem, der ønsker at færdes i skoven og opleve det, som vi selv holder så meget af.
Med venlig hilsen
Kristian
|
|
|
|
