|
0
registrerede
348
gæster og
27
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: Klima, mod og kirkens synlighed
|
Det er rigtigt, at det ikke kun handler om CO2 udslip, men om måden vi lever på, individuelt og samfundsmæssigt. Nu er jeg ikke nogen ørn til ham Marx, men jeg mener, at der er meget udslip fra kapitalismen i sig selv; et udslip, der forurener qua den livsholdning, den slipper ud eller undlader at forholde sig til (jf. Tillichs begreb om "den glemte dimension").
Nu er meget af samfundspolitikken de sidste 40 år gået op i velfærdsstat. Måske man skulle se på, hvad denne velfærd gør ved vores mentalitet.
Det er blot et par løse tanker, jeg i virkeligheden ikke ved så meget om, hvis man skulle komme med en reel analyse af vores bestående system.
Mht. den passion jeg forsøgte at lægge over denne økumeniske gudstjeneste (gad vide hvad den har kostet i danske kroner?), er jeg gået et skridt videre ift at spørge, hvad de mange søndagsgudstjenester rundt om i landet gavner? Jeg leger med tanken om at kvitte de mange gudstjenester, der på mange måder bare er et skuespil og i stedet lave nogle mere alternative former for fællesskab om Gud. Det kunne f.eks. være "Bøn og sang for verden og de nære relationer" (som i øjeblikket kører ude ved mig), det kunne være nogle økumeniske gudstjenester med relevante temaer, hvor folk møder op, fordi de virkelig ønsker at deltage og samles om noget, der vedrører ikke bare deres egen eksistens, men derimod den verden og den jord, som de står i relation til. Der kunne også være kristne mødesteder med mulighed for fordybelse, fællesspisning, nadver, forkyndelse af Ordet, bibliodrama, kreativt værksted, korsang, hjælpeprojekter (f.eks. gadebørn, hjemløse, prostituerede), sjælesorg/terapi osv.
Men spørgsmålet er, om man svigter evangeliet, for er der ikke noget rigtigt i det Tillich siger (i Systematic Theologi vol. II), at kristendommen begynder i begivenheden, Kristus, jfr. Peters bekendelse, og at kristendommen lever i og med, at vi bekender, at Jesus er Kristus, at vi ikke kun tror det som en historisk begivenhed, men også receperer i det? At selve vidnesbyrdet om Kristus er kirkens fundament?
En ændring i selve gudstjeneste-traditionen må ikke svigte evangeliet, dvs. budskabet/vidnesbyrdet om den ny virkelighed, Kristus, den ny æon, og det gælder ligeledes den traditionelle gudstjeneste.
Der er dem, der mener, at evangeliet skal forkyndes hver søndag, og, at det egentlig er ret ligemeget, om jeg eller andre folk føler noget særligt under en god dansk højmesse, for der er både magi og symboler til stede uanset hvad. Og det er på sin vis også rigtigt. I gudstjenesten skabes et rum, hvor der kan tales om Gud, og hvor Gud kan få lov til at tale uden, at det nødvendigvis er et problem, fordi det strider mod vores sunde fornuft. Men det er ikke svar nok på, om den traditionelle gudstjeneste rundt om i landets mange kirke i virkeligheden gavner og opbygger som vidnesbyrd om Jesus Kristus..
Den danske folkekirkelige gudstjeneste har siden reformationen og Confessio Augustana (http://da.wikipedia.org/wiki/Confessio_Augustana) betonet gudstjenesten ud fra tre elementer: Ordets forkyndelse, dåb og nadver. Kirken er som sådan slet ikke folkets kirke, men derimod statens, og så kan man spørge, hvilket forhold staten i dag har til Ordet, dåben og nadveren, ja, om der overhovedet er et forhold?
Der er i hvert fald noget, der ikke hænger sammen.
Mvh
Anne
|
|
|
|
