annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 3657741
Et andet syn 1134965
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 869396
Jesu ord 787374
Spirituel omsorg 755429
Galleri
Heart Brain problematikker
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 128 gæster og 16 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: GRÅDIGHEDENS KATASTROFEKURS

Hej treram!

Der har indsneget sig en lille fejl i din udmærkede replik til Arne. Du skriver:

Citat:
" ... i de fleste muslimske lande føder kvinder betydeligt flere end det gennemsnit på 1,9 barn pr. kvinde der skal til for at opretholde det nuværende niveau."


Det fertilitetsniveau der skal til for at en befolkning hverken forøges eller formindskes kaldes vedligeholdelsesniveauet. Dette niveau er under alle omstændigheder højere end 2,0. Hvor meget højere afhænger af faktorer som børnedødelighed, sterilitet og bevidst fravalg af børn.

I de industrialiserede lande ligger vedligeholdelsesniveauet omkring 2,1 - 2,2. I udviklingslandene betydeligt højere, ofte så højt som 6.

Tallet du anfører - 1,9 - er identisk med det danske fertilitetsniveau i 2006, altså en svagt vigende befolkning.
Fertiliteten har været stigende i Danmark de senere år. I 2003 var den 1,76 mod 1,72 året før. En del af stigningen skyldes indvandring fra islamiske og andre kulturer der traditionelt har et langt højere fertilitetsniveau end det danske.

I europæisk sammenhæng er det danske niveau relativt højt. Landene i Nordeuropa plus Frankrig har højere fertilitet end de sydlige og østlige lande i Europa. I 2002 lå Irland højst med en samlet fertilitet på 2,00 barn pr. kvinde, mens Tjekkiet lå lavest med 1,17 børn pr. kvinde.

Endvidere hævder du:

Citat:
"Jeg forstår ikke at det ikke er et punkt i klimadebatten, fordi overbefolkningen jo er med til at skabe dårligere forhold for alle, med et escalerende forbrug af alle natur reserverne, så man en skønne dag får mangler på mange områder, der kan være livstruende for dem der lever på den tid."


Du har sikkert ret i at sammenhængen mellem overbefolkning og klima ikke indgår blandt de væsentligste punkter i klimadebatten.

Grunden kunne jo tænkes at være, at den nærmest eksplosive befolkningstilvækst vi har oplevet i jordens befolkning siden omkring 1950 formentlig vil ophøre omkring 2050.

Stigningen i antallet af mennesker skyldes primært, at dødeligheden på kloden er faldet dramatisk på grund af bedre adgang til fødevarer, effektiv medicin og rent vand samt bedre kloakering.

Derimod skyldes stigningen ikke, at befolkningerne i u-landene får flere og flere børn. I begyndelsen af 1950erne fik en kvinde i u-landene i gennemsnit over 6 børn - i dag får hun godt 3.

Stigningen skyldes ikke, at "mennesker pludselig er begyndt at formere sig som kaniner, men at de endelig er holdt op med at dø som fluer," som en FN konsulent lidt skarpt udtrykte det.

Historisk kender vi denne udvikling i i-landene som "den demografiske transition". Først faldt dødsraten som følge af bedre levevilkår, medicin og sanitet. Derefter faldt fødselsraten. I sprækken mellem den faldende dødsrate fandt en befolkningstilvækst sted, der for Sveriges vedkommende betød en 5-dobling af befolkningen (fra 1,78 mio i 1750 til 8,9 mio i 1997).

I u-landene ser vi i dag en tilsvarende udvikling, hvor dødsraten er faldet dramatisk og fødselsraten er begyndt at falde. FN anslår, at kvinder i u-landene vil nå 2,1 barn - hvilket svarer til vedligeholdelsesniveauet - i år 2025. Allerede i dag har u-landene en reproduktion, der svarer til USAs i begyndelsen af 1960erne eller Danmarks i begyndelsen af 1920erne.

Det anslås, at klodens indbyggertal vil stabiliseres ved ca. 11 mia i år 2200. Betyder det så at kloden til den tid vil være overbefolket?

Den kendte populationsbiolog, Paul Ehrlich skrev i sin bestseller fra 1968 om befolkningseksplosionen:

Citat:
"Jeg forstod befolkningseksplosionen følelsesmæssigt en stinkende varm nat i Delhi. Gaderne var levende af folk. Folk, der spiser, folk, der vasker sig, folk, der sover, folk, der besørger, debatterer og skriger. Folk, der strækker deres hænder ind gennem taxa-vinduet for at tigge. Folk, der skider, folk der tisser. Folk, der hænger på busserne. Folk, der driver dyr gennem gaden. Folk, folk, folk."


Pointen er dog, at mange mennesker ikke i sig selv er et problem. Mange af de tættest befolkede lande ligger i Europa. Den mest befolkningstætte region, Sydasien, har samme antal mennesker pr. kvadratkilometer som England. Holland, Belgien og Japan er tættere befolket end Indien, og Danmark (ex. Grønland) er langt tættere befolket end Indonesien.

Dette er Ehrlich og andre også i dag enige om. I stedet er der opstået to andre forståelser af overbefolkning.

Den ene fremmaner billedet af sultende familier, usle, sammenstuvede forhold og tidlig død. Sådanne billeder er virkelige, men mest korrekt beskrevet som udslag af fattigdom og ikke som udslag af befolkningstæthed.

Den anden forståelse af overbefolkning, som Ehrlich i dag benytter, fokuserer på, at befolkningstætheden skal være bæredygtig.

Hvis en nations nuværende befolkning ikke på langt sigt kan understøtte sig selv, er de overbefolket. Men det virker mildest talt bizart at insistere på, at en befolkning skal kunne understøtte sig selv netop på den grund, hvorpå den bor. Det er faktisk ideen med en vareøkonomi og et frit marked, at produktionen ikke nødvendigvis finder sted, hvor den efterspørges, men at den foregår, hvor den er mest effektiv.

I forbindelse med overbefolkning er det vigtigt at pointere, at den største del af klodens landareal vil ikke bliver mere befolket end den er i dag. Dette skyldes at næsten hele befolkningstolvæksten fra nu af vil finde sted i byerne. Faktisk vil 97% af Europa blive mindre befolket frem til år 2025.

Det bliver ofte sagt, at by-livet er med til at ødelægge livskvaliteten. I en standard-tekstbog om miljø hedder det, at "for både rige og fattige nationer gælder det, at der ikke er plads til store befolkninger i byerne." Folk lever under jammerlige forhold, uden vand og kloakering.

Dette er et eksempel på en klassisk argumentationsfejl. Det er ganske rigtigt, at der er mange individer, som har det slemt i slumbyerne. Men faktisk har selv slumbyboerne det bedre, end de ville have det på landet.

I de tættere beboede områder bliver de alvorligste smitsomme sygdomme som malaria og sovesyge mindre med større tæthed, fordi bebyggelserne ikke efterlader sumpede områder, hvor myggene og fluerne kan formere sig. Derudover er både vandforsyningen, kloakeringen og sundhedstjenesten betydeligt bedre i byerne end på landet.

Byer er kraftcentre, der giver større økonomisk vækst. Byområderne i u-landene producerer 60% af BNP med blot en tredjedel af befolkningen. World Resources Institute siger klart, at "byer vokser, fordi de i gennemsnit giver større sociale og økonomiske fordele end landområder."

Jeg tvivler på at religion spiller en ret stor rolle når vi taler om global overbefolkning. Selv om alle tre monoteistiske religioner stærkt opfordrer til maksimal reproduktion (det biologiske kriterium på fitness) og vil syndiggøre alt hvad der står i vejen herfor, så er det vel blot muslimer der i vidt omfang bøjer sig for de religiøse dogmer og diktater og her mest fundamentalisterne.

Den muslimske befolkningseksplosion i kombination med islamismen afstedkommer nogle særligt alvorlige problemer med intern social uro og vold som qua muslimsk udvandring til områder i demografisk tilbagegang i den Vestlige derden har en tendens til at reproducere sig selv. Om denne trend holder over længere tid kan ingen vel forudse. Det er et yderst komplekst spørgsmål som kræver en selvstændig diskussion.

Hilsen

Ipso Facto pifter

Seneste indlæg
Mellemrummet
af Simon
23/05/2019 19:08
VÆREN - IKKE-VÆREN
af Arne Thomsen
23/05/2019 00:21
MYSTISK IDENTITET
af Arne Thomsen
22/05/2019 18:02
Hvad lytter du til lige nu ...
af Tikka
22/05/2019 00:00
Måned af guld
af Simon
20/05/2019 13:34
Nyheder fra DR
USA rejser 17 nye sigtelser mod Julian A..
23/05/2019 22:41
Luk vinduerne og tag vasketøjet ind: Se..
23/05/2019 22:25
Uffe Elbæks playliste lyder af kold kri..
23/05/2019 21:41
Valgkampen dag 17: Kristian Jensen stod ..
23/05/2019 21:00
Detektor: Grænsekontrollen har kostet m..
23/05/2019 20:21
Nyheder fra Religion.dk
Ekaterina Krarup Andersen: ”Jeg kan ik..
23/05/2019 08:00
Muslim: Min graviditet har været som en..
23/05/2019 07:42
Ny forening: Unge, der ikke tror på Gud..
23/05/2019 07:14
Facebook-gruppe skal få muslimer til at..
21/05/2019 14:00
Hvorfor er yoga blevet så populært?
21/05/2019 07:00