|
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: GRÅDIGHEDENS KATASTROFEKURS
|
Kære Arne Thomsen og Treram.
Godt nytår til jer og de øvrige debatkolleger. Jeg håber, at det vil være mig muligt at bidrage lidt mere til debatten, end det har været tilfældet i den sidste del af 2008. Vort forum er for godt til at lade det sygne hen.
På linie med Treram synes jeg, at Arne Thomsen har peget på et vægtigt problem – men et problem, hvor løsningerne efter min opfattelse ikke ligger lige for.
Vi er jo alle tre opdraget i en tid, hvor visse gamle dyder var sat i højsædet. Man blev mødt med misbilligelse, hvis man ikke udviste mådehold. Det hørte heller ikke med til god tone at indkøbe forbrugsgoder, hvis man ikke på forhånd havde foretaget en vis opsparing.
Og helt uantageligt var det at tilrettelægge sin privatøkonomi efter pricippet: Køb og smid væk! Især hvis købet af nyt skulle finansieres med forbrugerlån til ublu renter.
Men jeg har en fornemmelse af, at vore gammeldags synspunkter ikke længer bliver accepteret af dem, der i dag står for den politiske beslutningsproces. Når jeg læser de forskellige analytikere, der kloden over fremsætter forslag til imødegåelse af finanskrisen, går det som en rød tråd igennem kommentarerne, at indsatsen bør bestå i at stimulere forbruget.
De mange hjælpepakker, som regeringerne kloden over arbejder med, sigter mod at reparere de finansielle systemer, så produktionen ikke går i stå, fordi dette vil medføre tab af arbejdspladser. Derfor synes det at være en magtpåliggende opgave for politikerne at stimulere forbruget.
Og i det omfang det private forbrug viser nedadgående tendenser, ser politikerne det som en opgave at forøge det offentlige forbrug. Principperne i John Maynard Keynes’ berømte værk »The General Theory of Employment, Interest, and Money« fra 1936 har i det seneste års tid fået en altafgørende betydning i den politik, som man formulerer på globalt plan.
Man kan naturligvis politisk appellere til, at der udvises omtanke for at tære mindst muligt på klodens ressourcer og være bevidst om hensynet til de klimatiske virkninger af det overdådige forbrug. Men jeg er nu lidt pessimistsk med hensyn til, om det vil lykkes.
Thi vi har jo samtidig vor demokratiske ideologi og vor højt værdsatte peronlige frihed at tage hensyn til. Vi kan meget vel deltage i smukke hensigtserklæringer om at spare på klodens ressourcer, men vi rejser børster, hvis nogen kommer og vil presse noget ned over hovedet på os, som begrænser vore personlige udfoldelsesmuligheder. Herunder vore muligheder for at omsætte vore penge til forbrug.
Vi véd så udmærket, at Arne Thomsen har ret i, at vi kører ad helvede til, Men vi stritter imod, hvis man vil forhindre os i at foretage denne tur på første klasse.
Med venlig hilsen
Kristian Pedersen
|
|
|
|
