0
registrerede
312
gæster og
48
søgemaskiner online.
Key:Admin,
Global Mod,
Mod
Kladde
Som svar til:
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: ER LØSNINGEN OBLIGATORISK MALTHUSIANISME?
Som tilhænger af Malthusianisme tror jeg, at løsningen på overbefolkningsproblemet er at få Malthus’ lov gjort obligatorisk. Tvangsmæssig affolkning ved hjælp af abort, drab på spædbørn, selvmord, planlagte hungerkatastrofer og folkedrab, samt andre indlysende foranstaltninger, der umiddelbart springer i øjnene. For eksempel skulle AIDS nok kunne klare sagen. Hvorfor skulle bøsser være fredet?
Jeg er også tilhænger af overdreven cigaretrygning, kolesterol, alkohol, kulilte, fri narko samt sove- og nervemedicin uden receptpligt. Af masturbation, Kunstakademiet, kernevåben, dagbladet Politiken, postmodernisme og kulturrelativisme samt utilstrækkelig mærkning af dødelige giftstoffer; men først og fremmest tror jeg på den ene ting som altid strømmer ud af folks munde: BRÆK.
Skrevet med diabolsk inspiration fra et replikskifte i Dennis Potters drama: ”Den syngende detektiv.”
Debattens kristne vil måske nok undre sig over, at det netop var en kristen præst, Thomas Malthus, der i 1799 formulerede den berømte lov, hvorefter befolkningen vokser eksponentielt mens produktionen af livsfornødenheder vokser proportionelt. Dette betyder at befolkninger har en naturlig tendens til at forøge sig hurtigere end midlerne til dens underhold, og at en tilværelse på sultegrænsen, om ikke den absolutte sultedød, derfor er en naturbestemt skæbne for den store part af menneskeheden.
Præsten Malthus mente, at når Skaberen selv havde indrettet verden således, at der umulig kunne blive mad nok til alle, var det jo ørkesløst at forsøge på at forbedre de fattiges kår. Selv om den rige bogstavelig gav alt sit gods til de fattige, ville det intet hjælpe; thi de fattige ville da blot formere sig så meget des stærkere, og formeringen ville ikke standse, før sult og sygdom, laster og elendighed atter havde bragt deres tal ned mod den grænse, hvor de til nød kunne friste livet. Med ubarmhjertig konsekvens forlangte Malthus derfor, at endogså loven om fattigunderstøttelse skulle ophæves; thi, som han skrev, nøden mangfoldiggøres i det forhold, hvori den afhjælpes.
I den industrialiserede og især den demokratiske postkristne verden gik det ikke så galt som Malthus lov forudsagde, mens loven fortsat synes at gælde i store dele af det tredje verden. Kunne det tænkes, at den faktor Malthus ikke tog i betragtning var, at væksten i viden og know how også er sket eksponentielt siden den videnskabelige og industrielle revolution?
Så hvis alle blot blev som os ville det måske være muligt, at skabe en verden uden sult, fattigdom og krig hvor det ikke var nødvendigt at gøre Malthusianisme obligatorisk?
Hilsen
Ipso Facto
----- Mit diabolske indlæg er inspireret af følgende replikskifte i dramaet: ”Den Syngende detektiv”, hvor forfatteren af detektivromaner Plilip E. Marlow, hårdt plaget af en alvorlig hudsygdom ligger hjælpeløs i en hospitalsseng, er endt i dyb depression og underkastes pyskiatrisk evaluering:
Doctor: I know it's an embarrassing question, even between husbands and wives, but what do you believe in?
Philip E. Marlow: Malthusianism.
Doctor: Come again?
Philip E. Marlow: Malthus, but mandatory. Compulsory depopulation by infanticide, suicide, genocide or whatever other means suggest themselves. AIDS, for example, that'll do. Why should queers be so special?
Doctor: I see.
Philip E. Marlow: I also believe in cigarettes, cholesterol, alcohol, carbon monoxide, masturbation, the Arts Council, nuclear weapons, the Daily Telegraph, and not properly labeling fatal poisons, but above all else, most of all, I believe in the one thing that can come out of people's mouths: vomit.
